Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandorme - Sandoway - Sandown - Sandown Park - Sandpapir - Sandpisk - Sandplanter - Sandpumpe - Sandrart, Joachim van - Sandreuter, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henfaldende organisk Stof; Ekskrementerne
udstødes af Rørets anden Ende, paa Vaderne ved
faldende Vand, og ses som fl. cm høje Hobe;
Gangenes 2 Rør er parallelle og kan gaa 30—40
cm ned. Man har sammenlignet S.’s
Virksomhed med Regnormenes, men vist med Urette; S.
er saavidt vides meget stedbundne, og da
Rørene aldrig er grenede, samler de blot Sand
fra Overfladen og aflægger det samme Sted;
Bølgeslag og Strøm vil, naar de vælter
Sandhobene, netop sortere Materialet; dette gælder
i hvert Fald i Strandregionen; dybere ude, hvor
S. bliver dobbelt saa stor, siges Rørene at være
enkelte, lodrette; derimod er S. ved sin
Talrighed af stor Bet. som Føde for Strandfugle og
som Fiskemadding. Biologien er ret
ufuldstændig kendt, hvad der kan undre i Betragtning af
Dyrets Hyppighed.
T. K.
Sandoway [sändou’wei], Distrikt i Divisionen
Arakan, Birma, 9800 km2 med (1910) 102843
Indb. Hovedstaden S. (13000 Indb.) ligger ved
Kysten af den bengalske Bugt og har Havn.
M. V.
Sandown [’sända^un], By paa SØ.-Kysten af
den eng. Ø Wight i Kanalen, ligger smukt paa
en Skraaning og er et stærkt besøgt Badested.
(1921) 7664 Indh.
G. G.
Sandown Park [’sända^un-’pa.ək], se Esher.
Sandpapir er groft, stærkt Papir, paa hvis
ene Side der ved Hjælp af Lim er befæstet et
Lag skarpkantet Sand, og som benyttes til
Slibning af Træ og Metal. I St f. Sand benyttes
ogsaa undertiden pulveriseret Glas ell. Flint.
K. M.
Sandpisk kaldes den Virkning, som
Flyvesand udøver paa Planternes Blade og Skud;
disse saares af de skarpe Sandkorn, Planten
tager følelig Skade og kan helt gaa ud. Som
Middel mod S. har man brugt at »klatte«
Arealet over med Lyngtørv; bedre er det forud
at pløje lave Plantningsfurer vinkelret paa den
hyppigste Vindretning; det fine Sand vil da
lægge sig i Læ paa Bunden af Furerne. Disse
Fremgangsmaader bruges ved Tilplantning af
Heder. I Klitterne foretrækker man forud for
Træplantningen at dæmpe Sandflugten ved en
fuldstændig Dækning med Lyng.
C. V. P.
Sandplanter (Psammofytter,
psammofile Planter) er saadanne Planter, der
vokser paa en Jordbund, dannet af rent Sand.
En Bund af denne Beskaffenhed fremkommer
dels ved Havenes Kyster, dels langs Floders ell.
mindre Vandløbs Bredder, men i øvrigt er
Sandaflejringer i Indlandene paa mange
Punkter af Jordkloden mægtige (se Ørken). Saa
længe det langs Kysterne aflejrede Sand
indeholder Salt, har den der voksende
Planteverden et ejendommeligt Præg; de er Saltplanter;
men i det for Salt udvaskede Sand lever en i
det ydre særdeles karakteristisk Vegetation af
egl. S. For Resten lader der sig ikke drage
nogen skarp Grænse mellem Saltplanter og S.
