Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saïs - Saisan - Saisan Nor - Saison - saitisk Tid - Saitafernes - Sajama - Sajanske Bjerge - Sajette - Sajgring - Sajodin - Saka - Sakai - Sakalaver - Sakaria - Sakata - Saké - Sakei - Saker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Persertid. De stammer vistnok enten fra en
stor Fabrik med Udsalg ell. snarere fra selve
Hovedtempelet i S. De bedste Stykker er i
Museet i Kairo, men andre Museer, saaledes
Glyptoteket paa Ny Carlsberg, har ogsaa
erhvervet værdifulde Sager fra dette Fund. Græske
rejsende besøgte i Oldtiden ofte S., hvis
Gudinde Neithi de antog for det samme Væsen som
deres Athene. Forsk. senere Efterretninger, der
haves om Indskrifter i S. med dybsindigt
Indhold, kan ikke anses for videre paalidelige og
skyldes nærmest gr. rejsendes Fantasi.
V. S.
Saisan (Dzaisan), Kreds af den russ.
centralasiatiske Provins Semipalatinsk,
overvejende beboet af Kirgisere og Kalmykker. I Kredsen
ligger den 100 km lange Sø Saisan-Nor,
gennemstrømmet af Irtish, med flade Bredder og
ringe Dybde, meget rig paa Laks og Stør.
M. V.
Saisan Nor (Dzaisan), Sø i russ.
Centralasien, Prov. Semipalatinsk, nær den kin.
Grænse. 2382 km2, med flade Bredder og ringe
Dybde. Søen gennemstrømmes af Irtish og er
overordentlig rig paa Fisk.
M. V.
Saison [da. sæ’såŋ, fr. sæ’zå], Aarstid; rette
Tid (til Indkøb, Forlystelser, Bade e. l.);
derfor: Bade-S., Teater-S.; i Storbyer er S.
saaledes den Tid, da den fornemme og rige Verden
slaar sig ned i Byen for at tage Del i Bylivets
Fornøjelser og de til denne Periode særlig
henlagte Festiviteter i Selskabslivet o. l.; denne
S. omfatter gerne Tiden mellem Jul og
Fastelavn. Londons Season er dog ogsaa
Sommermaanederne Maj—Juli (Parlamentstiden). —
Saisonarbejdere, Arbejdere, der efter
Arbejdets Beskaffenhed (Bygningshaandværk,
der ofte maa hvile om Vinteren) ell. den
frembragte Vares Art (f. Eks. Modepynt) kun har
Arbejde i Faget en vis Tid af Aaret.
saitisk Tid kalder man det Afsnit af det
gl. Ægyptens Oldtidshistorie, da Saïs var
Ægyptens Hovedstad, og da denne By saavel i
kunstnerisk som i industriel Henseende paatrykte
Datidens ægyptiske Frembringelser et eget
Præg, der gør det let at kende ægyptiske Sager
fra denne Tid og skelne dem fra, hvad der
tilhører ældre Perioder, som f. Eks. den
memfitiske ell. de to thebanske. Den ægyptiske Kunst
fra s. T. kaldes gerne saïtisk Kunst.
V. S.
Saitafernes, skytisk Konge, snarest fra 1.
Aarh. e. Kr., Hersker over et Rige N. f.
Sortehavet; i Nærheden laa gr. Kolonier. S. er
blevet kendt ved, at hans Navn blev benyttet til
et af de dristigste og dygtigst udførte
Falsknerier i ny Tid, en Tiara af Guld, formet som
en rund Tophue; den erhvervedes af Louvre i
Paris for 200000 Frcs., og dens Ægthed blev
længe hævdet fra fr. Side, men bestridt især af
Furtwängler (»Intermezzi« 1898, »Neuere
Fälschungen von Antiken«, 1899), indtil
Clermont-Ganneau 1903 paaviste, at Tiaraen var et
moderne Guldsmedearbejde af en russ. Guldsmed
Rachumovskij, som erkendte Falskneriet og
beviste, at han havde udført Arbejdet. Tiaraen
findes nu i Musée des arts décoratifs.
