Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandwich-Øerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
San Francisco, næsten dobbelt saa langt fra
Asiens Kyst og bestaar af 8 større Øer og flere
mindre. De store Øer er Hawaii (11,356
km2), Oahu (1680 km2), Kauai, Niihau,
Maui (1268 km2), Molokai, Lanai,
Kohoolave. Hawaii er større end alle de øvrige
polynesiske Øer tilsammen. Alle disse Øer er
høje, bjergrige og vulkanske. Foruden
vulkanske Bjergarter findes kun Koralkalk. Paa
Hawaii findes endnu to virksomme Vulkaner,
Mauna Loa (4170 m), paa hvis Sydskraaning det
mægtige Krater Kilauea ligger, og Mauna Kea
(4210 m), medens den 2521 m høje Hualalai
endnu har haft Udbrud 1801. Jordskælv er
hyppige og ødelæggende, særlig fordærvelige
var Jordskælvene 1868 og 1881. Hede Kilder
er derimod sjældne. Overfladen veksler med
næsten ubevoksede, yngre Lavastrømme og
ældre, forvitrede og overordentlig frugtbare
Lavastrømme og Tufmasser, furede af dybe Dale,
paa hvis Sider man ofte ser lodrette
Klippevægge af en Højde paa 1000 m. Kysten er ofte
stejl. Paa Øen Maui findes Vulkanen Haleakala
(3060 m) med et mægtigt Krater, der er 45 km
i Omkreds og saaledes det største af alle
eksisterende Kratere. Haleakala har dog ikke haft
Udbrud i historisk Tid. Den frugtbareste og
bedst befolkede af Øerne er Oahu. Virksomme
Vulkaner mangler her. Den er omgiven af
døde Koralrev, der er hævede 3—12 m over
Vandspejlet. Ved Boringer er det godtgjort, at
disse Rev har en Mægtighed af indtil 250 m.
Klimaet er tropisk. I Honolulu er Jan. den
koldeste Maaned med 20,9° i Middel, Aug. den
varmeste med 25,3° i Middel. Nordøstpassaten
blæser om Sommeren med stor Regelmæssighed
og gør ved sin Kølighed Opholdet paa Øerne
behageligt. Om Vinteren blæser den langt
mindre regelmæssig, dog i Jan. 14 Dage i
Gennemsnit. Den afløses paa denne Aarstid ofte af
fugtige Søndenvinde, der medfører
Forkølelsessygdomme og Feber. Passaten bringer
Østsiderne megen Regn, medens Vestsiderne er tørre.
Særlig gælder dette de lavere Øer, hvor
Passaten kan blæse lige over. Her folder paa
Læsiden kun omkr. 40 cm aarlig, og Kysten har
et ørkenagtigt Udseende. Anderledes paa de
høje Øer. Her opstaar paa Læsiden en daglig
Vekslen af Sø- og Landvinde, der næsten hver
Eftermiddag bringer Bjergskraaningerne Regn,
medens Natten har klar Himmel. Denne Regn
er mest rigelig om Sommeren, hvor Søvinden
er kraftigst, medens Vindsiden har mest Regn
om Vinteren. Saaledes har Hilo paa Østsiden
af Hawaii 368,9 cm i aarlig Regnmængde, og
Febr er den regnrigeste Maaned, medens
Regnmængden i Kailua paa Vestsiden er 127,0 cm
og Juni er den regnrigeste Maaned. Den største
kendte Aarsnedbør paa Øgruppen (1300 cm) er
maalt i Højlandet paa Øen Kauai, som
saaledes hører til Jordens regnrigeste Egne.
