Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santa Barbara (By i U. S. A.) - Santa Barbara (By i Honduras) - Santa Caterina Villarmosa - Santa Catharina - Santa Clara (By i Cuba) - Santa Clara (se San José) - Santa Conversazione - Santa Cruz (By i U. S. A.) - Santa Cruz (se Agadir) - Santa Cruz (Dept i Bolivia) - Santa Cruz (Flod i Argentina) - Santa Cruz - Santa Cruz, Andrés de - Santa Cruz de Mar Pequeña - Santa Cruz de Tenerife
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortrinlige Badestrand er den tillige et yndet
Rekreationssted, saavel Sommer som Vinter.
G. Ht.
Santa Barbara [’sänta-’bæ.əbæra], By i den
mellemamerikanske Republik Honduras, ligger
paa højre Bred af Rio S. B., 153 km NV. f.
Tegucigalpa og har c. 5000 Indb. S. B. er
Hovedstad i Republikkens frugtbareste og mest
begunstigede Dept S. B., hvortil hører den
frugtbare Slette Sula samt Alluvialsletterne om
det nedre Løb af de sejlbare Floder Rio Ulua
og Chamelicon. Der dyrkes Kaffe i Mængde og
udvindes Kautsjuk, og tillige har S. B.
betydelig Kvægavl samt Straahattetilvirkning.
(H. P. S.). M. V.
Santa Caterina Villarmosa, By paa Sicilien,
Prov. Caltanissetta, ligger 12 km NNV. f.
Caltanissetta, 606 m o. H. og har en kold
Svovlkilde, Tilvirkning af Lervarer, Olie, Vin og
Svovl samt bet. Handel. (1911) 7960 Indb.
C. A.
Santa Catharina [’santa-kata’rina], Stat i
Brasilien ved Atlanterhavets Kyst, 43535 km2
med (1920) 668743 Indb. Ved Kysten findes fl.
Bugter og Øer, hvoriblandt Ilha de S. C., hvor
Statens Hovedstad, Florianopolis, ligger ved
det Sund, som skiller Øen fra Fastlandet.
Inden for Kystlandet hæver sig Serra do Mar,
Randen af et Plateau, som med Skraaning mod
V. opfylder den største Del af Staten. Klimaet
er subtropisk. Joinville ved Kysten har c. 16,6° i
Middeltemperatur for Juli, 24,4 for Febr.
Nedbøren er betydelig og temmelig jævnt fordelt
over Aaret. Oppe paa Plateauet er
Temperaturen lavere, Nedbøren ringere, og navnlig er
Vinteren regnfattig. Plateauranden er endnu rig
paa Skov, medens Skoven inde i Landet
væsentlig er indskrænket til Dalenes
Skraaninger, medens Græsland (Campo) breder sig paa
Plateauet. Bl. Indbyggerne findes en Del
Tyskere. Der dyrkes Maniok, Bomuld, Kartofler,
Majs, Kaffe, Sukker o. s. v., ligesom der holdes
en Del Kvæg.
M. V.
Santa Clara, By i det indre af Cuba med
(1922) 63151 Indb. I Nærheden Kobber- og
Jerngruber.
M. V.
Santa Clara, se San José.
Santa Conversazione [-sa’tsione] (ital.:
»Hellig Underholdning«, Samtale) benævnes i
ital. Kunst de Billeder af Madonna med Barnet
omgivne af hellige Mænd og Kvinder, hvor
Sammenstillingen af de forsk. Figurer ikke er
begrundet ved nogen særlig religiøs Akt
(Tilbedelse e. l.) ell. ved noget særligt
Handlingsmotiv. Det er et tvangfrit og stille Samvær,
hvor »Underholdningen« snarest er gaaet i
Staa, idet hver enkelt er optaget af sine egne
Tanker, medens ofte en lille Engel ved
Madonnas Fødder fylder Tavsheden ved sit spinkle
Strengespil. Særlig i venetiansk Malerkunst (hos
Giovanni Bellini og senere Kunstnere) var S.
C. et yndet Motiv.
(A. R.). A. Hk.
Santa Cruz [’sänta-’kruz], By i U. S. A.,
California, ligger 107 km SSØ. f. San Francisco
paa Nordsiden af Monterey-Bugten og ved
Mundingen af Floden San Lorenzo. (1920) 10917
Indb. S. C. ligger smukt og er et søgt Badested.
