Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sammentrykkelighed - Sammentrækning - Sammonicus Serenus - Samnanger - Samniter - Samnium - Samoadue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forudsættes, at Temperaturen holdes uforandret;
selve Sammentrykningen vil nemlig bevirke en
Opvarmning og dermed flg. Rumfangsforøgelse.
Mariotte’s Lov gælder dog ikke helt eksakt.
For de faste Legemer og Vædskerne defineres
S.-Koefficienten C saaledes: har
Legemet Rumfanget v1 ved 1 Atm. Tryk og vp ved
p Atm. Tryk, saa bestemmes C ved Ligningen
vp = v1 (1 = c . p). C er altsaa defineret som
den Rumfangsformindskelse, som 1 cm3 af
Legemet faar, naar Trykket forøges med 1 Atm.
Svarende til denne rumlige S.-Koefficient C
defineres den lineære S.-Koefficient c ved
Ligningen lp = l1 — c . p), hvor l1 og lp betyder
Længden af et Stykke af Legemet henh. ved 1
Atm. Tryk og naar det forkortes ved et Tryk
paa p Atm. Sammenhængen mellem C og c
er med stor Tilnærmelse givet ved C = 3 . c.
S.-Koefficienten kan maales ved Piezometret
(s. d.). Ogsaa her maa Temperaturen
forudsættes konstant, idet selve Sammentrykningen
medfører en Opvarmning og dermed en
Rumfangsforøgelse. En Tabel over C for nogle
Stoffer er givet under Elasticitet; C afhænger
noget af Temperaturen og af Trykket.
A. W. M.
Sammentrækning, d. s. s. Kontraktur.
Sammonicus Serenus, se Serenus
Saminonicus.
Samnanger, Herred, Midhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland
Fylke, (1920) 2664 Indb. og 2S2,3 km2, svarer til
S. Sogn af Os Præstegæld og ligger omkr.
Samnangerfjorden, hvis inderste Del kaldes
Aadlandsfjorden. I den østlige Del mod Voss og
Hardanger ligger høje Fjeldpartier med trange
Dale med stejle Sider, Tveitekvittingen (1276 m),
Storliknausen (1189 m), længere mod V. ligger
Gulfjeld (988 m). Af Arealet er 9,2? km2 Ager og
Eng, 24,41 km2 Skov, 4,82 km2 Ferskvand; Resten
er Udmark, Snaufjeld og Myr. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug (Fædrift), Fabrikdrift og i
Fiskeri. Af industrielle Bedrifter mærkes 3
Mejerier, S. Uldvarefabrik, 2
Mineralvandfabrikker, en Træskofabrik, to Tøndefabrikker m. fl.
S. Kraftstation ved Frølandsvandet er bygget af
Byen Bergen for at skaffe elektrisk Energi til i
Bergen. Færdigbygget 1912. S. Sparebank
oprettet 1874. Fra Trengereid ved Bergensbanen fører
Hovedvej langs Aadlandsfjordens Bund og videre
over Kvammeskoven til Øystese i Hardanger.
Antagen Formue 1922 7281000 Kr. og Indtægt
1759000 Kr. (Litt.: R. Lie, »Bergens
Kraftanlæg i S.« i »Teknisk ukeblad«, 1912).
M. H.
Samniter, et Folk i Syditalien i Oldtiden.
De var af sabellisk Herkomst og var
udgaaede fra Sabinerne, men maaske til Dels
sammensmeltede med en ældre Befolkning i det
af dem besatte Land, Samnium. De var delte i
i flere Stammer, deriblandt Frentanerne
(nærmest ved Adriaterhavet), Pentrerne og
Hirpinerne. S. var et kraftigt og haardført
Folk, og de slog sig ikke til Ro med Erobringen
af Samnium, men bredte sig ogsaa videre over
andre Dele af Syditalien, især Campanien og
Lucanien, og i 4. Aarh. f. Kr. var de ved Siden
af Romerne det mægtigste Folk i Italien; deres
Sprog var det oskiske. Men i Kampen mod
de bedre organiserede Romere kunde de ikke
staa sig, endskønt de i krigersk Dygtighed ikke
stod tilbage for dem. Den første Krig mellem S.
og Romerne (343—341) drøjede sig om
Besiddelsen af Campanien, men endte hurtig med et
Forlig; i den flg. Krig (326—304) vandt S. vel en
stor Sejr i Passet ved Caudium (321), men blev
dog mere og mere trængte tilbage; endelig
lykkedes det Romerne ved en tredie Krig
(298—290) fuldstændig at knække S.’s Magt. Men i
Overensstemmelse med deres Sædvane gjorde
Romerne ikke S. til afhængige Undersaatter, men
gav dem den friere Stilling som Forbundsfæller.
Ved flere Lejligheder, under Krigene med
Pyrrhos og Hannibal, søgte S. vel at løsrive sig,
men blev kuede af Romerne. Senere deltog S. i
den haardnakkede Forbundsfællekrig (90—82),
hvor de længere end de andre ital. Folk
fortsatte Modstanden mod Romerne, indtil Sulla
slog dem i et blodigt Slag uden for Roms Porte
(82). Saa underkastede de sig endelig helt under
Romerne, men opnaaede romersk Borgerret og
blev snart helt latiniserede.
H. H. R.
Samnium, et Landskab i Syditalien i
Oldtiden. Det begrænsedes mod N. af
Adriaterhavet, mod V. af Latium og forsk. sabinske
Landskaber, mod Syd af Campanien og
Lucanien og mod Ø. af Apulien. Det er
gennemskaaret af høje Bjergkæder, som dog paa Sydsiden
giver Plads for frugtbare Dale. Til begge Sider
løber der flere Floder, af hvilke Sagrus, Trinius,
Tifernus og Frento, der dannede Grænsen mod
Apulien, falder ud i Adriaterhavet og Vulturnus
i det tyrrhenske Hav. Byerne var ikke af
synderlig Bet. Ved Adriaterhavet laa Ortona og
Histonium og i nogen Afstand derfra Larinum.
Sydligere mærkes Aufidena, Æsernia og
Bovianum. Af større Bet. var Beneventum, en rom.
Koloni, hvis opr. Navn var Maleventum. I den
sydligste Del kan endnu nævnes Abellinum,
Æclanum, Aquilonia og Compsa. Om Landets Historie
og om dets Beboere se Samniter.
H. H. R.
Samoadue, Tanddue (Didúnculus
strigiróstris gard) kaldes en paa Samoaøerne levende
Dueart, lidt mindre end en tam Due. Da den
kun findes dette ene Sted og efterstræbes stærkt,
maa dens fuldstændige Udryddelse befrygtes.
Den er den eneste af sin Slægt og staar alle
andre Duer saa fjernt, at den regnes for at
udgøre en egen Familie. Særlig Næbbet afviger
fra de andre Duers ved, at det smalle Overnæb
med en Spids bøjer sig ned over det bredere
Undernæb, hvis Rand i den forreste Del er
udskaaret, saa at der dannes »Tænder«. — S. er
 |
| Hoved af Samoadue (Didúnculus strigiróstris). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