Plantevæksten frembyder stor Afveksling mellem
yppig tropisk Regnskov i de regnrige Egne og
tørt Græsland i de Dele af Øerne, hvor
Regnmængden er ringere. Skovene naar til en
Højde af 1600 m, hvor de afløses af Krat, der
bestaar af Dværgtræer og Halvbuske. Over 2800
m er Vegetationen meget sparsom. Som andre
oceaniske Øgrupper er et meget stort Antal af
Arterne endemiske, nemlig 575 Arter af 729
vildtvoksende. Dyreverdenen er fattig paa
Arter, hvoraf dog de fleste er endemiske. Den er
ejendommelig ved at vise Slægtskab med den
amer. Fauna. Øgruppens eneste Flagermus
tilhører saaledes den amer. Slægt Atalapha. Af
Fugle er Meliphagider og Nektarinier talrige,
medens Papegøjer mangler. Landsneglene
udmærker sig ved den endemiske Slægt
Achatinella. Indbyggernes Antal beløber sig (1920) til
255912 Indb., hvoraf 151146 Mænd. De Indfødte
er af polynesisk Stamme. De kalder sig selv
Kanaker. De er høje og smukke Folk,
protestantiske Kristne og af betydelig Civilisation.
De gaar stadig tilbage i Antal p. Gr. a. ringe
Fødselshyppighed. Gennemsnitlig findes kun 3
Børn paa 4 Familier. Cook anslog 1778 de
Indfødtes Antal til 100000, 1890 var det gaaet
tilbage til 34000 foruden 6000 af blandet
Herkomst. Fra 1884—90 var Tilbagegangen 5578.
1923 fandtes 21468 Kanaker, og 19888
Blandinger. Den øvrige Befolkning er 120590 Japanere,
36199 Kinesere, 5608 Koreanere, 36199 Filipinoer,
6375 Indfødte fra Puerto Rico, 35774
Amerikanere og Nordeuropæere, 36199 Portugisere, 2105
Spaniere. Portugiserne stammer væsentlig fra
Indvandrere fra Açorerne og Madeira. Øernes
Værdi beror paa deres Produktion af Sukker
og Ananas. De fleste Plantager er paa amer.
Hænder. Desuden dyrkes Bomuld, Sisalhamp,
Kaffe, Bananer, Ris, og der holdes mange Faar.
1923 produceredes 600000 t Sukker, til Dels ved
Hjælp af kunstig Vanding. Udførslen 1922—23
havde en Værdi af 82,8 Mill. Doll., Indførslen
64,9 Mill. Doll., overvejende til og fra U. S. A.
Samme Aar var Statens Indtægter 14,3 Mill.
Doll., Udgifterne 13,5 Mill. Doll. S. styres
af en Guvernør, udnævnt af Præsidenten i
U. S. A. Der findes et Senat paa 15
Medlemmer, valgt paa 4 Aar, og et Repræsentanthus,
valgt paa 2 Aar, Højesteret og Underdomstole.
Elementærundervisning er fri. Skolesproget er
Engelsk. Da S. 1778 opdagedes af Cook,
udgjorde de fl. smaa Stater, der 1795 samledes til et
Kongerige af Kamehameha I, som grundlagde det
Dynasti, der beherskede Øgruppen indtil 1872.
Allerede 1865 var Kineserne begyndt at
indvandre, 1877 kom hertil Portugisere fra
Açorerne, og stadig tiltog Antallet af Amerikanere,
Englændere og Tyskere, der snart udgjorde
Landets Pengearistokrati. Da Kamehameha’s
Dynasti uddøde, udbrød Tronstridigheder,
indtil Kalakaua 1874 blev valgt til Konge ved
Englændernes og Amerikanernes Hjælp. Han
afsluttede en Handelstraktat med U. S. A., der
skaffede det hawaianske Sukker Toldfrihed i
Fristaterne. Oprettelse af Telegraf-, Telefon-
og Dampskibslinier bragte Staten i Gæld til
Amerika, der nu mere og mere aabenlyst
tragtede efter Herredømmet over Øerne. 1894
udbrød en Revolution mod Kalakaua’s
Efterfølger, Dronning Liliukalani, der havde til Følge,
at Monarkiet blev ophævet, og da Fristaterne
ikke straks aabenlyst vovede at annektere S.,
erklæredes de først for en Republik, der dog
1900 indlemmedes i U. S. A. som Territorium.
(Litt.: J. D. Dana, Characteristics of
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