Disse kan ogsaa kaldes Klitplanter, da de
ved Kysterne af Havet først og fremmest er
knyttede til de inden for Sandstranden dannede
Klitter. Saadanne for Klitterne ejendommelige
og paa forsk. Vis til Naturen tilpassede
Planter er for Danmarks Vedk.: Hjelme, Sand-Star,
Rød Svingel, Sandskæg, Sand-Rottehale,
Marehalm, Strand-Fladbælg, Svinemælk, Havtorn,
Krybende Pil, Klitrose, Gul Snærre,
Strand-Bynke, Engelskgræs, Haaret Høgeurt,
Sand-Kattefod o. m. fl. Nogle lever især i den endnu
bevægelige Klit, f. Eks. Hjelme: de har lange
Rodstokke, der udbreder sig vidt omkring, og
kan udholde Tilsanding. Andre holder sig
navnlig til de Dele af Klitregionen, der er
komne til Ro, de udfylder Rummene mellem den
levende Klits Planter og danner efterhaanden
et sammenhængende Plantedække; saa snart
Lyng, Rævling o. a. Hedeplanter indfinder sig,
gaar den tilvoksede Klit over i Hede.
S. er udprægede Xerofytter. De er smaa- ell.
smalbladede, og deres Blade og Stængler er
paa forsk. Maade udrustede med Værn mod for
stærk en Fordampning p. Gr. a. Sandbundens
Egenskaber, især den lette Udtørring ved Sol
og Vind. Rigelig Haar- og Voksklædning er
alm.; Spalteaabninger er godt skjulte;
Fortykninger af Hudvæv og rig Udvikling af mekanisk
Væv er gennemgaaende o. s. v. Ogsaa til
Jordbundens kem. Natur er S. tilpassede, for saa
vidt som de er yderst lidet fordringsfulde og
kan nøjes med minimale Mængder af de for
Planterne nødvendige Næringsstoffer.
Om S.’s Forekomst i Indsande, se Hede, og
i Ørkener, se Ørken. Paa Sandaflejringer
langs Vandløbene udvikles sjældnere rene
Samfund af S., da Bunden der oftest synes at være
saa meget næringsrigere, at mere
fordringsfulde Planter kan konkurrere med de egl. S.
A. M.
Sandpumpe, se Uddybningsmaskine.
Sandrart [’zantrart], Joachim van, tysk
Maler og Kunsthistoriker, f. i Frankfurt 1606,
d. i Nürnberg 1688, var Elev af
Kobberstikkeren Aegidius Sadeler i Prag; denne raadede
ham til at blive Maler, og S. drog til Utrecht
og gik i Lære hos Gerard Honthorst. Efter
talrige Rejser viden om og et Ophold i Italien,
hvor han allerede vandt Ry og arbejdede for
Paven, vendte han 1635 tilbage fra Italien til
sin Fødeby, derefter opholdt han sig i længere
Tid i Amsterdam, endvidere paa sit Gods
Stockau ved Ingolstadt, og gentagne Gange i
Nürnberg, hvor han fra 1674 levede til sin Død,
og hvis nystiftede Akademi han omfattede med
varm Interesse. Som S.’s Hovedværk maa det
store Portrætbillede »Gesandternes
Festmaaltid« betragtes. Han malede det 1650 i Raadhuset
i Nürnberg til Minde om den westfalske Fred
Aaret forud. Hans Ry var i Samtiden
overordentlig stort, og han modtog fra de højeste
Personer alle mulige Udmærkelser. Nu er det
dog ikke hans Billeder, der bevarer hans Navn,
men derimod hans store kunsthistoriske Værk:
»Teutsche Academie der edlen Bau-Bild und
Mahlerey-Künste« (Nürnberg 1675), der er et
Hovedværk i Kunsthistorien, idet det
indeholder en Mængde Stof, som han har samlet paa
sine mange Rejser, der bragte ham i personlig
Forbindelse med et Utal af Kunstnere.
(A. R.). L. S.
Sandreuter [’zantrå^ytər], Hans, schweizisk
Maler, f. 11. Maj 1850 i Basel, d. 1. Juni 1901
ved Basel, er en af Schweiz’ betydeligste
moderne Malere. Han begyndte som Litograf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
