Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salt - Salt (By i Spanien) - Salt, Henry - Salta (Sorenskriveri) - Salta (Prov. og By i Argentina - Saltaire - Saltanat - Saltarello - Saltash - saltato - Saltburn by the Sea - Saltbæk Vig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saltsyre, Svovlkis, Sublimat, Tjærefarvestoffer,
Tjæreolier m. m.
K. M.
Salt [salt], By i det nordøstlige Spanien,
Prov. Gerona, ligger paa højre Bred af den lille
Flod Ter og 7 km V. f. Gerona. (1921) 4300
Indb. Omegnen er veldyrket og vandes af
Monar-Kanalen.
C. A.
Salt [så(.)£t], Henry, eng. Oldgransker og
Ægyptolog, f. 14. Juni 1780 i Lichfield, d. i
Dessuk i Nedreægypten 30. Oktbr 1827, uddannede
sig først som Tegner. 1802 medtog Lord
Valentia (siden Lord Mountnorris) S. som Sekretær
og Tegner paa en Rejse til Indien, Ceylon og
Abyssinien (beskreven i Lord Valentia’s Voyages
and Travels to India etc. [1809]). 1809
afsendtes han af den eng. Regering til Abyssinien med
Gaver til dets Konge (Negus). S. beskrev denne
Rejse i A Voyage to Abyssinia 1809—10 (1814).
1815 blev S. eng. Generalkonsul i Ægypten. Han
foretog fl. Rejser i Ægypten og forsynede
Italieneren Belzoni med Penge til at foretage
Udgravninger og til at bortskaffe mærkelige
Mindesmærker, af hvilke en kolossal Buste af
Ramses II (dengang kaldet »Unge Memnon«) 1817
af ham og Burckhardt blev given til British
Museum. Af de tre Samlinger af ægyptiske
Oldsager, han efterhaanden erhvervede, købtes den
første af British Museum, den anden af den fr.
Regering. Af den tredje, der solgtes efter hans
Død, kom en stor Del ligeledes til British Mus.
Seti I’s pragtfulde, af Belzoni opdagede
Alabastsarkofag solgte S. 1824 til Sir John Saone, i hvis
Museum paa Lincolns Inn Fields den nu ses.
S. hilste Champollion’s Deciffrering af
Hieroglyfskriften med Glæde og udgav 1825 Essay on
Dr. Young’s and M. Champollion’s Phonetic
System of Hieroglyphics. Han tog ogsaa nøjagtige
Kopier af ægyptiske Indskrifter, der nu findes
i British Museum. (Litt.: Halls, Life of S.
i Redgrave’s Dict. of Artists).
V. S.
Salta, Sorenskriveri, Nordland Fylke, udgør
den sydlige Del af Nordlands Fastland, som
ligger mellem Bodø og Steigen. Det har (1920)
30294 Indb. og er 8572,6 km2 stort. S. omfatter
Herrederne: Bodin, Gildeskaal, Beiarn,
Skjerstad, Fauske, Saltdal, Sørfold, Nordfold og
Kjerringøy. Sammen med Bodø Købstad danner det
Bodø Politidistrikt. I militær Henseende
danner det Udskrivningsdistrikt for S. Bataillon af
Søndre Haalogalands Infanteriregiment Nr 14
af 6. Division. S. er et Kystdistrikt med mange
Øer og de to dybt indgaaende Fjorde:
Skjerstadfjord med indre Saltfjord i den sydlige Del
samt Sørfolden i den nordlige. Naturen er
storslaaet og vekslende. Smilende Partier med
dyrket Land og Løvskov veksler med vildt
Fjeldlandskab (Veiartind, Steigtind, Sjunktind,
Troldtind), og svære Snebræer (Blaamandsis, 1571
m). Af Øer mærkes Helligvær og Landegode.
Fiskeri er den vigtigste Næringsvej, men ogsaa
Jordbruget er af Bet. Der er betydelige
Malmforekomster med Grubedrift (Sulitelma
Kobberværk, Beiarn Jerngruber og Fauske
Marmorfelt. Kommunikationerne foregaar naturlig bedst
paa Søen. Der er kun faa korte Vejstumper.
