Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Pierre, Jacques Henri Bernardin de - Saint-Pierre-d'Albigny - Saint-Pierre-le-Moûtier - Saint-Pierre-le-Port - Saint-Pierre-les-Elbeuf - Saint-Pol-de-Léon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke tog Notice af ham. I Polen havde han paa
Tilbagerejsen (1764) et Kærlighedseventyr med
en Fyrstedatter, hvilket man imidlertid har
idealiseret vel meget. Atter plagede han de fr.
Ministre med sine
Skriverier, og
det var vel
nærmest for at
blive af med ham,
at man
udsendte ham (1767)
som Deltager i
en Ekspedition
til Madagaskar;
men da det
viste sig, at den
væsentlig gik
ud paa at
drive Slavehandel,
forlod S. den
ved
Ile-de-France og levede nu
i 3 Aar paa
denne
vestindiske Ø. Opholdet fik stor Betydning for
ham, thi her lærte han ret at se paa
Naturen og samlede sig en Mængde Optegnelser,
hvorved han lagde Grunden til den moderne,
detailleret malende, førstehaands
Naturbeskrivelse. Og efter Hjemkomsten vovede han sig
første Gang frem i Litteraturen med Voyage à
l’Ile de France (Paris 1773), der dog kun giver
en svag Forudanelse om hans senere
Ejendommelighed. Kort før havde han stiftet personligt
Bekendtskab med sin Aandsfrænde J. J.
Rousseau, der i høj Grad indvirkede paa ham. Under
Tryk af ødelagte Nerver, som bragte ham til
Vanviddets Rand, og af Pengenød, der omtr.
bragte ham til Tiggerstaven, udarbejdede S. sit
Værk Études de la nature (3 Bd, 1784), der
skaffede ham hans fortjente litterære Rang. Hans
Mesterværk, Fortællingen Paul et Virginie, der
er indlemmet i senere Udgaver af
Naturstudierne, var dog ikke til Stede i den første (1788
udkom den som 4. Bd, senere mangfoldige Gange),
da man mærkværdigt nok ikke syntes om den
ved hans Oplæsning af Manuskriptet i Mme
Necker’s Salon. I Naturstudierne gav han en ofte
beundringsværdig, mere poetisk end zool.-bot.
Skildring af, hvad der var at se i Mark og Skov,
med en bestemt religiøs Tendens (Bogens
svageste Punkt); i »Paul og Virginie« fremstillede han
to Naturbørns idylliske og rørende
Kærlighedshistorie i et herlig skildret, tropisk Sceneri, —
han skabte her to uforgængelige, typiske
Skikkelser, ligesom han i det hele blev Forløber for
den ældre franske Romantik, Chateaubriand’s og
Lamartine’s Lærer. Nu var S.’s Lykke gjort: det
regnede med Ros og Hæder, med
Elskovserklæringer og Pengetilbud (det sidste dog i mindre
Grad); 1792 udnævntes han til Direktør for
Jardin des Plantes (kun indtil 1793), 1794 til Lærer
i Moral ved École normale (hvad der ikke laa
for ham), 1795 til Medlem af l’Institut, 1803 af
Académie française, hvor han, der var bleven
bitter og pirrelig ved de mange Aars Skuffelser
og Modgang, just ikke var nogen behagelig
Kollega. Napoleon satte stor Pris paa ham. Det var
ogsaa Paul et Virginie, der skaffede ham en
Hustru, nemlig en Datter af den bekendte
Forlægger Didot (S. var dengang 55 Aar); da hun
var død efter faa Aars Ægteskab, giftede han
sig igen med en elskværdig ung Beundrerinde,
som bragte Solskin ind i hans sidste Dage. Hvad
han skrev efter sin berømte Fortælling, kan ikke
staa Maal hermed: det er fornemmelig Vœux
d’un solitaire (1789), Fortællingen La chaumière
indienne (1791) og Harmonies de la nature (3
Bd, 1796). Hans samlede Værker udgaves af
Aimé Martin (12 Bd, Paris 1818—20), der ogsaa
har udg. hans Correspondance (4 Bd, 1826). Paul
et Virginie er overs. paa Dansk af C. Michelsen
(1897), paa Norsk af Marie Colban (1853).
(Litt. Aimé Martin, Mémoire sur la vie et
les œuvres de J. H. Bernardin de S.-P. (1820);
Sainte-Beuve i Portraits littéraires II og
Causeries du Lundi VI; Arvède Barine, B.
de S.-P. [Paris 1891]; F. Maury, Étude sur la
vie et les œuvres de B. de S.-P. [smst. 1892];
Souriau, B. de S.-P. [1905]).
E. G.
![]() |
J. H. B. de Saint Pierre. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>