- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
946

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sansebedrag - Sansefornemmelse - Sanseiagttagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Teaterteknik, men ogsaa for de andre Sansers
Vedkommende er S. hyppige. Smag og Lugt bliver
saaledes meget usikre i Mørke ell. naar Øjnene
lukkes, man kan vanskelig smage Forskel paa
Vin under saadanne Forhold. Et kendt S. for
Følelsens Vedk. faas, naar man ruller f. Eks.
en Brødkugle med Spidserne af de krydsede
2. og 3. Fingre. Man vil faa en bestemt
Fornemmelse af, at der er 2 Kugler.
G. N.

Sansefornemmelse. Ved S. forstaas simple og
usammensatte Dannelser, der svarer til ydre
Paavirkninger af de forsk. Sanseorganer. Til Synet
svarer Farvefornemmelser, til Hørelsen svarer
Lydfornemmelser. Benævnelsen er alm. i
Psykologien og Filosofien, men er formentlig ikke
særlig heldig, bl. a. fordi der med Ordet S.
forbindes noget, der opleves med et subjektivt
Præg, og dette behøver ingenlunde at være
Tilfældet for disse Kvaliteters Vedk. Naar det
svier ell. klør i Øjnene har man med en
Fornemmelse at gøre, der opleves som hørende
Subjektet til, og kun synes tilgængelig for dette;
men Farven paa Væggen opleves som hørende
Væggen og ikke Subjektet til, og den synes
tilgængelig for ethvert Subjekt, der ser paa
Væggen. Hertil kommer, at S. som simple og
usammensatte Dannelser kun er Abstraktioner, der
ikke forekommer i Virkeligheden. Endvidere
gælder, at hvor man har arbejdet med S. som
Byggeelementer, hvoraf højere
Bevidsthedsdannelser skulde være sammensatte, har dette ført
til fejlagtige Antagelser om disse højere
Dannelser.
Edg. R.

Sanseiagttagelse. Naar man ved at
Sanseorganerne rammes af Paavirkninger fra
Omverdenen tilsyneladende anskueligt (se ndf.)
oplever Omverdenens Emner, tales der om S.
Naar jeg hører Omverdenens Lyde, ser
Tingene med deres Farve og Form, mærker deres
Haardhed, Vægt, Temp. etc., lugter Duften fra
Rosen, og ved at spise Æblet mærker dets
Smag, drejer det sig om S. S. hører med ind
under det, der i Art. »Erfaring« er betegnet som
ydre Erfaring. Ordet svarer (hvad der er
uheldigt) baade til det tyske »sinnliche
Wahrnehmung« og »Beobachtung«. Disse Dannelser
adskiller sig ved, at i sidste, men ikke i første
Tilfælde medvirker en Formaalstanke.

Til dagligt gaar man ud fra, at man gennem
S. oplever selve Tingene og deres Egenskaber,
som de er i Virkeligheden uden for os. Denne
populære Antagelse, der kaldes naiv Realisme
(se Realisme), medfører, at man anser det
for en Betingelse for virkelighedstro Iagttagelse,
at Subjektet er ganske passivt modtagende.
Det viser sig imidlertid, at der, naar man vil
frembringe videnskabelig Fysik og Psykologi,
fremkommer en dybtgaaende og væsentlig
Forskel mellem Tingene med deres Egenskaber,
saaledes som de fremtræder til daglig og saaledes
som de iflg. Fysikkens Udsagn i Virkeligheden
er. Naar vi hører en Tone, findes der ude i
Omverdenen ingen Tone, men derimod
svingende Luftdele. Se Art. Farve, Lys, Lyd,
Varme for Oplysning om det, der fysisk
svarer til oplevet Farve og Lys, Lyd, Varme og
Kulde. Demokrit, Galilei, Descartes, Hobbes,
Locke nævnes ofte som Filosofer, der — i
Overensstemmelse med Fysikken — i større eller
mindre Udstrækning har hævdet, at de
sanselige Egenskaber ved Tingene i Virkeligheden
ikke tilkommer dem, men er subjektive i den
Bet., at de kun er noget, vi oplever, naar
Tingene paavirker os. Denne Paastand kaldes
Sætningen om Sansekvaliteternes
Subjektivitet
. Sætningen fremtræder ofte
i Forbindelse med Hævdelsen af den mekaniske
Naturopfattelse; Adskillelsen mellem det, som
Locke og før ham Robert Boyle kalder primære
og sekundære Kvaliteter, hænger sammen
hermed. Visse Kvaliteter (Farve-, Smags-, Lugt-
og Temperaturkvaliteter etc.), som den mek.
Naturopfattelse ikke arbejder med, er blevet anset
for subjektive, og dem har man kaldet
sekundære, medens andre Kvaliteter, som den mek.
Naturopfattelse arbejder med ell.
tilsyneladende arbejder med (Form, Udstrækning,
Bevægelse, Haardhed etc.) er blevet anset for at
tilkomme selve Tingene, og dem har man kaldt
primære. Dog kan der ogsaa for de primære
Egenskabers Vedk. foretages en Adskillelse
mellem det sanseligt anskueligt oplevede, og det,
der i fysisk Forstand tilkommer selve Tingene.
En saadan Adskillelse spiller en væsentlig Rolle
i Einstein’s Relativitetsteori. Paa en slaaende
Maade viser den i Art. Sanser omtalte
Sætning om specifik Energi Adskillelsen mellem
den fysiske Verden og de sanseligt anskuelige
Kvaliteter.

Naar Fysikkens Verden er skilt ud fra
Dagliglivets Omverden, bliver det en
betydningsfuld Opgave for Psykologien at gøre Rede
for, hvorledes ved Sammenvirken mellem de
ydre fysiske Paavirkninger og vor
sjæleliglegemlige (psyko-fysiske) Organisation
Dagliglivets Omverden fremkommer for os. Medens
den populære Opfattelse antager, at vi her kun
er passivt modtagende, opdager den
videnskabelige Opfattelse en særdeles sammensat
subjektiv Forarbejdning, og kaster herved et nyt
Skær over denne, idet det viser sig, at
subjektiv Forarbejdning ikke altid, som man
populært antager, fører til noget løst og tilfældigt,
men kan føre til noget saa forholdsvis fast og
konstant som Dagliglivets Omverden.

Nøjere Undersøgelser viser, at der fra
Dagliglivets »Ting med (forholdsvis) konstante
Egenskaber« under de forsk. Forhold udgaar
meget forskelligartede Paavirkninger. Naar et
Stykke sort og et Stykke hvidt Papir befinder
sig i samme Belysning, sender det hvide Papir
c. 30 Gange saa meget Lys ind i Øjet, som det
sorte. Hvis det hvide Papir befinder sig i en
mørk Stue, hvor Belysningen er meget sveg,
og det sorte Papir befinder sig uden for
Vinduet, kraftigt belyst af Solen, sender det »mørke«
Papir maaske nogle Hundrede Gange saa meget
Lys ind i Øjet som det »lyse«. Alligevel
opleves førstnævnte Stykke Papir som sort og
sidstnævnte som hvidt. S. finder aabenbart Sted
saaledes, at der ved den sjælelig-legemlige
Forarbejdning, der ligger bagved den oplevede
Farvekvalitet paa en ell. anden Maade er taget
Hensyn til Belysningen. Et lille Hus i 100 m’s
Afstand giver et mindre Nethindebillede end,
hvis man ser paa sin egen Haand; men paa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free