Nordlandsbanen er projekteret at gaa gennem
S. langs Nordsiden af Skjerstadfjorden med
foreløbig Endepunkt i Bodø.
M. H.
Salta, 1) Prov. i Argentina, 125102 km2 med
(1921) 146903 Indb., mod V. opfyldt af
Cordillererne, som i fl. parallelle Kæder hæver sig
til 6000 m. Ved Bjergenes Østfod ligger et lavere
Bakkeland, som gaar over i den store Slette
Gran Chaco. Hovedstaden S. (1210 m o. H.) har
10,4° i Middeltemperatur for Juni, 22 for Decbr,
aarlig Normalnedbør 55,9 cm, hvoraf 50,1 cm i
Novbr—Marts. Midten af Vinteren er regnløs.
Cordillerernes Østskraaning og Bakkelandet ved
deres Fod er rige paa Skov, som paa Sletterne
afløses af Savanne og Kratskov. Der dyrkes
Sukkerroer og Majs, ligesom der holdes meget
Kvæg. De mineralske Værdier udnyttes endnu
kun ufuldstændigt. 2) Hovedstaden S. har (1918)
28436 Indb., ligger i en Dal paa Cordillerens
Østskraaning og driver Handel med Omegnens
Produkter.
M. V.
Saltaire [’så.£teiə], Fabrikkvarter i det nordl.
England, Yorkshire, ved Aire og tæt N. f.
Bradford. S.’s Oprindelse skyldes en Mønsterfabrik,
grundlagt 1853 af Sir Titus Salt til Fremstilling
af de i England tidligere ukendte Alpakatøjer.
Der tilvirkes nu ogsaa andre uldne Varer og
Silketøj. For Grundlæggeren er der i Bradford
rejst et Mindesmærke.
(M. Kr.). G. G.
Saltanat (arab.), Værdigheden som Sultan.
Det vigtigste Kendetegn paa, at en Person er
Indehaver af S., er, at hans Navn nævnes i
Fredagsbønnen; naar en Gejstlig i denne Bøn
nævner et nyt Navn, er dette altsaa
ensbetydende med at proklamere en ny Hersker i Landet.
J. Ø.
Saltarello [-’ræl.o], en ital., spec. rom., Dans
i hurtig, hoppende Bevægelse i 3/4 eller 6/8
Takt, danses af en ell. to Personer, i Reglen
en Mand og en Kvinde. Dansen tager stadig til
i Hastighed, medens de Dansende svinger rundt
i en Halvkreds og bevæger Armene lige saa
livlig som Benene. Musikken er i Reglen i Mol og
spilles paa en Mandolin ell. Guitar med
Ledsagelse af en Tamburin. I Finalen af
Mendelssohn’s Symfoni i A-dur (den »italienske«) findes
Eksempler paa S.
S. L.
Saltash [’så.£tə∫], By i det sydvestligste
England, Cornwall, 10 km NV. f. Plymouth, med
Drivhuskultur af Vindruer og en 683 m lang, 30
m høj Jernbanebro over Floden Tamar. Byen
havde (1921) 3631 Indb.
(M. Kr.) G. G.
saltato (af ital. saltare, »at danse«), hoppende,
ved Strygeinstrumenter en særlig Art staccato
(med springende Bue).
S. L.
Saltburn by the Sea [’så.£tbən-bai-ðə-’si.], By
og Badested i det nordlige England, Northriding
of Yorkshire, ved Vesterhavet og 60 km SØ. f.
Newcastle. Byen, der anlagdes 1860, ligger
smukt ved Mundingen af to skovklædte Dale og
har (1921) 4719 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Saltbæk Vig, en c. 2750 ha stor Vig, som
tidligere skar ind fra Kattegat (Sejrø Bugt) i
Nordvestsjælland NØ. f. Kalundborg paa
Grænsen af Ars og Skippinge Herreder. Iflg. kgl.
Bevilling af 1866 begyndte et Interessentskab
paa dens Udtørring ved Anlægget af en
Dæmning fra Alleshave og over Øerne Store og Lille
Vrøj til Raklev Sogn, og næsten hele Arealet
var tørlagt, da Foretagendet maatte standse
1875, efter at store Kapitaler var tabte. Henved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
