Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanser - Sanseredskaber - Sanseveria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. »Organfornemmelser«, f. Eks. Sult (der
delvis skyldes Paavirkning fra Mavesækkens
Kontraktioner), Tørst, Fornemmelser af
Endetarmens og Urinblærens Fyldning og Tømning,
Seksualfornemmelserne o. s. v. Mange
Fornemmelser har en sammensat Karakter og skyldes
Paavirkning af fl. forsk. S.’s Receptorer. Det
samme gælder i endnu højere Grad
Forestillinger som »Rumfornemmelse«, der skyldes
Samvirken af Synssansens og Ligevægtssansens
Receptormekanismer med »Proprio-ceptorerne«
fra Øjets Bevægemuskler og fra andre Muskler
i Legemet. Undersøgelsen af saadanne Forhold
hører mere under Psykologien end under
Fysiologien.
Man taler sædvanligt kun hos Dyr om S. Det
er blevet hævdet, at der hos Planter findes
Mekanismer, som er analoge med Dyrenes
Receptormekanismer, f. Eks. i Mimosens Blade,
der reagerer paa Berøring med Bevægelser.
(Litt.: Alle fysiologiske Lærebøger og
Haandbøger indeholder Afsnit om S., f. Eks. W. M.
Bayliss, Principles of General Physiology
[London, 1. Udg. 1915, fl. senere Udg.]).
L. F.
Sanseredskaber. Da de levende Væsener
paa saa mange Maader er afhængige af de
Naturkræfter, der rører sig i Omverdenen, maa
de være udrustede med Evne til at bedømme
Tilstedeværelsen og til Dels Graden af disse
Kræfter. Naar Planterne vokser efter Lyset,
naar deres Rødder søger nedad mod Jorden,
naar Slyngplanten trykker sig nøje ind til den
støttende Genstand, forudsætter alt dette, at
Plantens levende Væv, om end ubevidst, har
opfattet ikke blot Tilstedeværelsen af disse
Kræfter, Lys, Tyngde, Tryk, men ogsaa deres
Retning. Selv hos de lavest staaende Væsener,
som Slimsvampe og Bakterier, kan lgn.
Forhold paavises, som f. Eks. naar de tiltrækkes
af visse kem. Stoffer og undflyr andre
(Chemotaxis). Man kan derfor allerede paa disse
Udviklingstrin tale om en Sansning, naar man
da ikke ved dette Begreb underforstaar en
Bevidsthed (se ndf.). Særlige Organer, der
besørger denne Sansning, kan ikke al Tid
paavises i disse Tilfælde. Men det første Tilløb til
S. findes dog allerede hos meget lavtstaaende
Organismer, som naar visse fritsvømmende,
encellede Væsener ved Hjælp af en lille
Pigmentplet — det første Tilløb til et Slags Øje — er
i Stand til at orientere sig m. H. t. Lys og
Mørke. S. i egl. Forstand findes først hos de
Dyr, der har et udviklet Nervesystem, idet S.
dannes af en Celle ell. Cellegruppe, der
undergaar visse, ukendte Forandringer under
Indvirkningen af vedk. Naturkraft, og som er
saaledes i Forbindelse med en Nervetraad, at
disse Forandringer kan forplante sig til det
centrale Nervesystem og saaledes enten føres til
Hjernen og kommer til Bevidstheden som en
Fornemmelse, ell. ved en Refleks (s. d.) udløser
ardre Virkninger et ell. andet Sted i Legemet.
Denne sidste, ubevidste Refleksvirksbmhed er
vel nok den, der hyppigst udløses, naar et S.
paavirkes, »pirres«, ved ydre Indvirkninger,
idet vort Legemes hele Husholdning styres i
Henhold til de Meldinger, der fra vore S.
tilflyder det centrale Nervesystem. Saaledes
findes f. Eks. i Huden spredt over hele Legemet
talrige smaa S., hvoraf nogle kan »sanse«
Berøring, andre Kulde, andre Varme, andre
Smerte. Ved større Temperaturforandringer giver de
varme- og kuldefølsomme S.: Melding derom
til vor Bevidsthed, men ved de langt hyppigere
forekommende smaa Temperatursvingninger,
som ikke kommer til vor Bevidsthed, flyder
Meldingerne fra disse smaa S. til de
temperaturregulerende Centrer i Hjerne og
Rygmarv, hvorved disse bliver i Stand til at holde
Legemstemperaturen konstant. Saaledes er de
i det hele kun en Brøkdel af S.’s Virksomhed,
der kommer til Bevidstheden, hvorfor det er
berettiget at tale saavel om bevidst som om
ubevidst Sansning. — Det er en alm. Regel, at
hvert S. kun er indrettet til at give Melding
om en ganske speciel Art af Paavirkning (Øjet
melder kun om Lysindtryk, Øret kun om Lyd
o. s. v.). Naar et bestemt S. sættes i
Virksomhed ved en hvilken som helst Indvirkning,
kommer nemlig til Bevidstheden kun Meldingen om,
at det er i Virksomhed, men ikke af hvad Art
Virksomheden er. Saaledes frembringer et Tryk
paa Øjets Nethinde ikke en Fornemmelse af
Tryk, men af Lys. Forholdet mellem et S. og
dets Nerve er som mellem en Telefon og dens
Ledningstraad. Hvad enten Telefonen
paavirkes af Lydbølger, Stød ell. Magnetisme, vil
disse Indvirkninger i alle Tilfælde omsættes til
elektrisk Strøm, der i Modtagertelefonen giver
sig til Kende som Lyd. Denne
Energiomformning, der foregaar i vore S., er af stor
erkendelsesteoretisk Interesse (se
Erkendelseslære). De Fornemmelser, vi faar gennem
vore S. af Naturkræfterne, er altid
væsensforskellige fra disse selv, ligesom den elektriske
Strøm i Telefontraaden er væsensforskellig fra
de Lydbølger, der fremkalder den i Telefonen,
og det Billede, vi gennem vore S. faar af
Verden, er derfor rent subjektivt. Saaledes har
Fysikken efterhaanden lært os, at det, som vi
gennem vort Øje sanser som »Lys«, i
Virkeligheden er ejendommelig mek. Bevægelser
(nemlig Æterbølger), og ganske tilsvarende for de
andre Sansers Vedkommende
S. B.
Sanseveria Thunb. (Sanseviera), Slægt af
Konvalfamilien, Urter med kort og tyk
Rodstok, sammentrykte til cylindriske Blade og en
stor, sammensat Klase af ret uanselige
Blomster, der har et cylindrisk Rør og
tilbagerullede Afsnit. Frugten har et tyndt, snart
henflydende ell. opspringende Frøgemme med
1—3 store Frø, hvis Skal er kødet. C. 10 Arter,
de fleste i det tropiske Afrika. S. zeylanica
Willd, har 30—50 cm lange Blade og et 30 cm
langt Blomsterskaft med hvidlig grønne
Blomster. S. cylindrica Bojer (Buestrenghamp)
har helt cylindriske, 1 m lange og 2 cm tykke
Blade; om dens Bast, se
Sanseveriatrævler; den lever i Sansibar og dyrkes
især i Afrika fra Sansibar til Angola. S.
guineensis Willd, har meterlange Blade, der er
mørkegrønne med hvidgraa Tegninger; den dyrkes
i alle tropiske Egne.
A. M.
S. dyrkes i Varmhuse og formeres ved
Deling. Omplantes hvert andet ell. tredie Aar i
en næringsrig Jord.
(L. H.). P. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
