Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 919 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sangir-Øerne (forsat) - San Giuliano (se Monte S. G.) - San Giuliano, Antonio Paterno Castelli - San Giulio - Sangkapura - Sanglærke - Sangmisok - Sangnier, Marc - Sángre de Cristo Range - Sangro - Sangspil - Sangsvane - Sanguay - Sanguinaires - Sanguinaria - Sanguinarin - sanguis - sanguis draconis - Sanguisorba - sangvinsk Temperament - Sangværk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Residentskab [Menado, 837 km² med 80000 Indb.,
Kristne, Muhammedanere og Hedninger. Øerne
er høje og vulkanske, til Dels endnu
virksomme. Særlig er Vulkanen Gunong paa Sangir
kendt for sine heftige Udbrud. De skovrige Øer
leverer Træ, Kokosnødder, Sago, Bananer, Ris,
Trepang, Skildpadde o. s. v.
M. V.

San Giuliano [san-dзu’l_iano], se Monte
S. G.

San Giuliano [san-dзu’l_iano], Antonio
Paterno Castelli, Markis af, ital.
Politiker, f. 10. Septbr 1852 i Catania, d. 16. Oktbr
1914 i Rom, tilhørte en meget gl og fornem
siciliansk Familie. Han uddannedes som Jurist,
var i øvrigt en Mand af meget omfattende
aandelige Interesser, var 1879—82 Borgmester i sin
Fødeby, valgtes 1882 til Deputeretkamret,
genvalgtes indtil 1904, blev 1905 Medlem af
Senatet. Han var 1892—93 Understatssekretær for
Landbrug, Industri og Handel, 1899—1900 i
Ministeriet Pelloux Minister for Post- og
Telegrafvæsen, Decbr 1905—Febr 1906
Indenrigsminister i Ministeriet Fortis,
Septbr 1906—Jan. 1910 Gesandt i London, hvor han nød Kong
Edvard’s Bevaagenhed, og Jan.—Marts 1910
Gesandt i Paris. April 1910 blev han
Udenrigsminister i Ministeriet Luzatti og beholdt denne
Stilling under Ministercheferne Giolitti og
Salandra lige til sin Død. I S.’s Ministertid faldt
Krigen i Tripolis, og han maatte lede Italiens
Politik over for de vanskelige Forhold, der
fremkaldtes ved Balkankrigen, og hvorved
Italiens Interesser stødte sammen med baade
Serbiens og Grækenlands. Han var personlig en
varm Ven af Triplealliancen, og det mentes
alm., at Italiens Neutralitetserklæring ved
Verdenskrigens Udbrud 1914 mere skyldtes
Ministerchefen end ham.
H. J-n.

San Giulio [-’dзul_io], lille Klippeø i Lago
d’Orta i Norditalien, Prov. Novara, ligger i
Søens sydlige Del og hæver sig 372 m o. H.,
medens Søens Vandspejl er 330 m o. H. Paa
S. G. findes et Præsteseminarium.
C. A.

Sangkapura, By paa den
nederlandsk-indiske Ø Bawean.
M. V.

Sanglærke, se Lærker.

Sangmisok (ɔ: Stedet, der vender mod
Beskueren), grønlandsk Handelssted, der ligger
ved Sundet Ikek paa Sydvestspidsen af
Christian IV’s Ø (c. 60° n. Br. og 44° v. L.). S.
danner i Forening med Bopladserne Nuk ved
Ilua Fjord, Itivdlek paa Eggers Ø’s Nordside
og Kernertok ved Tunua Løbet een Kommune,
der omfatter Julianehaabs Distrikts sydligste og
østligste Del. 1923 havde den 286 Beboere og
hører til 1. Landsraadskreds (Valgsted:
Pamiagdluk), Nanortalik Retsdistrikt og
Frederiksdals Præstegæld. S., der er en gammel
Boplads, blev oprettet som Udsted 1907 og
forsynes med Varer fra Nanortalik ved Hjælp af
en Dæksbaad. — 1884 blev mellem
Strandstenene ved S. fundet flere Stykker Bronze fra
Nordboernes Tid. Det ene Stykke havde smukke
Ornamenter af samme Mønster, som ses paa
mange Sager, der er fundne i Grave fra den
yngre Jernalder, især i Norge. (Litt.: »Medd.
om Grønland«, IX og LXI).
G. F. H.

