Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samara (Guvernement) - Samara - Samarang - Samaria - Samarie - Samarin, Jurij Fedorovitsch - Samarinda - Samaritan - Samaritaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Usensk, S., Sergijevsk og Stavropol, der er af
meget forsk. Størrelse. 8 Byer har
Købstadsrang. — Hovedstaden S. ligger 856 km ØSØ. f.
Moskva ved Floden S.’s Indmunding i Volga.
(1920) 190193 Indb. I sit Anlæg er S. en ægte
russ. By med kolossal Udstrækning, med
Træhuse og med brede, ubrolagte Gader og store,
ubebyggede Arealer inde i Byen. Paa
monumentale Bygninger er der absolut Mangel,
fraregnet nogle Kirker og et Par Klostre. 1909
oprettedes i S. et Univ. med tre Fakulteter:
medicinsk, pædagogisk og sociologisk. 1921
grundlagdes et Kunstmuseum. Desuden har S.
Gymnasium og Teater. Byen driver lidt Tobaks-
og Teglværksindustri samt Garveri. Handelen
er ikke ringe. Der handles særlig med Korn,
Træ, Salt og Talg, og ved sine
Jernbaneforbindelser med Pensa, Ufa og Orenburg, ved sin
store Trafik paa Volga og sine store Markeder
bliver S. et Handelscentrum for Egne, der
strækker sig videre end Guvernementet. S. er
Sæde for en Biskop og for Guv.’s
Administration. Paa de omliggende Højder findes flere
Kumysanstalter for Brystsyge. — S. er anlagt
1591 som Fæstning for at sætte en Stopper for
Baschkirernes og Kalmukkernes Indfald. 1798
blev Kosakbesætningen flyttet til den
Orenburg’ske Linie, og Fæstningen nedlagdes. 1851 blev
S. Hovedstad i Guv. Ualmindelig tit har S. lidt
under frygtelige Ildebrande, saaledes 1848, 1850,
1854 og 1877.
(H. P. S.). N. H. J.
Samara, Spiro, gr.-ital. Operakomponist
(1861—1917), uddannede sig i Athen og senere
ved Konservatoriet i Paris, gik derefter til
Italien, hvor han udviklede sig under Paavirkning
af Veristernes Skole og fik opført Operaer som
Flora mirabilis, Medgé, La martire, La furia
domata m. fl. S. tilbragte sine sidste Aar i
Athen.
W. B.
Samarang (Semarang), nederlandsk
Residentskab paa Nordkysten af Java, 8348 km2
med (1920) 2737416 Indb., hvoraf 15144
Europæere. Landet er opfyldt af Bjerge, hvoriblandt
Vulkanen Merbaboa (3106 m). Der produceres
Ris, Kaffe, Sukker, Tobak og Petroleum.
Hovedstaden Samarang ved Mundingen af Floden
Kali Ngarain med (1920) 158000 Indb. er en af
Javas betydeligste Handelsstæder, men Havnen
lider af Tilsanding.
M. V.
Samaria, hebr. Shomeron, By i Efraims
Højland, blev gjort til Nordrigets Hovedstad af
Omri omkr. 883 f. Kr. og vedblev at være det,
til Sargon indtog den 722 f. Kr. efter en lang
Belejring, og dermed gjorde Ende paa Efraim’s
Rige. Profeterne omtaler dens Pragt og dens
Beboeres Luksus (Am. 3, 9 ff.; 4, 1; 16, 1). Efter
Ødelæggelsen blev S. igen opbygget og spillede
ogsaa senere en Rolle. Allerede paa
Alexander’s Tid helleniseredes den, og den blev en
vigtig Fæstning, der fl. Gange maatte lide
under Ptolemæernes og Seleukidernes Kampe;
den blev ødelagt 312, 296 og 107 f. Kr.; efter
den sidste Ødelæggelse rejste den sig helt, da
Augustus overlod den til Herodes, som
byggede den helt om og indførte 6000 Kolonister i
den. Han opførte prægtige Bygninger og
navnlig et Augustustempel i den; til Ære for
Augustus gav han den det til hans Navn svarende
gr. Navn Sebaste. Byen laa paa en enligt
liggende Høj, omgivet af Efraims Højland. Fra
Højens Top, hvor nu Sebastije ligger, har man
en prægtig Udsigt over de omgivende Højder,
medens Blikket mod V. følger en Dal helt ud
til Middelhavet. Man ser baade paa Toppen og
langs Skrænterne talrige Søjlerester fra det
hellenistiske S. 1908 og 1910 har en amer.
