Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandflugtslovgivning - Sandfundament - Sandgate - Sandgrævling - Sandhammeren - Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Tilsyn af Overklitfogeden. Udgifterne ved
Dæmpningsarbejderne afholdes i de 4 vestjyske
Amter cg paa Øen Rømø med 3/6 af Statskassen,
1/6 af Amtsrepartitionsfonden og 1/6 af den
kommunale Kasse, medens den sidste 1/6 fordeles
mellem Ejerne af de fredede Strækninger. I
Landets øvrige Amter afholder
Amtsrepartitionsfonden 4/6 af Udgifterne, medens Staten
som Regel ikke yder noget Bidrag. Ønsker
Ejeren af et fredet Sandflugtsareal at blive
fritaget for af deltage i Udgifterne ved
Dæmpningen, kan han frasige sig Ejendomsretten til
Arealet. Han maa i saa Henseende henvende
sig til Overklitfogeden, der til
Sandflugtskommissionens Protokol modtager hans Erklæring
om Afstaaelsen. Det paagældende Areal bliver,
for saa vidt det ikke maatte egne sig til
Træplantning, vedk. Kommunes Ejendom.
For de under det Offentliges Tilsyn
staaende Sandflugtsarealers Vedk. skal
Sandflugtskommissionen hvert Foraar bestemme,
hvilke Arbejder Ejeren af Arealet skal udføre i
Aarets Løb for at dæmpe Sandflugten ell.
forhindre dens Udbredelse. Fornøden Meddelelse
herom gives Ejeren, der derefter er pligtig til
paa egen Bekostning at lade de foreskrevne
Arbejder udføre. Udfører han ikke Arbejderne
behørigt, kan Overklitfogeden lade dem udføre
paa hans Bekostning.
Loven af 1867 indeholder derhos i §§ 17 og
19 forsk. Bestemmelser, der tilsigter at
forebygge Handlinger, som kan fremkalde Sandflugt.
Saaledes er det forbudt fra Sandflugtsarealer,
der staar under det Offentliges Tilsyn ell.
Fredning, at borttage Træer ell. Planter, som
anvendes til Dæmpningen. Den, der overtræder
Forbudet, er pligtig til at erstatte Skaden og
ifalder derhos en Bøde. Det samme gælder om
den, der ved paa uforsigtig Maade at afbrænde
Lynghede ell. Hedetørv, ved at forøve Ufred
ell. paa anden Maade foraarsager Sandflugt ell.
nødvendiggør særlige Foranstaltninger for at
forebygge Sandflugt. I de under det Offentliges
Fredning staaende Arealer maa der ikke uden
Klitinspektørens Tilladelse opføres nogen
Bygning, og ingen Uvedkommende (hvortil for de
fredede Arealers Vedk. ogsaa Ejeren
henregnes) maa køre ell. ride udenfor de af
Sandflugtskommissionen tilladte Veje. Endelig
mærkes, at Jagtretten paa de fredede Arealer
ikke tilkommer Ejeren, men Klitvæsenet.
Skulde der i en Kommune, i hvilken
Sandflugtskommissionen ikke tidligere har været i
Virksomhed, opstaa Sandflugt, er Ejeren pligtig
til uopholdelig at anmelde det til
Sognefogeden, der derom skal gøre Indberetning til
Amtmanden. Undlader Ejeren at gøre saadan
Anmeldelse, straffes han med Bøder fra
10—200 Kr.
I Reglen anvendes Klittag og Marehalm til
Sandflugtens Dæmpning, men allerede ret tidlig
gjorde man Forsøg paa at dæmpe Sandflugten
ved Plantning af Skov. Ved Loven af 29. Decbr
1857 blev der givet nærmere Regler om
saadanne Beplantninger, men disse Bestemmelser
er blevne ændrede ved Loven af 1867. I de 4
vestjyske Amter og paa Øen Rømø er det
Staten, der tager Beplantningen i sin Haand og
afholder Udgifterne derved. Saafremt de
fornødne Arealer til Beplantning ikke kan
erhverves ved Overenskomst med Ejerne, kan
Ekspropriation eventuelt finde Sted. Udenfor de 4
vestjyske Amter og Rømø kan vedk. Amtsraad
med Landbrugsministeriets Samtykke —
eventuelt ved Ekspropriation — erhverve
Sandflugtsarealer o. a. tilgrænsende Arealer til
Beplantning.
H. Gr.
Sandfundament, se Fundering.
Sandgate [’sändgit], Badested i det
sydøstligste England, Kent, ved Strædet ved Dover
og 14 km SV. f. denne By, har en Borg, bygget
af Henrik VIII. 2768 Indb. (1921).
G. G.
Sandgrævling, se Tobis.
Sandhammeren, 1) en Lavning med
Flyvesand paa Bornholms Nordøstpynt, hvor
Hammerens Granitmasser N. f. Ørnebjerg sænker
sig. Paa S. ligger Ruinen af Salomon’s Kapel.
— 2) S. kaldes Sydvestpynten paa den lille
Baagø i Lille Bælt (se Bd II, S. 449), hvor der
findes et Fyr. — 3) S., det sydøstligste Punkt
paa Skaane, en udskydende Odde med
Flyvesand, der er meget frygtet af de Søfarende;
paa S. findes Fyr.
(H. W.). M. S.
Sandhed. Herunder maa fremhæves 1) den
logiske ell. formale S. For at en Dom
ell. Slutning, hvad enten den angaar tænkte ell.
virkelige Objekter, skal være sand, maa først og
fremmest de logiske Grundprincipper være
fulgte. Det fundamentale Princip i Logikken er
Identitetsprincippet, det logiske Udtryk for det
psykologiske Krav paa Enhed og
Selvoverensstemmelse. Usandt vil ethvert Udsagn blive
dømt, der er ulogisk; af to hinanden
modstridende Domme vil altid den ene være usand.
For at en mat. Dom ell. Slutning skal være
sand, kræves tillige, at den stemmer overens
med de mat. Aksiomer. 2) Den reale S.
Vanskeligere stiller Spørgsmaalet sig i den
virkelige Verden; selv om de logiske Regler er
fulgte, kan dog et Udsagn være usandt, og ved
usandt menes der da, at det ikke stemmer
overens med det virkelige. Da alt Stof skriver
sig fra Erfaringen, da alle Forestillinger i deres
simpleste Form er genfrembragte
Fornemmelser, kan Kendetegnet paa, hvad der er sandt,
ikke ligge i selve Indholdet, men maa ligge i
den Orden, i hvilken Indholdets Dele følger
paa hverandre. Ordner vi i en
Forestillingsrække Ledene paa samme Maade, som de
tidligere er forekomne som Fornemmelser, er den
Dom, der bevidst ell. ubevidst ligger i denne
Ordning, sand. Ordner vi vilkaarlig Ledene om,
vil vi paa et ell. andet Punkt komme i
Modsætning til Virkeligheden, der over for denne
bestemte Ordning danner den større og fastere
Helhed. Derfor er det vanskeligt konsekvent at
føre en Usandhed igennem, og derfor drager
een Løgn fl. efter sig, thi hver Omordning af
Ledene maa, jo større Brug der skal gøres af
den, for at synes rigtig, kræve Omordning af
stedse fl. og fl. Rækker. Problemet ligger
imidlertid dybere, thi naar har vi virkelig Garanti
for, at vore Fornemmelser selv er sande? Med
det virkeliges Præg fremtræder dog baade
Drømme og Hallucinationer, Tilstande, vi ikke
tillægger samme S. som virkelige Oplevelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