Sangnier, Marc, se Sillon.

Sángre de Cristo Range
[-’säŋgr_ə-də-’kristo-’re_indз], Bjergdrag i U. S. A., udgør en Del af
Rocky Mountains i Colorado og danner den
østlige Grænse for San Luis Park. I S. d. C. R.
ligger Blanca Peak (4409 m), der ogsaa kaldes
White Peak og er Rocky Mountains’ højeste
Punkt i U. S. A.
G. Ht.

Sangro [’saŋgro], Flod i Mellemitalien,
udspringer i Prov. Aquila i Abruzzerne, strømmer
mod SØ. indtil Castel di Sangro, hvor den
bøjer mod Ø. paa Grænsen af Aquila og
Campobasso og derefter gennemstrømmer Chieti,
indtil den udmunder i Adriaterhavet. S. er 117
km lang og hed i Oldtiden Sangrus.
C. A.

Sangspil, Syngespil, Syngestykke
(tysk »Singspiel«), et dram. Arbejde af lettere
Art og munter Karakter, i hvilket Sang og Tale
veksler med hinanden.
S. L.

Sangsvane, se Svaner.

Sanguay [saŋ’ga^i], 5323 m høj Vulkan i
Ecuadors Østcordillere, hvis regelmæssige Kegle
hæver sig over Cordillerens 36000 m høje
Sedimentbjerge. Toppen bærer Sne, som dog stadig
dækkes af Aske fra Vulkanens Udbrud. Siden
1728 har den uafbrudt været i Virksomhed.
M. V.

Sanguinaires [sãg_i’næ.r], en lille Øgruppe
ved Kysten af Corsica, beliggende paa
Nordsiden af Indsejlingen til Bugten ved Ajaccio.
C. A.

Sanguinaria L., Slægt af Valmuefam. med
kun een Art, S. canadensis L. (Blodplante),
c. 15 cm høj, fleraarig Urt med tykt, krybende
Rhizom, fra hvilket der aarlig udspringer et
haandlappet Blad med røde Nerver og et
enblomstret Skaft; rød Mælkesaft. Blomsten
er flad og bestaar af 8—12 hvide Kronblade.
Den vokser i Skove i det atlantiske
Nordamerika, hvor Rodstokken er officinel, og
dyrkes som Stenhøjsplante. Formeres ved Deling
og Frø.
A. M.

Sanguinarin, Chelerythrin, C₁₇H₁₅NO₄,
er et Alkaloid, der forekommer i Chelidonium
majus og i Sanguinaria canadensis. S. er
uopløseligt i Vand; af Alkohol kan det
omkrystalliseres. Med Syrer danner det blodrøde Salte.
Fint pulveriseret fremkalder S. heftig Nysen.
S. P.

sanguis (lat.). Blod.

sanguis draconis, se Drageblod.

Sanguisorba, se Kvæsurt.

sangvinsk Temperament (af sanguis, Blod)
har den, som ser den lyse Side ved al Ting, og
som altid haaber paa det heldigste Udfald af
enhver Sag, men man lægger ofte deri rask
vekslende, men ikke dybtgaaende Lidenskaber,
hurtig forbigaaende Affekter og Letsindighed. —
Sangviniker, Person med s. T.
G. N.

Sangværk, i ældre Tid Benævnelsen paa de
mek. Klokkespil, der var anbragte i Kirketaarne
(se Carillon). I Kbhvn fandtes et saadant i
Begyndelsen af 18. Aarh. i Helligaandskirke; det
brændte 1728, og 1736 fik Organisten ved Nicolai
Kirke Tilladelse til at indrette et S. i denne
Kirke, hvorpaa der for en bestemt Betaling
kunde spilles ved Begravelser og Bryllupper,
ligesom ogsaa ellers paa visse Dage om Ugen,
gejstlige ell. verdslige Melodier. 1743 blev det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>