Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santal-Missionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kristne Santalfamilier indvandrede her 1881,
ryddede Junglen, opdyrkede Jorden og
grundede et Samfund, hvor hedensk Gudsdyrkelse
og berusende Drikke var forbudt, men hvor
Santalerne i øvrigt levede paa deres gamle
Landsbyordninger. Denne Koloni er
efterhaanden vokset stærkt, og de kristne Santaler har
selv begyndt et Missionsarbejde bl. Mecherne
i Assam, et andet af Indiens Urfolk.
Mellem den gamle Missionsmark i Santal
Parganas og den ny i Assam fik S.-M. 1900 en
tredie Missionsmark i Dinajpur Distriktet
mellem Ganges og Bramaputra. Santaler, som var
indvandrede her, sendte Bud til Ebeneser og
bad om af faa sendt en Missionær, som kunde
døbe dem. Børresen mente, at man ikke havde
Kraft til at optage dette ny Arbejde; men de
kristne Santaler dannede selv et
Missionsselskab og sendte nogle Missionsarbejdere derop,
og Gerningen lykkedes, uagtet de indfødte
Kristne var ene om Arbejdet.
I selve Santal Parganas blev Missionen
udvidet til den vestlige Del af Landet. Her i
»Vestmarken« bor der mange Hinduer og
Muhammedanere. Nogle af dem er lejlighedsvis
blevet vundet ved kristne Santalers Vidnesbyrd;
men et planmæssigt Missionsarbejde har S.-M.
endnu ikke optaget bl. dem.
Efterhaanden som Arbejdet voksede og
Børresen og Skrefsrud blev gamle, trængtes der
til fl. Missionærer. Der kom da ogsaa dygtige
Mænd ud som Skotten H. I. Muston (fra
1878—1919), Nordmanden Paul Olaf
Bodding (født 1865 i Gjøvik, i Indien fra 1890) og
Danskerne O. Skat Petersen (fra
1902—17) og R. Rosenlund (fra 1910); men flere
kunde ikke taale Klimaet og døde ell. maatte
vende hjem (saaledes f. Eks. Børresen’s Søn,
Frithjof B.). Missionærernes Antal var derfor
ikke tilstrækkeligt, og fl. af de indfødte
Medarbejdere voldte alvorlige Skuffelser; nogle
maatte endog afskediges p. Gr. a. forargeligt
Levned. Rester af det gamle Hedenskab kunde
undertiden vise sig hos de nyvundne Kristne,
som naar de under Sygdom ofrede til
Bongaerne.
1901 døde Børresen, 1910 Skrefsrud. Et
trofast Venskab havde Livet igennem forenet disse
to indbyrdes saa forsk. Personligheder, af
hvilke den ene repræsenterede »Hjertet«, den
anden »Hovedet« i Missionen. 1914 døde gamle
Fru Børresen efter et halvt Aarh.’s Arbejde i
Indien. Ledelsen af S.-M. blev nu overdraget
den aarligt sammentrædende
Missionærkonferens. Dens første Formand var Bodding
(1911). Hans særlige Fortjeneste er
Santal-Biblens Fuldendelse (1914). Skrefsrud havde
oversat de 4 Evangelier (udg. 1895); men Resten
af det ny Test. og hele det gl. Test. blev overs.
af Bodding, som havde god Hjælp af forsk.
indfødte Medarbejdere. Flere Santaler er blevet
vundne for Kristendommen ved Læsning i
Biblen.
I de senere Aar, da Missionærernes Antal er
vokset, har man kunnet sætte større Kraft ind
paa Skolearbejdet. Der er oprettet en Del
Landsbyskoler samt en større Drenge- og en
Pigekostskole, som ogsaa uddanner Lærere og
Lærerinder. 1916 blev der i Benagaria under
Ledelse af Pastor F. W. Steinthal oprettet
en »Bibelskole«, som skulde uddanne Præster.
