Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Nazaire - Saint-Nectaire - Saint Neots - Saint-Nicolas (Forstad for den belg. By Liège) - Saint-Nicolas (By i den belg. Østflandern) - Saint-Nicolas-du-Port - Saint-Omer - Saintonge - Saint-Ouen-l'Aumône - Saint-Ouen-sur-Seine - Saint-Ours, Jean Pierre - Saint Paul (By i Minnesota, U. S. A.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gotisk Kirke og et Teater. — S. N. var indtil
Midten af 19. Aarh. et ubetydeligt Fiskerleje.
Da Loire imidlertid stadig sandede til, saa
Skibene ikke kunde gaa op til Nantes, bestemtes
det at omdanne S. N. til Forhavn for Nantes.
1857 aabnedes et Bassin med Plads til 50 Skibe,
1881 et andet Bassin med Plads til 150 Skibe;
dette er senere blevet uddybet, og 1907 fik det
en direkte Indsejling. — Arrond. S. N. (11
Canton’er) har 187800 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Nectaire [sæ-næ’ktæ.r], By i det
midtfranske Højland, Dept Puy-de-Dôme, SSV. f.
Clermont, 1200 Indb. S. N. har en romansk
Kirke fra 11. Aarh., Mineralkilder, 3
Badeanstalter. Fabrikation af Ost.
(M. Kr.). E. St.
Saint Neots [sənt-’ni.ts], By i det sydøstlige
England, Huntingdonshire, ligger ved Ouse, 26
km V. f. Cambridge. Gotisk Kirke (15. Aarh.) og
nogen Industri (Jern, Papir, Øl). (1921) 6869
Indb.
G. G.
Saint-Nicolas [sæ-nikå’la]. Forstad SV. f.
den belg. By Liège, med Kulgruber og (1920)
7767 Indb.
G. G.
Saint-Nicolas [sæ-nikå’la] (flamsk Saint
Nicolaas), By i den belg. By Østflandern, 18
km SV. f. Antwerpen, er Knudepunkt paa
Gent—Antwerpen-Banen og Hovedby for Waes
Distriktet, et af de tættest befolkede i Europa.
Industrien omfatter bl. a. Kniplinger, Hør- og
Bomuldstraad samt Pottemagervarer. I Byen,
der (1920) havde 33661 Indb., findes den smukke
Kirke S. N. (16. Aarh.), et nyt Raadhus og et
Museum for Oldsager.
G. G.
Saint-Nicolas-du-Port [sæ-nikå’la-dy-’på.r],
By i det nordøstlige Frankrig, Dept
Meurthe-et-Moselle, ved venstre Side af Meurthe og ved
Marne-Rhin-Kanalen, SØ. f. Nancy, 5700 Indb.
S. N. har en gotisk Kirke, Hospital, Saltgruber,
Spinderier for Uld og Bomuld, Fabrikation af
Støbegods og Kniplinger.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Omer [sæt-å’mæ.r], By i det
nordøstligste Hjørne af Frankrig, Dept
Pas-de-Calais, ved den lille sejlbare Flod Aa og
Udgangspunkt for Neuffossé-Kanalen, SØ. f. Calais, 16762
Indb. (1921). Byen, der er beliggende i en
sumpet Egn, har interessante Bygninger fra
Middelalderen og Beg. af den nyere Tid; navnlig er den
tidligere Domkirke Notre-Dame (12.—15. Aarh.)
en smuk Bygning med seværdige Skulpturer og
Gravmæler. S. O. har mangeartede industrielle
Virksomheder: Fabrikation af Sukker og
Brændevin, Olie og Sæbe, Fremstilling af Salt,
Klædevarer, Lerpiber og Handel med Korn, Mel og
Kreaturer. Af Institutioner findes en
Assisedomstol, en Handelsret, et Bibliotek med 75000 Bd, et
Museum, et Handels- og Agerbrugskammer, et
Arsenal og et Militærhospital. — Byen er vokset
op omkr. et Kloster, der grundlagdes i 10. Aarh.,
og har faaet Navn efter dets Stifter Helgenen
Orner (Audomar). Den hørte til Grevskabet
Artois og sammenknyttedes 1493 med
Nederlandene, men afstodes til Frankrig ved Freden i
Nijmegen. Indtil 1789 var Byen Bispesæde.
