Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sannidal - Sannyasin - Sanocrysin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremgang; ligesaa Fædriften. Af Arealet er 7,08
km2 Ager og Eng, 141,7 km2 Skov, 9,76 km2
Ferskvand, Resten er Snaufjeld, Udmark og
Myr. Egnen omkr. Kilefjorden og Hellefjorden
anses vel skikket for Frugtavl. Inden for
Herredet findes meget Skov. Disse er vistnok for
nærværende temmelig medtagne; men de vokser
frodig op igen. — S. gennemskæres af den
vestlandske Hovedvej, der gaar lige forbi S.
Kirke og tæt forbi Strandstederne Kil og Helle.
En Arm fra denne Hovedvej fører ned til
Købstaden Kragerø, hvorhos der fra Gaarden
Rinde i Nærheden af Kil fører en anden Arm mod
NV. til Drangedal. Herredet har derhos flere
Bygdeveje. Antagen Formue 1922 var 10,3 Mill.
Kr og Indtægt 2628000 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: Amund Helland,
»Bratsberg Amt« [Oslo 1900]).
(P. N.). M. H.
Sannyasin (Skrt, ɔ: »forsagende«) er i Indien
opr. Betegnelse for en Brahman i det 4.
Livsstadium (se Brahmanisme, S. 813). I dette
Stadium er Askesen væsentlig af en mere
passiv Art, idet en S. skal være ligegyldig over
for alt, ogsaa Kultushandlinger, leve
udelukkende optaget af Tanken om det højeste
Væsen, vandre nøgen og ensomt omkr. med Stav
og Almissekrukke, i Tavshed modtagende den
Føde, som skænkes ham, uden at vise Tegn til
Glæde ell. Sorg. I Nordindien bruges Navnet
S. ofte synonymt med Daņdin; i Sydindien
er de fleste S. Çiva-Dyrkere, men kan ogsaa
findes bl. Vishņuitterne (jfr Vairagin).
Forøvrigt har de fleste Sekter i Indien deres S.
ell. Tiggermunke, og Navnet bruges undertiden
som Fællesbetegnelse for de mange forsk.
Fremtoninger af ind. Asketer (særlig i Sydindien),
hvoraf mange fremtræder som en lidet
tiltalende Type af Selvplagere, der paa en
markskrigerisk Maade gør Reklame med deres
meningsløse Spægelser (jfr Gosain). (Litt.: P.
Wurm, »Gesch. d. indischen Religion« [Basel
1874]; E. Løventhal, »Indien før og nu«
[Odense 1895]).
D. A.
Sanocrysin. Indført i Terapien (1925) som
Middel mod Tuberkulose af den danske
Forsker, Prof. ved Landbohøjskolen Holger
Møllgaard, der i sin Bog (se ndf.) omtaler
sine Bestræbelser paa flg. Maade: Maalet er at
udvikle en specifik Chemoterapi ved
Tuberkulose efter Ehrlich’s Principper, d. v. s., at
fremstille en kem. Forbindelse, der forener stor
specifik Affinitet til Tuberkelbaciller (stor
bakteriotrop Virkning) med en ringe Affinitet til
den inficerede Værtsorganismes Væv (ringe
organotrop Virkning). Stoffer virker nemlig kun
hemmende ell. dræbende paa Celler (Bakterier,
Vævsceller), hvortil de fikseres (Ehrlich’s
Sætning: corpora non agunt nisi fixata). Da
Tuberkelbacillernes Legeme indeholder forsk.
