Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sangere - Sangerhausen - Sangerkrigen paa Wartburg - San German - San Geronimo de Yuste - Sangesur - Sangforening - Sangfugle ell. Spurvefugle - San Gimignano - San Giorgio Maggiore - San Giovanni - San Giovanni, Giovanni da - Sangir-Øerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ofte i Luften ell. medens Fuglen flyver fra Gren
til Gren. (Litt. Om S. findes paa alle Sprog
en Mængde større og mindre Værker. Et
nyere Arbejde, der indgaaende behandler de
europæiske, særlig de i England forekommende S.,
er Howard, The British Warblers [Lond.
1908]).
O. H.
Sangerhausen [saŋər’ha^uzən], By i preuss.
Prov. Sachsen, Regeringsdistrikt Merseburg, 18
km VSV. f. Eisleben, ved Harzens Sydrand, har
(1919) 11258 Indb. 2 Slotte, smuk, 1893
genopbygget Kirke (Basilika), Raadhus fra 1. Halvdel
af 15. Aarh., Realskole; Cykelfabrikation,
Jernstøberi, Maskinfabrikation. S. omtales allerede
933, kom 1372 under Sachsen og 1815 under
Preussen.
(Joh. F.). O. K.
Sangerkrigen paa Wartburg kaldes en
Digtervæddestrid, der ifølge Sagnet fandt Sted
paa Slottet Wartburg i Sachsen-Weimar 1207,
og som skildres i et halvdramatisk Digt fra
Tiden omtr. 1300 (udg. af Simrock, Stuttgart
1858). Paa Foranstaltning af Landgreve
Hermann af Thüringen samledes 7 berømte
Mestersangere, bl. a. Walther von der Vogelweide,
Wolfram von Eschenbach og Heinrich von
Ofterdingen, for at kappes om, hvem der paa
ypperste Vis kunde besynge sin Fyrste. Uagtet
Heinrich von Ofterdingen kaldte den ungarske
Troldmand Klingsor til Hjælp, blev det dog
Walther, der vandt Sejrens Pris. I den nyere
Tid er dette Stof benyttet af Novalis i hans
»Heinrich von Ofterdingen«, af E. T. A.
Hoffmann i hans »Kampf der Sänger« og af Richard
Wagner i Operaen »Tannhäuser«.
S. L.
San German [saŋ-kær’man], By paa Puerto
Rico, grundlagt 1516, i Rio Guanajibos sumpede
Dal, har i Omegnen betydelig Avl af Oranger,
Bananer, Kaffe og 4000 Indb.
M. V.
San Geronimo de Yuste
[saŋ-kæ’rånimå-ðæ-’justæ], tidligere Hieronymiterkloster i det
vestlige Spanien, Prov. Caceres, ligger ved den
sydlige Fod af Sierra de Gredos i Veras Dal.
S. G. d. Y., der anlagdes 1402 og 1809
ødelagdes af Franskmændene, er bekendt fra Karl V,
der efter sin Abdikation 1556 trak sig tilbage
hertil, hvor han levede tilbagetrukken til sin
Død 1558.
C. A.
Sangesur, Omraade i Transkaukasien, paa
Grænsen mellem Azerbaidjan og Armenien. S.
bebos af Tatarer, Kurder og Armenier og har
rige Kobberlejer, der imidlertid næsten ikke
udnyttes, samt fortræffelige Græsgange, der
hver Sommer tillokker 50000 Nomader, med
hvem Distriktets lille Hovedstad Girjusi, der
har c. 3000 Indb., driver betydelig Handel.
(H. P. S.). N. H. J.
Sangforening, se Kor.
Sangfugle ell. Spurvefugle (Passeres,
Passeriformes) kaldes den største og højest
udviklede af alle Fugleordener, med dens omkring
10000 Arter, omfattende over Halvdelen af alle
kendte Fugle. Det fælles Kendemærke for de i
det ydre i øvrigt højst forsk. S. er den
ejendommelige Uddannelse af det nedre
Strubehoved (se Fugle, S. 123). Efter Tallet af
Sangmuskler og Anbringelsen af disse er S.
delte i nogle Grupper (se Ornitologi).
