Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salerno - Sales - Salesianerinderne - Salet, Roger Gabriel Pierre - Salette Fallavaux, La
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Tyrrhenske Hav, mod V. til Prov. Napoli,
mod N. til Caserta og Avellino og mod Ø. til
Potenza. S., der svarer til den tidligere
neapolitanske Prov. Principato citeriore, er 4944
km2 med (1921) 584734 Indb., ell. 118 paa 1 km2.
Med Undtagelse af Kystlandet og Vallo di Diano
omkr. Tanagro-Floden er Provinsen Bjergland,
der langs den østlige og nordlige Grænse
dannes af de neapolitanske Apenniner, hvis
Kulminationspunkt her er Monte Polveracchio (1790
m). Hele den øvrige Del af Provinsen optages
af de saakaldte Lucanske Bjerge, der ogsaa har
enkelte høje Punkter som Monte Cervati (1899
m), Monte Alburno (1742 m), og Monte Sacro
(1704 m). S. har en Kyststrækning paa 200 km.
fra Policastro-Bugten til Bugten ved S.; men
den er for største Delen lav og sumpet og har
kun smaa og uvigtige Havne. Det vigtigste
Vandløb er Sele, der optager Tanagro og
Calore. Klimaet er et særdeles mildt og udpræget
Middelhavsklima, og i den frugtbare Jordbund,
hvoraf over 1/3 er under Kultur, dyrkes Hvede,
Majs og Vin samt yderligere Hør, Hamp,
Bomuld, Bælgsæd, Oliven, Figen og Oranger.
Kvægavlen bestaar særlig i Faare- og Gedeavl,
hvorimod der kun findes lidt af Hornkvæg og
Bøfler. Fra de smaa Kysthavne drives Fiskeri. Og
da næsten 1/4 af Provinsen er Skov og Maki,
producerer den ikke lidt Tømmer og Brændsel.
Bjergværksdriften er uden Bet., hvorimod
Industrien spiller en Rolle ved sine Silke- og
Bomuldsspinderier og ved Tilvirkning af Læder,
Glas og Papir. Handelen drives over Neapel og
Byerne S., Amalfi og Vietri. Den vigtigste
Jernbane er Linien fra Neapel over S. og
Metaponto til Reggio. Administrativt deles Prov. i
4 Kredse, Campagna, Sala Consilina, S. og Vallo
della Lucania.
2) Prov.’s Hovedstad S. ligger 45 km
ØSØ. f. Neapel ved den for sin Skønhed
berømte S. Bugt, der i Oldtiden hed Sinus
Pæstanus. (1921) 51980 Indb. S. er mod N. og V.
omgivet af Bjerge, hvorimod den mod Ø. har
Adgang til frugtbare Sletter. I sin ældre Del har
Byen snævre og uregelmæssige Gader, og langs
Havet strækker sig den ny Corso Garibaldi med
Parkanlæg og smukke Bygninger. Af
monumentale Bygningsværker nævnes særlig Katedralen
San Matteo, der er opført 1084 af Robert
Guiscard, men uheldig restaureret 1768; det er en
Basilika, hvis 28 Søjler er tagne fra Ruinerne
af Pæstum, og langs hvis Sider staar 14
antikke Sarkofager, der senere har fundet en
kristelig Anvendelse; dens Bronzedøre er
forfærdigede i Konstantinopel i 11. Aarh. Yderligere
nævnes Kirkerne San Giorgio og Sant’ Agostino
med Fresker af Sabbatini, San Domenico,
Palazzo Sanseverini, det store ny Teater samt den
i Beg. af 14. Aarh. opførte Vandledning og
Ruinerne af et højtliggende gammelt Citadel. S.
har Gymnasium, Seminarium, tekn. Skole samt
Filial af Nationalbanken. Derimod er den ikke
mere Universitetsby, da det 1150 stiftede Univ.