Ekspedition foretaget Udgravninger her og blottet
Fundamenterne for Herodes’ Tempel og
derunder en stor Bygning fra ældre israelitisk Tid.
— Undertiden anvendes S. i det gl. Test. som
Betegnelse for hele Efraims Rige (f. Eks. Hos.
14, 1). I den hellenistiske Tid betegnedes hele
det Landskab, der omgav Byen, som S.; det
dannede et særligt Administrationsomraade.
Efter dette Landskab fik Samaritanerne
(s. d.) Navn; men de havde væsentlig Tilhold
i Sikem, som bl. a. derfor fik større Bet. end
S. I den kristne Tid fik Byen et Bispedømme,
der genoplivedes af Korsfarerne. Efter
Traditionen blev Johannes Døberen halshugget her,
og der byggedes en Basilika til hans Ære.
Korsfarernes Kirke (fra 12. Aarh.) staar
endnu, men er forvandlet til Moské; her paavises
nogle Gravkamre, af hvilke det ene skal være
Johannes Døberens.
J. P.
Samarie (fr., af chamarre), Præstekjole.
Samarin, Jurij Fedorovitsch, russ.
Forf. (1819—76), tilhørte en rig Adelsslægt. S.
studerede i Moskva, gjorde derefter Tjeneste i
Indenrigsministeriet og blev Medlem af en
Kommission til Undersøgelse og Omordning af
Forholdene i de baltiske Provinser 1847. Hans
Indberetninger vakte megen Forbitrelse hos det
tyske Parti i Østersølandene, og ogsaa
Regeringen saa paa dem med Mishag, saa at S. efter
at have været fængslet nogle Dage blev
forflyttet til Simbirsk. S.’s dybe Kærlighed til den
russ. Bondebefolkning og hans grundige Kendskab
til Bønderne og deres ejendommelige Form for
Jordfællesskab gjorde ham til en af de
dygtigste Forkæmpere for Bondefrigørelsen. 1857—61
havde han Sæde i den store Redaktionskomité.
1861—63 var han i Guv. Samara Regeringens
Repræsentant i den Kommission, der skulde
føre de ny Landbolove ud i Livet. Hans
udpræget »slavofile« Tænkemaade traadte
udfordrende frem i det af Uvillie mod Tyskerne
gennemtrængte Skrift »Okrainy Rossii« (»Ruslands
Grænselande«, 1868—76), der særlig behandler
Forholdet mellem Tyskere og Letter i Livland.
S.’s Arbejde har fremkaldt ivrig Modstand fra
tysk Side.
(A. M. B.). H. C-e.
Samarinda, se Kutei.
Samaritan, den barmhjertige, den af Jesus
fortalte Lignelse, se Luk. 10, 33 ff.; hyppig
fremstillet i Kunsten, saaledes af Bassano
(Nationalgaleriet i London og det kejserlige Gal.
i Wien) og Paolo Veronese (Dresden).
J. P.
Samaritaner, et Folk som opstod i
Landskabet Samaria, med Sikem som Hovedsæde, i
Tiden efter det babylonske Eksil. De her
tilbageblevne Israelitter havde optaget fremmede
Kolonister, bl. a. fra Kuta (2. Kong. 17, 24),
hvorfor S. ofte kaldes Kutæer. De tilbagevendte
Jøder vilde ikke anerkende dem og afviste
deres Deltagelse i Tempelbygningen. S. byggede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