Substanser (Fedtsyrer, Lipoider, Neutralfedt etc.),
der gør dem meget resistente over for de fleste
kem. Forbindelser (bl. a. ogsaa frembringer
den kendte »Syrefasthed«), maa Princippet for
en Chemoterapi med Metalforbindelser ved
Tuberkulose være at forene Metallet (in casu
Guld) med en kem. Gruppe, der kan trænge
igennem Bacillernes »Fedtsystem« eller gøre
dette gennemtrængeligt for den positivt ladede
Metal-Ion. Da det tuberkuløse Væv, hvori
Tuberkelbacillerne findes, er meget fattigt paa
Blodkar, maa Stoffet let og hurtigt kunne
diffundere i vandig Opløsning og gennem dyriske
Membraner (Celler etc.). Det, det altsaa kommer
an paa, er at have et Stof, der er opløseligt i
Vand, diffunderer hurtigt, er komplekst bygget,
saaledes at de for Organismen giftige
Guld-Ioner ikke frigøres og bindes til Legemets
Celler, det maa være langsomt dekomponerbart i
Organismen, og Spaltningsprodukterne maa ikke
i større Grad være giftige for Organismen. Ud
fra disse Synspunkter skal S. være sammensat,
dets Formel er ganske enkel: Au(S2O2)2Na3. Det
er et snehvidt Stof, der krystalliserer i lange
Naale, det er letopløseligt i Vand med nærmest
neutral Reaktion, det diffunderer let gennem
dyriske Membraner. Tørret og indesluttet i
lufttætte Ampuller er det meget stabilt, det
fælder ikke Proteinstoffer af Opløsninger.
Ved Forsøg over Virkning paa
Tuberkelbaciller i Kultur (Reagensglas) fandtes S. i
Koncentration 1 : 100000 at hindre Vækst, i
(Koncentration 1 : 1000000 nedsattes
Væksthastigheden, S. angives at være meget lidt giftigt for
den normale, ikke tuberkuløse Organisme, dog
er smaa Pattedyr (Marsvin, Mus) ret
følsomme. I den tuberkuløse Organisme
frembringer S. en Række Sygdomssymptomer, der
af Møllgaard tydes som Virkninger af det ved
S’s Drab af Tuberkelbacillen frigjorte
Bacilstof, Tuberkulin, der som bekendt er nærmest
ugiftigt for den normale Organisme, men stærkt
giftigt for den tuberkuløse. Disse Symptomer
bestaar i mere ell. mindre udtalte
Chokvirkninger, og som patologisk-anatomisk Grund
herfor findes stærk Udvidelse af Kapillarerne og
heraf foraarsaget intens Rødfarvning af og
Vædskeudtrædning (Ødem) i de tuberkuløst
angrebne Organer, særlig omkr. de tuberkuløse
Knuder. Der ses ofte Æggehvide og Blod i
Urinen som Tegn paa Nyrernes Beskadigelse.
Tuberkuløse Forsøgsdyr (særlig er anvendt
eksperimentelt inficerede Kalve) vil ofte dø i
Tilslutning til Indsprøjtning (intravenøst) af
S.-Doser, der er uskadelige for sunde Kalve. Disse
faretruende Symptomer kan, efter Møllgaard’s
Angivelse, afværges ved Indsprøjtning af Serum
af Kalve (ogsaa Heste), der er blevet
behandlet i længere Tid med Indsprøjtning af (oftest er
anvendt dræbte) Tuberkelbaciller, og hvis
Blodserum altsaa skulde have erhvervet en
tuberkulin-neutraliserende Evne. Det er lykkedes
Møllgaard i en Række Tilfælde at hindre
Udviklingen af Tuberkulose hos inficerede Kalve,
respektivt at helbrede en allerede udviklet,
eksperimentelt fremkaldt tuberkuløs Sygdom, ved
Hjælp af S. og det nævnte Serum.
Helbredelse af Tuberkulose hos Mennesker
ved Hjælp af S. er først meddelt af Møllgaard’s
danske kliniske Medarbejdere (offentliggjorte i
H. Møllgaard: Chemotherapy of
tuberculosis [Kbhvn 1924]). Om det teoretiske
Grundlag for S.-Behandlingen og om dennes Værdi i
Kampen mod Menneskets Tuberkulose resp.
Sygdommens forsk. Former, hersker i øvrigt
ret delte Anskuelser, ligesom om den
heldigste Dosering af S., Nytten af Serum etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