ophævedes 1817. Byen har fl. Bomuldsfabrikker,
der opr. er anlagte af Schweizere, som i
Nærheden har en betydelig Koloni: Fratte di
Salerno. Handelen er forholdsvis livlig, og
Efteraarsmessen er meget besøgt. Og sikkert vilde
Byen have endnu større Omsætning, hvis
Havnen ikke var saa let udsat for Tilsanding. I
den nyeste Tid har man dog forbedret den ved
betydelige Havneanlæg ved Vestenden af Corso
Garibaldi. S. er Sæde for Præfekt, Ærkebiskop,
et Handelskammer samt en betydelig
Infanterigarnison. — S., der af Romerne kaldtes
Salernum, stod opr. under Samnitterne, men blev
196 f. Kr. rom. Koloni. Efter Romerrigets Fald
kom den under de longobardiske Hertuger af
Benevent og blev 848 et eget Fyrstendømme,
hvis sidste Fyrste Gisulf stødtes fra Tronen af
sin Svoger, Normanner fyrsten Robert Guiscard.
I Middelalderen var S. berømt ved sin med.
Højskole (Civitas Hippocratica), der kan
betragtes som Stammoder for næsten alle med.
Fakulteter i Europa.
(H. P. S.). C. A.
Sales, se Frans fra S.
Salesianerinderne ell. Visitantinderne
(af visitatio [lat.] Besøg) ell.
Hjemsøgelsesordenen (de sidste Navne skal minde
om Maria’s Besøg hos Elisabeth) er en
kvindelig kat. Orden, stiftet efter Tilskyndelse af
Frans fra Sales af Madame Chantal. Mellem
Frans og Madame Chantal var et af
Katolicismens aandelige, mystiske Venskabsforhold.
Hun, som var Enke, men som havde baade en
gammel Fader og fl. Børn, forlod sin Familie
efter Frans’ Opfordring og stiftede 1610 i
Annecy sammen med to andre Kvinder S.’s
Orden. Frans gav alle Forskrifterne. Opr. var S.
nærmest en Forening, men 1618 fik denne ved
Pave Paul V’s Indflydelse bestemt
Ordenskarakter, og Frans’ Forskrifter stadfæstedes
derefter 1626 af Urban VIII. Ordenen skulde først
og fremmest virke til kvietistisk Opbyggelse for
sine Medlemmer, og Maalet var at naa frem til
helt at dø bort fra Verden og kun leve i
aandeligt Samfund med Gud. I den første Tid tog S.
sig meget af Syge og Fattige, senere har de
navnlig opdraget Pigebørn. Allerede forinden
Frans’ Død havde Ordenen 13 Huse, og den
øgedes hurtig. Ved Midten af 19. Aarh. havde
den 100 Huse rundt om i de kat. Lande i
Europa samt i Syrien og Nordamerika og c. 3000
Medlemmer. Under de jansenistiske
Stridigheder drog S. ind i Klostret Port Royal,
hvorfra Cisterciensernonnerne var blevne fordrevne.
A. Th. J.
Salet [sa’læ], Roger Gabriel Pierre,
fr. Astronom, f. 10. Novbr 1875 i Paris, ansattes
1899 ved Observatoriet smst., hvor han
væsentlig har været beskæftiget med astrofysikalske
Studier. Han har bl. a. publiceret Sur l’étude
de la polarisation en astronomie (Annales de
l’Obs. de Paris 27), Traité de spectroscopie
astronomique (1909), foruden teoretiske
Arbejder over Lysets Absorption og Diffusion ved
Meteoritter i Verdensrummet og over Trykket i
det omvendende Lag af Stjernens Atmosfære,
publiceret i Fagtidsskrifter. Af hans mere
praktiske Arbejde skal nævnes hans Okular til at
forøge Lysstyrken af svage Stjerner ved højlys
Dag, baseret paa Polarisation.
J. Fr. S.
Salette Fallavaux, La [la-sa’læt-fala’vo] By
i det sydøstlige Frankrig, Dept Isère, 1800 m o.
H. 500 Indb. L. S. F. har en moderne romansk
Kirke og er siden 1846, da den hellige Jomfru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