Hovedmassen af S., omkr. 8000 Arter, udgøres af
en stor Gruppe (Passeres normales, Oscines,
Acromyodi), i Virkeligheden kun dannende en
Familie, men af praktiske Hensyn delt paa
forskellige Maader i en Mængde som Familier
benævnte større og mindre Grupper, mest efter
Bygningen af de ydre Dele som Næb, Fødder
og Vinger. — Fossile S., ret overensstemmende
med nulevende Slægter, kendes fra Eocentiden.
O. H.
San Gimignano [-dзimi’njano], By i
Mellemitalien, Prov. Siena, ligger 360 m o. H., 10 km
V. f. Stationen Poggiborcsi paa Banelinien
Firenze—Siena. (1911) 10360 Indb. i Kommunen.
S. G. har et fuldstændig middelalderligt Præg
med gl. Mure og Taarne. Citadel og gl. gotiske
Paladser. Særlig fremhæves Domkirken, La
Collegiata, der er opført i 12. Aarh., indeholder
Fresker fra 14. og 15. Aarh. (Ghirlandajo) og
er restaureret 1832, Kirkerne San Agostino fra
1280 med Fresker af Benozzo Gozzoli og San
Giovanni Evangelista fra 12. Aarh., samt
Paladserne Palazzo Publico, der er opført 1288—1323
og indeholder Malerier og Fresker, og Palazzo
Pratellesi. S. G. har yderligere Gymnasium,
teknisk Skole og driver udmærket Vinavl. I 13.
og 14. Aarh. var S. G. en blomstrende Fristad,
der 1453 kom under Firenze.
(H. P. S.). C. A.
San Giorgio Maggiore
[san-’dзårdзo-ma-’dзåre], Ø i Lagunen ved Venedig.
San Giovanni [sandзå’van.i]. Navn paa
talrige Byer i Italien, af hvilke nævnes 1) S. G. a
Teduccio i Syditalien, Prov. Neapel, ligger
ved Neapel-Bugten Ø. f. Neapel. (1911) 20600
Indb. S. G. har mange Villaer, hvis Beboere
er beskæftigede i Neapel, og driver desuden
Tilvirkning af Spiritus og Næringsmidler. —
2) S. G. in Fiore i Syditalien, Prov. Cosenza,
ligger i de skovklædte Sila-Bjerge og har et
gl. Citadel. (1911) 12500 Indb. Ødelagdes for
en stor Del ved Jordskælvet 1908. — 3) S. G.
Persiceto i Norditalien, Prov. Bologna,
ligger 20 km NNV. f. Bologna. (1911) 17090 Indb.
S. G. har Gymnasium, tekn. Skole, stor
Jernindustri samt en jernholdig Mineralkilde. Byen
hed i Oldtiden Forum Marcelli. — 4) S. G.
Valdarno i Mellemitalien, Provins Arezzo,
ligger 30 km VNV. f. Arezzo ved Arno og ved
Banelinien Firenze—Roma. (1911) 9020 Indb.
S. G. har gl. Ringmure, driver Bomulds- og
Fajanceindustri og omgives af Vinhaver. I
Domkirken findes Malerier af Masaccio og
Giovanni di San Giovanni, hvis Fødeby S. G. er.
(H. P. S.). C. A.
San Giovanni [sandзå"van.i], Giovanni da,
kaldet Manozzi, ital. Maler, f. 1599 i S.
Giovanni Valdarno (ved Arezzo), d. 1636, malede
en Mængde Fresker, gerne af bibelsk Indhold,
bl. a. for Hovedkirken i S. G.’s Fødeby
(Johannes Døber’s Henrettelse m. v.), men nyder i
Nutiden særlig Ry for sine humoristisk farvede
genreagtige Billeder, saaledes »Jagtselskab«,
»Kok« i Gal. Pitti, Bryllupsscene, Bondeselskab
paa en Terrasse m. fl. i Uffizi i Firenze. I S.
Croce’s Refektorium »S. Franciscus’ Mirakel
med Brødet«, i Badia ved Fiesole »Jesus
betjenes i Ørkenen af Engle« (1629)
A. Hk.
Sangir-Øerne, Øgruppe mellem Celebes og
Mindanao, hørende til det nederlandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
