Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandøy - Sanfedister - San Fele - San Felice Circeo - San Felipe (By i Chile) - San Felipe (By i Venezuela) - San Felipe de Jativa - San Feliu de Guixols - San Feliz - San Fernando - San Fernando de Atabapo - San Fernando - San Fernando de Apure - San Fernando (S. F. de Nuevitas - San Fernando de Buenavista - Sanford - San Francesco d'Albaro - San Francisco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havnevaagen (N. f. Sandø Varde) samt en Havn
ved Harøens nordøstlige Spids. Havet er den
naturlige Færdselsvej. S. staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse saavel med omliggende
Hermier som med Molde. Antagen Formue
1922 var 2377000 Kr og Indtægt 532000 Kr.
(P. N.). M. H.
Sanfedister (»Trosvenner«) kaldtes allerede
1799 i Syditalien Kongedømmets og Kirkevældens
Tilhængere i Modsætning til Republikanerne.
Efter 1815 brugtes Navnet om det tilsvarende
Parti i Kirkestaten i Modsætning til de
frisindede Carbonarier. De udgik fra de lavere
Samfundsklasser og veg ikke tilbage for at øve
grove Voldsomheder imod deres Modstandere,
da de regnede det for en hellig Pligt at
udrydde dem uden Medlidenhed. De blomstrede
især under Paverne Leo XII og Gregor XVI,
ordnedes 1831 endog til en væbnet Milits.
Derimod undertryktes de i de første Aar af Pius
IX’s Regering.
E. E.
San Fele [-’fæle], By i Syditalien, Prov.
Potenza, ligger 19 km SSV. f. Melfi og har et
gammelt Citadel. (1911) 5350 Indb.
C. A.
San Felice Circeo [-fe’1it∫e-t∫ir’t∫æo] se
Circeo.
San Felipe [-fæ’lipæ], By ved Rio Aconcagua,
Chile, 657 m o. H., ved Jernbanen fra
Valparaiso til Buenos Aires, 10000 Indb.
M. V.
San Felipe [-fæ’lipæ], By i Venezuela, 1000 m
o. H. i en Dal mellem Coro Bjergene og de
Caraibiske Bjerge, med 16000 Indb.,
Kaffehandel.
M. V.
San Felipe de Jativa [-fæ’lipæ-ðæ-ka’tiva],
se Jativa.
San Feliu de Guixols [-fæ’liu-ðæ-gi’kåls],
Havneby i det nordøstl. Spanien, Prov. Gerona,
ligger 30 km SV. f. Gerona ved Middelhavet.
(1920) 14300 Indb. S. F. d. G. har fl. Fabrikker
og driver en meget betydelig Udførsel af Kork.
C. A.
San Feliz [-’fælis], Gruppe af ubeboede Øer
i den østlige Del af det stille Ocean N. f. Juan
Fernandez, bestaar af S. F., San Ambrosio,
Gonzalez og Cathedral of Peterborough, smaa
Klippeøer af vulkansk Oprindelse, af hvilke San
Ambrosio hæver sig 254 m, S. F. 183 m o. H.
Øerne opdagedes 1574 af Juan Fernandez.
M. V.
San Fernando [-fær’nandå], tidligere Isla
de Leon, en af Spaniens tre
Hovedkrigshavne, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Cadiz,
ligger 12 km SØ. f. Cadiz i Cadiz-Bugten paa
den lille Ø Isla de Leon, der er skilt fra
Fastlandet ved en smal Kanal. (1920) 26950 Indb.
S. F. har et Par Klostre, Kaserne samt
Marineskole og driver betydelig Udvinding af og
Handel med Havsalt. Over Kanalen fører en
Jernbanebro, der er beskyttet ved Fæstningsværker,
og ved Kanalens nordøstlige Endepunkt ligger
den befæstede Krigshavn La Carraca med
Arsenal og Skibsværfter. 1/2 km V. f. S. F.
findes det astron. Observatorium (36° 27′ 42″
n. Br., 6° 12′ 34″ v. L.), hvis Meridian en Tid
lang har tjent som Udgangspunkt for de sp.
