Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 859 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salturt - Salturtfamilien, - saltus in demonstrando - Saltvandsalluvium - Saltvandsbronze - Saltvandsfisk - Saltvandsimprægnering - Saltykov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomsterne sidder i 3—7-blomstrede Kvaster i smaa
Fordybninger i Stænglen og er indbyrdes mere
ell. mindre sammenvoksede; Blostret er kødet,
sambladet, 4-kantet og fladt; der findes kun
1—2 Støvdragere.
9 Arter, oftest ved
Havkyster.
Kveller, Kvæller,
Glasurt (S.
herbacea L.) er
i Alm. enaarig og
opret, 4—30 cm
høj, med korsvis
modsatte og
oprette ell. lidt
udspærrede Grene.
Løvblade
mangler; den har ikke
ringe Lighed med
visse
Kaktusplanter, er glasklar,
grøn eller rødlig.
Blomsterne sidder
i 3-blomstrede
Kvaster og er
meget smaa; de har
1, sjælden 2,
Støvdragere.
Bestøvningen er vistnok
Selvbestøvning,
skønt Blomsterne
er udpræget
førsthannede. Frøene
har Kroghaar, hvormed de fæstnes til Havbunden.
I Danmark findes Kveller ved mange Kyster,
men er især alm. i Marskegne, saaledes langs
Sydvestjyllands Kyst; her spiller den en stor
Rolle for Dannelsen af det snart (i Ebbetiden)
tørre, snart overskyllede Bælte (Vaderne); den
bidrager i høj Grad til Landvinding, idet den er
sliksamlende (se Marsk S. 678). I Norge
findes den hist og her ved Kysterne.
A. M.

Salturt.

Salturtfamilien, norsk Meldefamilien
(Chenopodiaceæ). Fam. af Krumkimede, mest
Urter med spredte, ofte kødfulde Blade uden
Akselblade. Mange er »melede« p. Gr. a. en
Beklædning af saftfyldte Haar, der ved Berøring
let knækker af. Blomsterne er oftest samlede i
smaa Nøgler, forenede til større Stande. De er
meget uanselige, har et enkelt, grønt og oftest
5-talligt Bloster og 5 Støvblade, der staar lige
for Blosterbladene; Støvvejen er dannet af 2—5
Frugtblade og indeholder et grundstillet, krumt
Æg. Frugten er en Nød, der har melet
Frøhvide og en ring- ell. spiralformet Kim. Efter
Afblomstringen er Blostret ofte blivende og
trædende i Frugtspredningens Tjeneste. Mange
Slægter har særkønnede Blomster. Hos de med
tvekønnede Blomster udstyrede foregaar
Bestøvningen ogsaa ofte som Fremmedbestøvning (ved
Vindens ell. Insekters Hjælp), men iøvrigt er
Selvbestøvning vist alm. — S. tæller over 500
Arter (c. 85 Slægter); de fleste lever paa
saltholdig Jordbund, dels langs Kysterne, dels paa
Saltstepper og endelig ofte paa stærkt gødet
og frugtbar Bund, hvor de tit optræder som
ondartet Ukrud. Enkelte Arter dyrkes; især
omfatter Slægten Beta vigtige Kulturplanter.
A. M.

saltus in demonstrando ell. s. in
concludendo betegner Spring ell. Huller i en
Bevisførelse.
Edg. R.

Saltvandsalluvium, en hyppig brugt
Betegnelse for de marine Ler- og Sandaflejringer,
som dannedes i det Afsnit af Kvartærperioden,
der kaldes Tapestiden ell. Stenalderhavets Tid,
og nu er hævede over Havet i det nordøstlige
Danmark (især Nordjylland og Nordsjælland).
Se i øvrigt Danmark, »Geologi«.
J. P. R.

Saltvandsbronze, Nikkel - Kobber - Legering
af 45 % Cu + 33 % Ni + Sn+Zn+Bi, der i
særlig Grad taaler Havvand.
E. Su.

Saltvandsfisk kalder man de Fisk, der
lever i Havet. En skarpt sondret Gruppe danner
S. dog ikke; thi der gives mange Arter, som
holder til i Brakvand, andre, der periodisk
skifter Ophold mellem fersk og salt Vand, og atter
andre, der trives lige godt begge Steder.
Ad. J.

Saltvandsimprægnering er et gl. Middel
til Konservering af Træ; i 17. Aarh. omtales
Inddrysning af Salt i Træskibe mellem den
indre og ydre Plankeklædning; Saltvand har
været brugt til Imprægnering af Sveller
(Nedlægning i 6 Maaneder), og i de senere Aar koger
man Grubetømmer i Saltlage. Ogsaa som
Middel mod Hussvamp anbefales Saltet varmt fra
kyndig Side; det forekommer i forsk.
pulverformede Svampemidler; baade Castner’s Middel.
Mycothanaton og Antimerulion indeholder
Kogsalt, i det første er det bundet til Tørveaske, i
det sidste findes desuden Borsyre.
E. Su.

Saltykov [’sa£tik_åf], Michail
Jevgrafovitsch, russ. satirisk Forf., f. 27. Jan. 1826
i en adelig Godsejerfamilie af tartarisk
Afstamning, d. 12. Maj 1889. S. fik sin Uddannelse i
det fra Puschkin’s Skoletid berømte Lyceum i
Tsarskoje Selo og blev 1844 ansat i
Krigsministeriet. Hans første uskyldige Skr paadrog ham
Tvangsforsættelse til Vjatka 1848. Først 1855
blev han benaadet og fungerede som
Embedsmand i forsk. Stillinger til 1868. Resten af sit
Liv viede han helt til sin litterære
Virksomhed. Indtil 1868 fremkom hans Skr
hovedsagelig i Tidsskriftet »Sovremennik«, efter dettes
Standsning i »Otečestvennyja Zapiski«, hvis
Redaktør han var sammen med Nekrasov,
indtil ogsaa dette 1884 blev forbudt. S. har i sine
satiriske Skr bittert og rammende tugtet det
russ. Samfund og i sine rent skønlitterære
Arbejder skabt psykologiske Typer af stor
Interesse. Alligevel har han hverken naaet den
europ. Berømmelse ell. den Indflydelse paa sine
Landsmænd, som mange ringere Talenter.
Grunden er den, at hans Satire er vanskelig
tilgængelig. Alt for ofte var han nødt til af
Hensyn til Censuren at tilsløre sine Tanker bag
et søgt Billedsprog og bruge mange Ord, hvor
de kunstneriske Hensyn kun krævede faa.
Under Pseudonymet Schtschedrin, som han siden
beholdt, udgav han 1856 »Gubernskie očerki«
(»Guvernementsskitser«), Billeder af
Provinslivet paa Livegenskabets Tid. Siden fulgte
»Satiry v prozě« (»Satirer i Prosa«) og »Nevinnye
razskazy« (»Uskyldige Fortællinger«), begge om
Bondefrigørelsens Modtagelse ude i Landet.
Reaktionen, der fulgte efter Reformperioden; og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>