Det meste Prædikearbejde udføres dog stadig
af indfødte Ældste uden nogen synderlig
Uddannelse; de gaar omkr. i Landsbyerne og
forkynder i jævne Ord for deres Landsmænd, hvad
de selv har hørt af Missionærerne. 1915 fik
S.-M. baade en mandlig og en kvindelig
Lægemissionær (Boe Bøgh og Christine
Larsen, som senere blev gift med Bodding). Bl. de
mange spedalske Santaler har Ingeniør
Eli Bøgh 1922 begyndt et betydningsfuldt
Arbejde i Saldoha, hvor Regeringen har stillet
et Stykke Land til Raadighed. Det skal ikke
være et »Asyl«, hvor de Spedalske indelukkes,
men en »Koloni«, hvor de saa vidt muligt lever
under hjemlige Forhold i smaa Landsbyer og
beskæftigede med Arbejde i Forhold til deres
Kræfter (Havebrug, Jordbrug og Silkeavl).
Kolonien er beregnet paa at skulle kunne huse c. 1000
Spedalske; men Arbejdet er endnu i sin Beg. Der
er en kristen bengalsk Læge med 4 santalske
Hjælpere, en Santalpræst og nogle (spedalske)
Lærere. 1924 talte Kolonien 178 Spedalske
(hvoraf 122 Santaler). Ved kyndig Lægebehandling
søger man at lindre deres Lidelser, samtidig
med, at man i Ord og Gerning søger at vidne
om Guds Kærlighed. 1923—24 har 43 ladet sig
døbe i Kolonien, og den har nu en Menighed
paa 82 Kristne. Det samlede Antal Kristne i
hele S.-M. var 1924: 26392. I det sidste Aar
blev der døbt 752 Hedninger og 514 Børn af
kristne Forældre. Da Santalerne
gennemgaaende er fattige, er Menighederne endnu ikke
i Stand til at kunne underholde sig selv; men
de ofrer villigt af deres smaa Midler, og nogle
af de større Menigheder udreder nu deres
Præsters Løn.
I Hjemmestyrelsen for S.-M. blev Pastor V.
I. Hoff Formand efter Birkedal’s Død. 1913
blev »Den danske Komité for S. M.« omdannet
til Den danske S.-M.’s Forening, og
Pastor P. Oldenburg blev Formand. Landet
over blev der oprettet Missionskredse, hvis
Repræsentanter samles til det aarlige Landsmøde.
Gaverne til S. M. er i stærk Stigning i
Danmark og endnu mere i Norge. Den norske
Komité har Overlærer Hans Høeg til Formand,
den amerikanske Prof. H. Blegen i
Minneapolis. S. M.’s danske Organ er »Dahkwala« (et
Santalord, der betyder Postbud), fra 1880
redigeret af L. Hertel. 1896 fik det
Navnet »Santal-Posten«. 1898 blev Grosserer Johs.
Schrøder Udgiver, 1914 Pastor P. Oldenburg.
Den norske Komité’s Organ er »Santalen« (fra
1883). (Litt.: L. Hertel, »Den nordiske S.
M.« [Kbhvn 1884]; »S. M.’s-Bevægelsen i
Danmark«, I [Odense 1903]; N. Dalhoff, »Den
nordiske S. M. 1867—1892« [Kbhvn 1892]; K. B.
Birkeland, »Lysglimt i Mørket« [Kbhvn
1900]; »Sæden, der spirer og bliver høj« [Kbhvn
1918, Jubilæumsskrift]; H. Wulff, »S. M.’s
Stilling og Krav« [Kbhvn 1913]; R.
Rosenlund, »Fra Santalistan« [Kbhvn 1920];
Harald F. Jørgensen, »Evangeliet blandt
Santalerne« [Kbhvn 1920]; H. P. H. Kampp,
»Folkelivsbilleder fra Santalistan« [Kbhvn 1921];
Biografier af Børresen ved Chr. Ludwigs
og K. Birkeland [begge Kbhvn 1916] og af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
