Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salling - Sallinge - Salling Sund - Sallum - Sallustius, Gajus S. Crispus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nordlige Del. Paa Skov er Halvøen fattig, kun
2,3 %, medens der af Hede og Lyngbakker er
c. 8 %. Af de smaa Vandløb er det største
Hinnerup Aa, der løber mod N. ud, i Livø
Bredning lige over for Øen Fur, der regnes til S.
Halvøen udgør den nordvestlige Del af Viborg
Amt og bestaar af de 4 Herreder Hindborg,
Nørre, Harre og Rødding; mod Syd begrænses
den af Ringkjøbing Amt undtagen ved det
sydøstlige Hjørne, hvor den berøres af Fjends
Herred. Sallinglands 4 Herreder med Skive Købstad
udgør et Provsti; endvidere danner de 77.
Retskreds og 56. Politikreds med Dommer og
Politimester i Skive. Gennem S. gaar Jernbanen
Skive—Nykjøbing (Statens) samt den lille
private Bane Skive—Spøttrup. — Halvøen, som
tidligere hed Sallingholm, har vistnok i gamle
Dage været en Ø; at den har været stærkt
beboet i Oldtiden, vidner de mange Gravhøje om;
navnlig findes de i stor Mængde i Kystegnene.
I Middelalderen udgjorde den sammen med
Fjends Herred Sallingsyssel; senere hørte den
til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus Amt,
indtil Viborg Amt oprettedes 1794. Se i øvrigt
under de enkelte Herreder. (Litt.: H. C.
Strandgaard, »Beskr. over S. m. H. t.
Fortiden og Fortidsminderne« [»Saml. til jysk
Hist.«, V]; F. Uldall, »Sallinglands Kirker«
[Kbhvn 1893]).
(H. W.). M. S.
Sallinge, Herred i det sydvestlige Fyn,
(Svendborg Amt), det største paa Øerne,
omgives mod Ø. af Sunds, og Gudme Herreder, mod
N. og NV. af Odense Amt (Aasum, Odense og
Baag Herreder) og i øvrigt af Lille Bælt, i
hvilket det udsender Halvøen Horneland (s. d.)
mellem Helnæs Bugt og Faaborg Fjord. Den
største Udstrækning fra N.—S. er c. 28, fra
Ø.—V. 24 km. Til Herredet hører fl. Øer i Lille
Bælt, deriblandt Bjørnø, Avernakø, Lyø og
Ilumø. Bortset fra Faaborg Købstad, som ligger
i Herredet, er dettes Areal 480,2 km2, og 1.
Febr 1921 fandtes her 5845 Gaarde og Huse med
27076 Indb. (1901: 24246, 1850: 20709, 1801:
13935), altsaa c. 56 pr km2. Overfladen er
gennemgaaende højtliggende og bakket, navnlig i
den sydvestlige og vestlige Del; de højeste
Punkter er Trebjerg (128 m) og Lerbjerg (126
m) i de saakaldte »fynske Alper«, men desuden
findes der fl. a. Bakketoppe mellem 100 og 120
m (se i øvrigt under Fyn). Den østlige og
nordlige Del er jævnere, og ved Kysterne
sænker Terrainet sig; dog hæver Tostebjerg paa
Horneland sig til 62 m. Jorderne er i det hele
gode og frugtbare, for en Del lerede, navnlig
paa Affaldene af de store Bakkedrag; paa disse
derimod er de sandede og mindre gode. I
Gennemsnit gaar der c. 5,9 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Herredet er godt forsynet med Skov, navnlig i
de sydlige og østlige Dele. Af Vandløbene
nævnes Hunstrup Aa, der løber mod Syd, og Odense
Aa, som udspringer midt i Herredet og
kommer fra Fyns største Sø, Arreskov Sø, fra
hvilken den løber mod N. Desuden findes i samme
Egn fl. mindre Søer. Af hele Arealet var 1919
38892 ha Ager, Eng, Have o. l., 960 ha
Tørvemose, 5942 ha Skov og Plantage, 95 ha
Lyngbakker, 1628 ha optoges af Veje, Jernbaner,
Byggepladser m. m., 219 ha udyrkelige
Stenmarker o. l. og 783 ha Vandareal. Af de
vigtigste Husdyr fandtes 1922 flg.: 8325 Heste, 34307
Stkr Hornkvæg, 4368 Faar og 23448 Svin. —
Det store Herred omfatter 28 Sogne med 18
Pastorater, som med Undtagelse af Heden Sogn
(Bjerge—Aasum Herreders Provsti) og Hunstrup
Sogn (Sunds Herreds Provsti) udgør S.
