- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
817

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sakskjøbing - Saksklup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Summen 7,9 Mill. Kr, hvoraf Jordværdi 1,5 Mill.
S. A. var Bygningernes Brandassurance 6,5 Mill.
Kr. S. Byraad bestaar i alt af 11 Medlemmer,
deri indbefattet den folkevalgte Borgemester
som Formand. Købstaden S. med Landsogn
udgør et Pastorat i Musse Herreds Provsti
(Laaland-Falsters Stift). I verdslig Henseende
hører den til 29. Retskreds (S. Købstad og
Musse Herred med Nysted Købstad og Birk) og til
20. Politikreds (samme Omraade) med Dommer
og Politimester i Byen; endvidere til
Østlaalands Lægekreds, Amtets 3.
Folketings-Opstillingskreds, 2. Landstingskreds, S. Skatte- og
Skyldkreds samt til 2. Udskrivningskreds (220.
Lægd). Den er Station paa de
Laaland-Falsterske Baners Hovedlinie Nykjøbing—Nakskov.

Historie. I Valdemar II’s Jordebog
nævnes Saxakopingh, men ogsaa Saxthorp, der
menes at være Oprindelsen til Købstaden; som
saadan nævnes den 1270, men hvornaar den er
blevet Købstad, vides ikke; de ældste kendte
Privilegier er udstedte 27. Juli 1320. Den har i
Middelalderen været kgl. Møntsted, ligesom
Grev Johan den Milde fik fri Møntret her 1328,
da Laaland blev pantsat til ham. I
Middelalderen er den i øvrigt særlig kendt ved, at
Kong Christoffer II levede her sine sidste Dage;
1332 blev han overfaldet og taget til Fange her
af to Adelsmænd, Henneke Breide og Johan
Ellemose, som førte ham til Grev Johan paa
Aalholm, der dog straks løslod ham. Det Stenhus,
hvori Kongen boede i Byen, stod endnu i 16.
Aarh. I Byen har der i Middelalderen været et
Helliggesthus. Byen har i nyere Tid ofte været
hærget af Ildebrande, saaledes 1728, 14. Decbr
1784, da 20 Gaarde brændte, og i Septbr 1800.
Den har altid været en lille By (1672 havde den
272, 1769 424 Indb.), ja var tidligere Laalands
mindste By; efter 1870 er den dog kommet
noget forud for Nysted. (Litt.: P. Petersen,
»Fra S.’s Fortid« [i »Aarbog f. Laaland-Falster«
1917]; P. Holm og O. Nedergaard, »S.,
Tegninger og Tekst« [S. 1919]; H. Jensen,
»S.« [i Laaland-Falster Stifts Vejviser 1920—21];
Trap, »Danmark«, 4. Udg., 4. Bd).
M. S.

Situationsplan over Sakskjøbing.
Situationsplan over Sakskjøbing.
1.Højen (Plejeanstalt)
2.Tvangsarbejdsanstalt
3.Præstebolig
4.Landmandsbanken
5.Gaasetorv
6.Industriforen. Stiftelse
7.Sygehus
8.Realskole
9.Juniors Stiftelse
10.Hotel 5akskj. m. Teater
11.Kirke
12.Centralhotel
13.Teknisk Skole
14.Borgerskole
15.Kommunekontor
16.Raad-, Ting-, Arresthus
17.Politikontor
18.Posthus og Telegrafst.
19.Elektricitetsværk
20.Gas- og Vandværk
21.Landmandshotel
22.Industri- o. Landbrugsb.
23.Apotek
24.Landbost. Sparekasse
25.Toldsted
26.Missionshus
27.Skole
28.Sakskjøbing Aa


Saksklup er et af den danske Forstmand
Ch. Lütken opfundet Redskab til at maale
Træers Tykkelse med: 2 Linealer holdes stadig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0847.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free