Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salisbury (Jarletitel) - Salisbury, Richard Anthony Markham - Salish - Saliske Franker - Saliske Kejsere - Saliske Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iver for at sikre Udenværkerne for det britiske
Herredømme i Indien. Efter 6 Aars Styrelse
afgik han i Aug. 1892, men fremkaldte n. A.
Overhusets Forkastelse af Gladstone’s ny
Forslag om Irlands Selvstyre og gav derved Stødet
til, at denne gamle Modstander Marts 1894 trak
sig tilbage fra det offentlige Liv. Et Aars Tid
efter, Juni 1895, veg ligeledes hans Efterfølger
Jarl Rosebery Pladsen, og S. dannede nu sit 3.
Ministerium ved en Sammenslutning af det
konservative Parti og de liberale Unionister.
Allerede 1886 havde han gjort Skridt hen imod et
saadant Forbund, men dengang vilde
Unionisternes Ledere ikke gaa med dertil. Han
styrede selv Udenrigsministeriet indtil Novbr 1900
og forblev endnu Førsteminister, samt
Lordseglbevarer indtil Juli 1902, da Sygdom tvang
ham til at trække sig tilbage til Bedste for hans
Søstersøn A. Balfour. I dette Tidsrum forefaldt
baade Dronning Victoria’s 60 Aars
Regeringsjubilæum 1897 (ligesom 50 Aars Jubilæet var
indtraadt under hans Styrelse 1887) og
Tronskiftet 1901. Valgene til Underhuset 1895 og
endnu mere 1900 gav de forenede Unionister et
stort Overtal. Der gennemførtes derfor ogsaa
en Række vigtige Love, nærmest til Ordning af
Arbejdernes Stilling, samt Love om Londons
Kommunalordning 1899 og om de australske
Koloniers Forening til en Forbundsstat 1900.
Udadtil gjordes 1896—98 Togtet imod Khartum,
hvorved det østlige Sudan lagdes ind under
Englands og Ægyptens fælles Styrelse, og førtes
1899—1902 Krigen i Sydafrika, hvorved de to
Boer-Fristater knyttedes til det britiske Rige.
Opr. havde han ikke ønsket denne Krig, men
da den var udbrudt, holdt han fast ved at føre
den til en virkelig Afslutning. Han viste sig
meget kølig over for Grækenland, da det 1898
paaførte Tyrkiet Krig imod Stormagternes Villie,
men hjalp dog med til at sikre Kretas
Uafhængighed. Medens han strengt misbilligede sin
Forgængers Ligegyldighed over for Ruslands
Udvidelse i Mantschuriet, skaffede han 1898
England Besiddelse af Weihai-wei som
Modvægt og sluttede 1902 Forbund med Japan; men
han nærede dog kun ringe Tiltro til de smaa
Staters Fremtid og Selvstændighed. Siden 1869
var han Kansler for Oxford-Univ. og fremmede
som saadan i høj Grad dets Udvikling;
personlig dyrkede han kem. Studier. Han var en
sindig og varsom, men tillige kraftig og
omskuende Statsmand. Af S.’s Sønner bør fremhæves
Robert Cecil, f. 1864, der siden 1920 har
taget en fremragende Del i Arbejderne ved
Folkenes Forbund (se iøvrigt Ceci1) og nedenn.
J. S. (Litt.: Levnedsskildringer af Pulling
[2 Bd 1885] og How [1902]).
E. E.
James Edward Hubert
Gascogne-Cecil, (fjerde) Markis af S., foreg.’s Søn, født
23. Oktbr 1861. Han gik i Eton Skole og
studerede i Oxford, hvor han tog en Eksamen i
Historie 1884. Han var som Viscount Cranborne
Medlem af Underhuset fra 1885, til han som
sin Faders Efterfølger i Peers-Værdigheden
1903 rykkede op i Overhuset. Han deltog med
Udmærkelse i Boerkrigen, optoges 1900 i den
konservative Regering som Understatssekretær
i Udenrigsministeriet, blev 1903
Lord-Seglbevarer og var 1905 i de sidste Maaneder før
Regeringens Afgang Handelsminister. Han har siden
gjort sig gældende paa den mere
yderliggaaende Fløj af de Konservative i Overhuset,
saaledes under Modstanden mod
Parlamentsloven 1911.