Herreds Provsti under Fyns Stift. I verdslig
Henseende hører det til 37. Retskreds (Faaborg
Købstad og S. Herred med Muckadel,
Holstenshus og Brahetrolleborg Birker) og til 26.
Politikreds (samme Omraade) med Dommer og
Politimester i Faaborg, men Bitingsted i Ringe
for de 6 nordøstlige Sogne. Gennem Herredet
gaar store Dele af Jernbanerne
Odense—N. Broby—Faaborg (mod V.) og
Nyborg—Ringe—Faaborg (mod Ø.) samt et mindre Stykke af
Faaborg—Svendborg-Banen (mod S.); desuden er
det stærkt gennemskaaret af Landeveje,
hvoriblandt den gamle Hovedlandevej fra Odense
til Bøjden paa Horneland. — Herredet, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Salænghæreth,
hørte i Middelalderen til Fyns Vestersyssel; fra
1660 under Nyborg Amt, indtil Svendborg Amt
oprettedes 1799.
(H. W.). M. S.
Salling Sund, Limfjorden, det snævre
Farvand mellem Halvøen Salling og Øen Mors.
Sundet er overalt rent med forholdsvis smal
Landgrund. Den største Dybde, 22 m, findes ud for
Glyngøre, hvorfra Dybden aftager N. efter til
8 m. Paa det smalleste Sted er Sundet 1,3 km
bredt. Fra Glyngøre til Nykjøbing p. M. gaar
Dampfærge i Forbindelse med det jyske
Jernbanenet.
G. F. H.
Sallum, hebr. Shallum, Navn paa en Konge
i Israel; han dræbte sin Forgænger Zakarja,
men dræbtes selv efter en Maaneds Forløb af
Menahem. S. var ogsaa Navnet paa den
judæiske Konge Joachaz før hans Tronbestigelse.
J. P.
Sallustius, Gajus S. Crispus, romersk
Historieskriver, f. i Amiternum i Sabinerlandet
87 ell. 86, d. 35 f. Kr. Han kom i sin Ungdom
til Rom, hvor han begyndte at tage Del i det
politiske Liv. Han var Folketribun 52 og
sluttede sig ivrig til det demokratiske Parti,
hvilket rimeligvis var Aarsagen til, at han 50 blev
udstødt af Senatet. I Borgerkrigen tog han
Cæsar’s Parti og blev af denne efter Slaget ved
Thapsus (46) udnævnt til Statholder i Numidien,
hvorved han erhvervede sig en betydelig
Formue. Men efter Cæsar’s Drab (44) trak han sig
ud af Politikken og lagde sig efter hist.
Forfattervirksomhed. I to mindre Skr, Catilina og
Juguriha, behandlede han enkelte interessante
Perioder af Roms Historie. S. var den første
Romer, der hævede Historieskrivningen til en
virkelig Kunst, idet han søgte tilbage til gr.
Forbilleder, navnlig Thukydides, hvem han paa
fl. Maader stræber at efterligne. Men tillige
skriver han ud fra et udpræget politisk
Partistandpunkt og forfølger i sin Virksomhed rent
politiske Formaal: i Catilina bestræber han sig
for at rense Cæsar for Beskyldningerne for at
have taget Del i den catilinariske
Sammensværgelse, og i Jugurtha skildrer han den rom.
Adels moralske Usselhed og priser Demokraten
Marius som Statens Redningsmand. Utvivlsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