Sømænd.
(H. P. S.). C. A.
San Fernando de Atabapo
[-fær’nandå-ðæ-ata’wapå], Hovedstad i Territoriet Amazonen,
Venezuela, ligger 237 m o. H. ved [Rio Orinoco,
hvor denne optager Bifloderne Rio Atabapo og
Rio Guaviare, var tidligere Hovedsæde for
Franciskanernes Mission.
M. V.
San Fernando [-fær’nandå], Hovedstad i
Prov. Colchagua, Chile, ved den chilenske
Længdebane.
M. V.
San Fernando [-fær’nandå] de Apure,
se Apure.
San Fernando [-fær’nandå], S. F. de
Nuevitas, Havneby for Puerto Principe, paa
Cuba. 5000 Indb. S. F. har betydelig Udskibning
af Sukker og Melasse.
(H. P. S.). M. V.
San Fernando [-fær’nandå] de
Buenavista, By ved Mundingen af Rio de las
Conchas, NV. f. Buenos Aires, Argentina, yndet
Sommeropholdssted.
M. V.
Sanford [’s¨snfəd], By i U. S. A., Stat Maine,
ligger ved Mousam River, hvis Vandkraft
udnyttes af Byens Fabrikker. (1910) 9049 Indb.
G. Ht.
San Francesco d’Albaro [-fran’t∫esko-], By
i Norditalien, Prov. Genova, ligger ved Bisagno
2 km Ø. f. Genua. (1911) 22000 Indb. S. F. d’A.
er et Villakvarter, der hører til Genuas
Byomraade, ligesom de nordligere liggende
Villabyer San Martino d’Albaro og San Fruttuosa.
C. A.
San Francisco (’sän-frän’siskou], af
Amerikanerne forkortet til Frisco, By i U. S. A.,
ligger paa Vestkysten af Nordamerika under
37° 47 1/2′ n. Br. ell. paa Siciliens Bredde. (1920)
506676 Indb., deraf 490022 Hvide, 2414 Negre,
7744 Kinesere, 5358 Japanere. Byens Areal er
10886 ha. S. F. har en udmærket Beliggenhed
paa den nordlige Del af en 48 km lang og 10
km bred Halvø, der har Retning fra Syd til
Nord og begrænses mod V. af det stille Ocean,
mod Ø. af S. F.-Bugten og mod N. af denne
Bugts 3 km brede Indløb Golden Gate (»Gyldne
Port«). Til Byens Areal henhører Smaaøerne
Alcatraz og Yerba Buena ell. Goat Island i
Bugten samt Seal Rocks og Farallones i
Oceanet. Hundreder af Søløver holder til paa de
fredlyste Seal Rocks. Terrainet, hvorpaa S. F.
blev anlagt, bestod dels af temmelig lavt og
jævnt Land, dels af Højdedrag, der hævede sig
til 110 m. Umiddelbart S. f. Byen og til Dels
omgivne af denne ligger de saakaldte Blue
Mountains, der hæver sig til 280 m. Det viste
sig imidlertid snart, at Byen manglede Plads
til Udvidelse, og allerede i Midten af Aarh.
begyndte man at tage Materiale fra det
førstnævnte Højdedrag til Udfyldning af en Del af
S.-F.-Bugten, og et nyt Bykvarter er bygget
paa det derved opstaaede jævne Areal, der
langs Vandet beskyttes af en 2545 m lang
Stenmole (sea wall), der foroven er 20 m bred, og
til hvilken de største Skibe kan lægge. S. F.
har til Hovedaare Market Street, der fra
SV.—NØ. i lige Linie gennemløber Byen. Paa begge
Sider af denne ligger Gaderne i matematisk
regelrette, paa hverandre vinkelrette Systemer.
Før det store Jordskælv 1906 var 12/13 af Byen
bygget af Træ. Selve Jordrystelsen skadede
ikke Træhusene stærkt; men de paafølgende
Ildebrande lagde en meget stor Del af Byen
øde. Ved Genopbygningen erstattedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
