Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saratov - Sarauw, Christian Frederik Conrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samara og Volgatyskernes Fristat; mod Syd
grænser S. til Guv. Zarizyn, Voronesh,
Tambov, Penza og Simbirsk. Arealet er 91210 km2
med (1920) 3063422 Indb. S. er et bølgeformet
Sletteland, der i Hovedsagen falder mod SSV.,
idet det mod Ø. afsluttes af et Højdedrag, der
ledsager Volgas højre Bred. Disse Højder gaar
snart helt hen til Flodløbet og fjerner sig snart
mere derfra. I Nærheden af Khvalynsk, hvor
Volgas Vandspejl kun er 6 m o. H., hæver
Terrainet paa Vestbredden sig til 345 m. I S. er
Undergrunden for største Delen dannet af
Kridtaflejringer; men tertiære Lag og
Juradannelser forekommer dog ogsaa. I den nordlige
Halvdel er Overfladen temmelig bakket og opr.
skovklædt; men den sydlige Del hører til den
store sydrussiske Steppeflade og har som Regel
et jævnt og fladt Terrain. Jordbunden er mod
N. og i Midten frugtbar og bestaar af »sort
Jord«, hvorimod Mulden Syd paa bliver mere
og mere ler- og sandblandet og stedvis
endogsaa er gennemtrukket med Salt. S. afvandes
for største Delen af Don, der herfra modtager
de tre betydelige Tilløb Choper, Medvjediza og
Ilovlia, hvorimod Tilløbene til Volga alle er
smaa og ubetydelige. Selve Volga ledsager
Østgrænsen paa en Strækning af 570 km og har
her en Bredde mellem 1500 og 3500 m. Ved
Byen S. ligger Flodspejlet allerede 3,4 m
under Havoverfladen, og ved Sarepta er det
yderligere sunket til 14,5 m. Gennemsnitlig i 233
Dage om Aaret er Volga isfri. Klimaet er en
udpræget Form af det russ. Fastlandsklima.
Vinteren er meget kold med rigeligt Snefald,
Foraaret er kort og Sommeren varm og tør.
Guv. er skovfattigt, idet kun c. 1/8 er Skov,
medens den større sydlige Del opr. har været
Steppe. Iflg. arab. Forfattere fra 8. Aarh. skal
disse Egnes ældste kendte Beboere have været
Burtasserne, hvis Sprog og Slægtskab
imidlertid er ukendte. Senere kom Chazarerne, hvis
Navn forsvandt ved den mongolske Invasion.
Nutildags bestaar 2/3 af Befolkningen af
Storrussere, og Resten er Lillerussere, Polakker og
Tyskere samt Mordviner, Tschuvascher og
Tatarer. Tyskerne, der lever her i et Antal af c.
150000, er Protestanter; de c. 100000 Tatarer
er Muhammedanere. Alle de øvrige tilhører den
ortodokse russ. Kirke. Mordviner og
Tschuvascher, af hvilke findes henholdsvis 150000 og
100000, russificeres stærkt, og mange taler
allerede kun Russisk. Befolkningen er
hovedsagelig knyttet til Landet. Oplysningen er ringe,
idet den staar paa et lgn. Trin som i det
øvrige Rusland. Den vigtigste Næringsvej er
Agerbruget, og der dyrkes særlig Rug, Hvede
og Havre, hvoraf der aarlig udføres store
Mængder. 1920 og 1921 indtraf en Tørkeperiode,
som i Forbindelse med de forvirrede
indenrigspolitiske Forhold forvoldte en grusom
Hungersnød. Af Kulturplanter nævnes yderligere
Hør, Solsikke (Helianthus annuus), hvis Frø
anvendes til Olietilvirkning, Tobak og Sennep,
der særlig dyrkes af de tyske Kolonister i
Egnen om Sarepta. Specielt i S.’s sydlige Del
avles tillige en stor Mængde Meloner, Agurker
og Græskar. I alt er c. 57 % af Arealet
benyttede som Kulturland, og 19 % er Græsland.