Paa Bjergene nær Byen vokser prægtig Skov
med Kæmpeeksemplarer af Sequoia
sempervirens.
G. Ht.
Santa Cruz [-’kruþ], se Agadir.
Santa Cruz [-’krus], Dept i det østlige
Bolivia, 375760 km2 med (1900) 209592 Indb.
1915 angives Befolkningen til 341640 Indb., et
Tal, som dog næppe fortjener Tiltro. Den
østlige Del af Dept hører til den store Slette
Gran Chaco, bevokset med Savanne og
Tørskov. Mod NØ. afløses Sletten af lave
Bjergdrag (indtil 600 m), medens Landet ved
Vestgrænsen hører til de lavere Kæder ved
Østcordillerens Fod (c. 1500 m). Der holdes Kvæg
og dyrkes forsk. tropiske Kulturplanter.
Hovedstaden S. C. Palmar med (1923) 18807 Indb.,
ligger i en Dal af Østcordilleren ved Rio Piray,
et Tilløb til Rio Mamoré.
M. V.
Santa Cruz [-’krus], Rio S. C., Flod
Territoriet S. C., Argentina, kommer fra Lago
Viedma (250 m o. H.) ved Cordillerernes
Østfod, gennemstrømmer det østlige Hjørne af
Lago Argentino (208 m o. H.) og løber derpaa
mod Ø. til det brede Æstuarium Puerto S. C.,
som udmunder i Atlanterhavet. Floden er
sejlbar indtil Lago Argentino.
M. V.
Santa Cruz [-’krus], Territorium i det
sydlige Argentina, 282678 km2 med (1921) 11603
Indb. Fra Atlanterhavskystens Klinter hæver
Landet sig langsomt mod V. indtil Grænsen mod
Chile, hvor Cordillererne griber ind paa
argentinsk Territorium. Ved Foden af Bjergene
ligger en Del store Søer, af hvilke nogle afvandes
mod V. til Stillehavet, andre mod Ø. til
Atlanterhavet. I Byen Santa Cruz har Juli 0,6°, Jan.
15,9° i Middeltemp., Aarets Normalnedbør er
15,3 cm. Vegetationen er en fattig Busksteppe.
Kun oppe i Cordillererne findes løvfældende
Bøgeskov (Nothufagus punulis og antarctica).
Den indianske Befolkning er næsten uddød. De
spansktalende Indvandrere lever af Faareavl.
M. V.
Santa Cruz [-’krus], Andrés de, Præsident
i Bolivia 1828—39, (1792—1865), stammede paa
mødrene Side fra Incaernes kgl. Slægt og var
sp. Oberst, men sluttede sig 1820 til
Uafhængighedskampen og blev General under Bolivar.
1826 indtog han en høj Stilling i Perus
Forvaltning og blev 1829 Præsident i Bolivia, hvis
indre Udvikling han fremmede ved klog og
maadeholden Styrelse. 1836 tilknyttede han
ogsaa Peru og valgtes til Præsident for de to
forenede Stater paa 10 Aar, men fortrængtes 1839
ved Chiles Indblanding. Under et Forsøg paa
at genvinde Magten 1843 blev han fangen, men
frigiven, og var 1849—54 Perus Sendemand i
England og Frankrig; forblev i det sidste Land
indtil sin Død.
E. E.
Santa Cruz de Mar Pequeña
[-’kruþ-ðæ-’mar-pæ’kænja], Havn paa Vestkysten af
Marokko, N. f. Kap Nun. I 16. Aarh. havde
Spanierne haft en Havn af dette Navn, paa dette
Parti af Kysten, som havde opnaaet en ikke
ringe kommerciel Bet.; senere blev den helt
opgivet. Efter Krigen med Marokko 1859—60
forbeholdt Spanierne sig Besiddelsen af S. C.
d. M. P., men, mærkværdigt nok, ingen vidste
rigtig, hvor det laa, og Spanierne har aldrig
taget den i Besiddelse.
C. A.
Santa Cruz de Tenerife
[-’kruþ-ðæ-tænæ-’rif.a], By paa Øen Teneriffe i den sp. Øgruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
