Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
t. Salmesang, og først med Reformationen
aabnes Muligheden for Selvstændighed paa dette
som paa andre religiøse Felter. — I
Danmark kom den første Salmebog 1528. Det var
Malmö-Salmebogen, udgivet af Claus
Mortensen Tøndebinder og
indeholdende bl. a. en Række al Luther’s S. 1533
besørgede Christian Pedersen en udvidet
Udg. af Malmö-Salmebogen, og 1544 Hans
Tavsen en paa ny udvidet Udg. 1569 kom den
første større Salmebog, Hans
Thomissen’s, der indeholdt 269 S., deriblandt 8 lat.
Foran hver S. var Melodien trykt. Medens
Malmö-Salmebogens S. var ordnede efter
Kirkeaarets Fester, er denne Salmebogs S. ordnede
dogmatisk efter Kristendommens Hovedartikler.
Foruden mange Overs. fra Tysk indeholdt Hans
Thomissen’s Samling en stor Mængde danske S.,
deriblandt af Udgiveren, af Anders
Sørensen Vedel, Peder Palladius, Erik
og Elisabeth Krabbe, Niels
Hemmingsen og Herluf Trolle. Den
optryktes senere, ændredes og øgedes betydelig. Bl.
a. kom der S. af Hans Christensen
Sthen og Arrebo med i de ny Udgaver, og
til sidst indeholdt Salmebogen c. 1000 S. I det
hele kom Salmebogssagen i Beg. af 17. Aarh.
ganske i Uorden, idet forsk. driftige
Boghandlere paa egen Haand udgav Salmebøger og
navnlig indførte en Mængde S., oversatte mere
ell. mindre godt fra Tysk. For at skabe Enhed
og ogsaa for at faa ny danske S. henvendte
Regeringen sig 1683 til Biskop Thomas
Kingo og overdrog ham at samle og udgive en
Salmebog, men da »Vinterparten« var
udkommet (se nærmere desangaaende Kingo), blev
Privilegiet frataget ham, og det blev en
Kommission af andre, der kom til at udgive den ny
Salmebog. Denne, der udkom 1699 og Aaret
efter indførtes alle Vegne, fik dog straks
Benævnelsen Kingo’s Salmebog, og af dens 297 S. er
85 af Kingo. Han fik ogsaa et Privilegium paa
den. Kingo’s Salmebog havde og har en
mærkelig Livskraft. Endnu anvendes den blandt »de
stærke Jyder« i Egnene V. og NV. f. Vejle.
1717 kom Flensborg-Salmebogen,
udgivet af Pastor B. C. Gjødesen
(Ægidius) i Wernis. Den vandt ikke stor Udbredelse,
men holdt sig i Flensborg og Omegn lige til
Midten af 19. Aarh. Derimod fik Kingo’s
Salmebog en alvorligere Konkurrent i Erik
Pontoppidan’s eller Slotssalmebogen
1740. Pontoppidan optog mange ny S., navnlig
fra de pietistiske Kredse, og bl. Forfatterne
maa nævnes Frederik Rostgaard og
fremfor alle Hans Adolph Brorson, som
havde 90 S. i den. I Pontoppidan’s Salmebog er
S. for første Gang nummererede. De er
ordnede efter »de saliggørende Sandheder«, altsaa
dogmatisk. Trods Støtte fra Hoffet fik denne
pietistiske Salmebog dog ikke stor Udbredelse
og heller ikke lang Levetid. Længst holdt den
sig i Nordslesvig i en omarbejdet Form,
foretaget af Præsterne Meyer og U. S. Boesen. Da
Klopstock og Gellert havde skabt en
Række ny S., følte man Trang til at faa dem
med ind i Menighedssangen, og 1778 udgav
Statsminister Ove Høgh Guldberg i
Forbindelse med Biskop L. Harboe da en ny
Salmebog, hvori disse ny S. indtager en
betydelig Plads. Denne Guldberg’ske Salmebog, der i
det hele kan betegnes som Supranaturalismens,
blev kun indført i Byerne og fik derfor Navnet
»Købstadssalmebogen«. Ordningen var efter
Kirkeaaret. Den fortrængtes imidlertid snart af
en ny Salmebog, som blev eneraadende i Riget,
nemlig af den evangelisk-kristelige
Salmebog, som udgaves 1798 af en
Kommission under Biskop Balle’s Overledelse. I
denne Salmebog ordnes S. i 3 Grupper: Lov- og
Takkesalmer, Bedesalmer og Tidssalmer, en
meget kunstig og usystematisk Ordning. Den
røber ogsaa nogen supranaturalistisk Paavirkning,
men er i øvrigt helt igennem først og fremmest
et ægte Barn af Rationalismen. De gamle
Kernesalmer er udskudte ell. omdannede for at
tækkes Fornuften og den ny gode Smag, og man
er ikke veget tilbage for at udvande selv S. som
»Vor Gud han er saa fast en Borg«. Alligevel
holdt den evangelisk-kristelige Salmebog sig
over et halvt Hundrede Aar. 1845 gav Biskop
Mynster den et Tillæg med en Del nyere S.
Men 1855 blev den til Lykke og Held for dansk
Kirkeliv afløst af en ganske anden Salmebog,
som baade førte de gamle S. tilbage til deres
opr. Form og optog en stor Mængde af de
dalevende ypperlige Salmedigteres Værker. Det
var Roskilde Konvents Salmebog, i
hvilken bl. a. Grundtvig’s, Ingemann’s
og C. J. Boye’s S. faar den Plads, der
tilkommer dem. S. ordnedes dogmatisk. 1873 og 1890
føjedes Tillæg til Konventssalmebogen. Endelig
1899 autoriseredes atter en Salmebog,
Salmebogen for Kirke og Hjem, som dog ikke
betegner noget principielt nyt, men som kun
har reduceret Konventssalmebogens og dens
Tillægs Omfang ved at udskyde en Del mindre
betydelige S. og ved at gengive en Del ældre
S. i deres opr. Form. Kun en enkelt ny S. er
optaget. Ordningen er den dogmatiske. — 1889
fik de dansktalende Menigheder i
Nordslesvig en ny dansk Salmebog. — Af ældre
norske Salmedigtere fortjener særlig at
nævnes Dorothea Engelbrektsdatter
(»Sjælens Sangoffer«), Petter Dass
(»Katekismus-Sange«) og Johan Nordahl Brun
(»Evangeliske Sange«), som alle er
repræsenterede i Landstad’s Salmebog. Derimod er
Claus Frimann’s S. (»Sange over
Evangelierne« o. a.) og Edvard Storm’s
(»Aandelige Sange«) som stærkt paavirkede af Tidens
Rationalisme ikke gaaet over fra den
evangelisk-kristelige Salmebog i Landstad’s. Ved
Adskillelsen fra Danmark var tre Salmebøger i
Brug i Norge: Kingo’s, Guldberg’s og den
evangelisk-kristelige. Med det vaagnende religiøse
Liv opkom dog Ønsket om en ny Salmebog, og
denne Trang blev kun delvis afhjulpet ved
Wexels’ Salmebøger og det af en Komité
(Wexels, Jørg. Moe og Grimelund) besørgede
»Tillæg til den evangelisk-kristelige Salmebog«
(autoriseret 1853). Først da den af M. B.
Landstad (s. d.) udarbejdede og af en
Bedømmelseskommission reviderede Salmebog
autoriseredes 1869, fik de norske Menigheder en
Salmebog efter deres Sind. Langt mindre Tilslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