Fæstningsværkerne nedlagdes 1892. S. O. var under
Verdenskrigen eng. Generalkvarter
Oktbr 1914—Marts 1916. — Arrond. (7 Canton’er) har 115000
Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saintonge [sæ’tå.з], gl Prov. i det vestlige
Frankrig, N. f. Gironde, omfattede de Egne,
som nu udgør Dept Charente-Inférieure, og
havde Saintes til Hovedstad. Sammen med Guienne
kom S. 1152 til England. Under Karl V
forenedes det atter med Frankrig (1372). Terrainet
lavt, undertiden sumpet, men oftest meget
frugtbart.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Ouen-l’Aumône [sæ’t-wã-l-o’mo.n],
By i det nordlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise,
paa venstre Side af Oise, NV. f. Paris, 3000 Indb.
S. O. er Knudepunkt paa Vest- og Nordbanen,
har et smukt Slot med omgivende Park, en gl
Kirke (11. og 12. Aarh.) og Rester af et 1236
grundlagt Cistercienserkloster (Maubuisson). Byen
har Stenbrud, Støberier (Jern og Kobber),
Fabrikation af Brændevin og Kemikalier.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Ouen-sur-Seine [sæ’t-wã-syr-’sæ.n],
By i det nordlige Frankrig, Dept Seine, er en
nordlig Forstad til Paris, liggende ved højre
Seine-Bred, Nordbanen og Banen
Paris—St Denis, 50267 Indb. (1921). S. O. har et gejstligt
Collège, en Del Fabriksvirksomhed (Vokslærred,
Kemikalier, Kautsjuk) og en Havn, der ved en
Kanal staar i Forbindelse med Seine og har
betydelige Dokanlæg, desuden en bekendt
Væddeløbsbane. S. O. er Oldtidens Sancti Audoëni
fanum.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Ours [sæ’t-urs], Jean Pierre,
schweizisk Maler, f. 1752 i Genève, d. 1809 smst.
Han kom paa Ecole d. beaux-arts i Paris og
studerede under Vien, vandt 1780 med
»Sabinerindernes Rov« den store Rom-Pris, forlod 1792
Italien og bosatte sig i Genève. Hans
klassicistiske Arbejder værdsættes højt: »Spartansk Justits
over de nyfødte« (1795, Gal. Schleissheim), »David
og Abigail«, »Syngende Homer« m. v. Han er
fyldig repræsenteret i Mus. Rath i Genève, bl. a.
med »Olympiske Lege«. (Litt.: Baud-Bovy,
Peintres Genevois [Genève 1903]).
A. Hk.
Saint Paul [sənt-’på.£], By i U. S. A.,
Minnesota, ligger ved Mississippi 224 m o. H. og 14 km
ndf. Saint-Anthony Faldene. Den er næsten
sammenbygget med Minneapolis. (1920) 234595 Indb.,
bl. hvilke Skandinaverne udgør et talrigt og
betydende Element. Byen, hvis Hoveddel ligger
paa den venstre Bred, er anlagt terrasseformig
og dækker et stort Areal. Den øverste Terrasse,
der er i Niveau med det omgivende Sletteland,
ligger 27 m over Flodspejlet. Gaderne er som
Regel brede og regelmæssig afsatte, en af de
smukkeste er Summit Avenue. Flere Parker
findes, og desuden er Husene hyppig omgivne af
Haver, og mange Gader beplantede med Træer.
Over Floden fører 5 Broer. Af monumentale
Bygningsværker nævnes den kat. Katedral,
Statskapitolet og Raadhuset, til de vigtigste
Industrigrene hører Savskæreri samt Skotøjs- og
Maskinfabrikker; men Handelen spiller dog en
langt større Rolle. Som Knudepunkt for c. 25
Jernveje og Udgangspunkt for en betydelig
Skibsfart paa Mississippi, der her gennemsnitlig
er isfri 7 1/2 Maaned af Aaret, kommer S. P.’s
Handelsomsætning til at gribe langt ud over
Statens Grænser, og Byen er Sæde for flere store
Handelshuse. Desuden findes Stats- og
Nationalbanker. Byen er Minnesotas Hovedstad og Sæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