H. A. K.
Sajama, Sahama, 6415 m høj, kegleformet
Vulkan i Bolivias Vestcordillere, c. 80 km fra
den chilenske Grænse, ned til en Højde af 5800
m dækket med Sne.
M. V.
Sajanske Bjerge, Bjergkæde i Asien,
strækker sig i en mod Syd aaben Bue paa Grænsen
mellem Sibirien og Mongoliet fra Jenissei til
Selenga og hæver sig i Munku Sardyk til 3490 m.
Sumpede Bjerggræsgange dækker de højere
Dele af Bjergene, medens de lavere Egne er
klædte med tætte Skove af Gran, Fyr og Lærk.
Kornavlen gaar til en Højde af 800 m. Paa
Sydskraaningen af de s. B. ligger i en Højde af
1620 m den store Alpesø Kossogol, omgivet mod
N. og Ø. af Skov, medens de mongolske Stepper
allerede begynder ved den sydlige og vestlige
Bred.
M. V.
Sajette, se Mauritia.
Sajgring, se Seigring.
Sajodin, (C22H12JO2)2Ca, er Kalksaltet af
Monojodbehensyre. Det er et hvidt, uopløseligt
Pulver uden Lugt og Smag og anvendes i
Medicinen i St f. Jodsalte som Jodkalium o. s. v.
Det indeholder 22 % Jod og spaltes og
resorberes først i Tarmen.
E. K.
Saka (Sanskrit: Çaka), Navn paa en alm.
udbredt Tidsregning i Indien, ogsaa kaldet
Salivahana’s Æra. Sin store Udbredelse
skylder den navnlig Astronomerne, som har
bragt den i Anvendelse; den begynder med
Aaret 78 e. Kr. og sættes snart i Forbindelse
med Kong Salivahana, en Modstander af
Kong Vikramaditya, snart med
sidstnævntes Sejr over Sakerne, medens andre har
søgt at paavise, at dens Udgangspunkt har
været Kong Kanishka’s (Kanerkes’) Kroningsaar.
(Litt.: N. L. Westergaard, »Bidrag til
de indiske Lande Malava’s og Kanyakubja’s
Historie« [Kbhvn 1868]; L. D. Barnett,
Antiquities of India [London 1913]).
D. A.
Sakai, By i Japan paa Sydvestkysten af
Hondo, Hovedstad i Prov. Idzumi, ligger ved
Mundingen af Floden Jamatogava og har (1920)
84999 Indb., Teglværker, Pottemagerier,
Silkeavl, Tæppevæverier. S. var forhen en af Japans
første Handelsstæder.
M. V.
Sakalaver, se Madagaskar.
Sakaria (Oldtidens Sangarios), Flod i
Lilleasien, udspringer N. f. Karahissar, løber først
mod Øst, derpaa mod Nord og Vest, for endelig
at falde i det sorte Hav. S. er ikke sejlbar.
M. V.
Sakata, By i det nordlige Japan, Prov. Ugo,
c. 20000 Indb., betydelig Handel.
M. V.
Saké, se Risbrændevin.
Sakei, et malajisk Ord, der betyder
»Tjener«, men tillige bruges som Betegnelse for
nogle lavt staaende Stammer i SØ.-Asien, nemlig
dels for de paa Malakka-Halvøen boende
Senoi (s. d.), dels for en Stamme nær Siak i det
østlige Sumatra. Disse S. har den
indo-australske Races Kendetegn: ringe Vækst, brun
Hudfarve, lokket Haar og stærkt fremspringende
Mundparti, og de synes sammen med
racebeslægtede Folk i Indonesien at udgøre et
meget gammelt Befolkningslag. Naar de nu taler
en malajisk Dialekt og i hvert Fald delvis
driver et primitivt Agerbrug, skyldes det
Paavirkning fra deres højere staaende Naboer.
K. B.-S.
Saker, et skytisk (nordiransk) Folk, der i
Oldtiden havde sit Hjem i Centralasien. Hos
Oldperserne brugtes Ordet S. i udvidet Bet. om
alle Skyter. S. har sikkert været af arisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