Kvægavlen er vigtigst i den sydlige Del, hvor
Græslandet er forholdsvis mest fremherskende.
1920 fandtes i S. 597688 Heste, 777208 Stkr
Hornkvæg, 1537142 Faar og 143068 Svin.
Skovene giver et ringe Udbytte, og der maa
indføres en stor Mængde Tømmer. I Volga drives
et meget betydeligt Størfiskeri, og særlig i
Zarizyn findes store Etablissementer for
Tilberedelse af Fiskeprodukter. Industrien er ringe.
Derimod er der en betydelig
Handelsomsætning med det øvrige Rusland, og den fremmes
dels ved en stor Skibsfart paa Volga, dels ved
Banelinier over Tambov og Penza til Moskva.
De vigtigste Flodhavne er S., Zarizyn,
Kamyschin, Balaschov og Sarepta. Guv. deles i 10
Kredse, S., Kuzneck, Petrovsk, Atkarsk,
Serdobsk, Balaschov, Khvalynsk, Volsk, Kamyschin
og Zarizyn.
2) Guv.’s Hovedstad S. ligger 730 km
SØ. f. Moskva, 88 m o. H. paa den højre Bred
af Volga, der her er 4800 m bred. (1913) 235500
Indb. S. er en ret tiltalende By med brede, til
Dels godt brolagte Gader, med store Pladser
og velbyggede Huse. Den er anlagt næsten
amfiteatralsk i en Dalkedel, der vender ud mod
Floden og omgives af 200 m høje Bakker, hvis
Skraaninger dækkes af Haver. S. har c. 30
Kirker, en Moské, Gymnasium, adeligt Institut,
Seminarium, et Kunstindustrimuseum, der er
stiftet 1885, samt en 1900 grundlagt biologisk
Station til Studium af Plante- og Dyreliv i
Volga. Industrien er ubetydelig, hvorimod
Handelen med Varer som Korn, Hør, Salt og
Petroleum, der forsendes dels ad Flodvejen, dels
ad Jernvejen, ikke er ringe. S. ligger ved
Orenburg-Banen. Lige over for S. ligger
Flækken Potorovsk, der kan betragtes som
Forstad til S. Byen er Sæde for Guvernør og
Biskop. — S. laa opr. paa venstre Volga-Bred
og flyttedes først 1605 til sin nuv. Plads. 1677
og 1708 plyndredes S. af Kosakkerne. 1810
havde Byen 15000 Indb. 1830 havde den allerede
50000 og 1867 93000.
(H. P. S.). N. H. J.
Sarauw [’sa.ra^u], Christian Frederik
Conrad, dansk Militærforfatter, f. 1824 i Slesvig,
d. 1900 i Kbhvn. Efter at have studeret ved
forsk. tyske Univ., bl. a. i Kiel, traadte han
1848 ind i den slesvig-holstenske Hær, ved
hvilken han Aaret efter blev Premierløjtnant.
Efter Fredsslutningen blev han ansat i
Forbundskontingentet, som kort efter indlemmedes i den
danske Hær. Som Kompagnichef ved 4.
Regiment deltog han i Krigen 1864, avancerede s.
A. til Kaptajn, men udtraadte 1872 af
Krigstjenesten.
S., der 1857 tog statsvidenskabelig Eksamen,
var en frugtbar Forf. saavel i militær som i
politisk Retning; han skrev saavel paa Dansk
som paa Tysk, men hans Afh. var som oftest
tendentiøse og havde derfor i Alm. kun
polemisk Bet. Under den fr.-tyske Krig 1870—71
var han »Berlingske Tidende«’s militære
Medarbejder, og hans Artikler om denne Krig vakte
berettiget Opmærksomhed. 1878 udgav han en
Fremstilling paa Tysk af den russ.-tyrk. Krig,
medens han 1881 skildrede Karl XII’s Felttog.
Ved at knyttes til Bureau des renseignements
i Paris kom han 1885 i Konflikt med de tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