H. J-n.
Salisbury [’så.£zbəri], Richard Anthony
Markham, eng. Botaniker, f. i Leeds 1761,
d. 1829 i London, hvor han var Gartner,
Medlem af det Linné’ske Selskab samt af det store
eng. Havebrugsselskab. Han har udgivet Icones
stirpium rariorum (1791; med 10 Tavler) samt
The Paradisus Londinensis (1806—07; med 117
Tavler). Det jap. Naaletræ Gingko er af Smith
kaldet Salisburia efter ham.
(V. A. P.) A. M.
Salish, indiansk Sprogæt, muligvis beslægtet
med Wakash- og Algonkingrupperne, og
udbredt over Plateauerne omkr. Fraser- og
Columbia-Floderne samt de tilgrænsende Dele af
Stillehavskysten. Kyststammerne bor i store
Plankehuse og repræsenterer heri som i andet
den sydligste Udløber af den
nordvestamerikanske Kultur, medens Indlandsboerne lever i
nedsænkede, jorddækkede Hytter. For alle er
Laksefiskeriet det vigtigste Erhverv.
Karakteristisk for S. er den kunstige Fladtrykning af
Hovedet, en Skik, der dog mærkeligt nok
mangler hos den S.-Stamme, der nu kaldes
Flatheads. (Litt.: J. Teit i Memoirs Amer. Mus.
Natural Hist., Bd II [New York 1900]).
K. B.-S.
Saliske Franker, se Franker.
Saliske Kejsere, se Frankiske Kejsere.
Saliske Lov (lex salica), de saliske
Frankers gamle Lov. Lovens opr. Tekst er ikke
bevaret, og der foreligger en Flerhed af
Tekstformer med et forskelligt Antal Artikler og delvis
forskelligt Indhold, som beror paa Indskud og
Ændringer, der i Tidens Løb er foretagne, og
som i nogle Haandskrifter er indarbejdede i den
gamle Tekst, i andre satte bag efter denne. En
af disse Tekstformer (lex emendata) stammer
først fra Karl den stores Tid; om Forholdet
mellem de andre, ældre Former har Meningerne
været meget delte. Loven er, som den nu er
bevaret, affattet paa Latin, men i dens ældre
Tekster findes talrige ikke lat. Ord, foran hvilke
der sættes Tegnet mall. ell. malb., hvorfor man
plejer at betegne dem som de malbergske
Glosser. Det er gammelfrankiske Ord, men saa
misforstaaede og omændrede af senere Skrivere, at
man har haft megen Møje med at forklare
deres Bet., men Meningen har opr. været at
oplyse den lat. Tekst ved at anføre de frankiske
Retsudtryk, som de brugtes paa Tingstedet in
mallobergo. Man har været meget uenig om
Lovens Affattelsestid. Det synes dog sikkert, at
den i sin opr. Form stammer fra Tiden før
Chlodovech’s Død 511, medens forskellige Tillæg
er yngre. En Prolog til Loven, som menes at
tilhøre 6. Aarh., beretter, at medens Folket
endnu var hedensk, havde dets Herskere udvalgt
4 navngivne Mænd, som paa 3
Folkeforsamlinger havde fremsat s. L., men dette er ikke at
lide paa; det er i alt Fald vist, at Lovens Tekst,
som den nu foreligger, ikke indeholder Spor af
Hedenskab. Lovens Indhold er aldeles
overvejende Strafferet. Mellem dens privatretlige
Bestemmelser findes den senere saa berømte
Sætning, der fastslaar, at Kvinden ingen Arveret
har til Jord, men at denne udelukkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
