Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarmizegetusa - Sarnen - Sarngadhara - Sarnia - Sarno - Saron - Saroniske Bugt - Saronno - Saros - Saros-Bugten - Sáros-patak - Sarosperiode - Sarothamnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sarmizegetusa var i Oldtiden Hovedstaden
i Dacien og blev, efter at Romerne havde
erobret dette Land, rom. Koloni og
Provinshovedstad. Omfangsrige Ruiner findes endnu deraf.
H. H. R.
Sarnen [’zarnən], Landsby i Schweiz,
Hovedstad i Kanton Unterwalden ob dem Wald,
ligger 476 m o. H. ved den nordlige Ende af den
fiskerige Sarner-Sø, der er 7,4 km2 stor, og
fra hvilken den saakaldte Sarner-Aa
strømmer til Vierwaldstätter-Søen. (1920) 5025 Indb.,
der næsten alle er Katolikker. S. har en smuk
Kirke, et Par Klostre, Raadhus, Gymnasium,
Kantonsskole og Statsarkiv. Byen har en Del
Garverier, Teglværker og Møller. Paa Bakken
Landenberg, hvor der tidligere stod en Borg,
som Edsforbundet lod nedbryde 1308, samles
siden 1646 Kantonets Raad. I S. samledes 1832
Udsendinge fra de 6 Kantoner, der i nogen Tid
dannede et oppositionelt Forbund
(»Sarnerbund«).
(H. P. S.). O. K.
Sarngadhara (Sanskrit: Çarngadhara), Navn
paa forsk. ind. Forfattere: 1) Forf. til en
omfattende Sanskrit-Antologi fra 14. Aarh.
»Çarngadhara-paddhati«, som indeholder 6000 Strofer
af forsk. navngivne Digtere og Digterinder, fra
ikke mindre end 264 poetiske Værker, der næsten
alle er tabte. En Analyse og Indholdsfortegnelse
dertil er leveret af Th. Aufrecht, »Ueber
die Paddhati von Çarngadhara« (»Zeitschrift d.
Deutschen Morgenländischen Gesellschaft«, 27.
Bd 1873, S. 1—120). — 2) Forf. til et med.
Sanskritværk: »Çarngadhara-Samhita«. (Litt.: A.
Weber, History of Indian Literature
[London 1878]; A. Burnell, A classified Index to
the Sanskrit Mss. in the Palace at Tanjore
[London 1880]).
D. A.
Sarnia [’sa.ənja], Port S., By i Dominion
of Canada, Prov. Ontario, ligger 260 km VSV. f.
Toronto paa venstre Bred af Saint Clair River,
der kort forinden har forladt Lake Huron.
(1921) 14877 Indb. S. har Savskærerier,
Petroleumsraffinaderier og Saltværker. Paa den
modsatte Flodbred ligger den amer. By Port Huron,
med hvilken S. er forbunden ved en Tunnel
under Floden. S. har Jernbaneforbindelse med
Toronto, og dens Havn har betydelig Trafik.
G. Ht.
Sarno, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger
18 km NV. f. Salerno ved Foden af Pizzo Alvano
og ved Banelinien Neapel—Avellino. (1911) 18125
Indb. S. har en Domkirke fra 1626, Ruiner af
et Citadel, et Seminarium og er Bispesæde.
Byen driver Silke-, Bomulds- og Papirindustri,
og i Omegnen, der er meget frugtbar, dyrkes
Korn, Vin, Oliven, Bomuld og Morbærtræer. I
Nærheden af S. udspringer Floden S. (lat.
Sarnus), der efter et Løb paa 40 km udmunder
i Neapel-Bugten ved Castellamare di Stabia. Fra
S. fører den 22 km lange Canale di S. langs
Foden af Pizzo Alvano forbi Pompeji til Torre
Annunziata. Ved S. faldt Østgoternes Konge Teja
i Kampen mod Østromerne 552.
(H. P. S.). C. A.
Saron, Kystsletten ved Middelhavet mellem
Jaffa og Karmel, den gennemstrømmes af flere
Vandløb og er berømt for sin yppige
Plantevækst i Foraarstiden. I den sydlige Del ligger
en af de württembergske »Templer«’s
Agerbrugskolonier, Sarona. Fra de senere Aar
findes her ogsaa forsk. jødiske Kolonier. En Bane
fører fra Haifa ad S. langs Middelhavet til
Ludd.
J. P.
Saroniske Bugt er nu som i Oldtiden
Navnet paa Bugten mellem det gr. Landskab
Attike og Argolis, hvori bl. a. ligger Øerne
Salamis og Ægina. Gennem Kanalen ved den
korinthiske Landtange staar den i Forbindelse
med den korinthiske Bugt.
H. H. R.
Saronno, By i Norditalien, Prov. Milano,
ligger 20 km ØSØ. f. Gallarate ved Lura og ved
Banelinien fra Milano til Como.
Sporvejsforbindelse med Milano. (1911) 12300 Indb. S. har en
Madonnakirke fra 1498 med smukke Fresker, har
en Lokomotivfabrik, driver Bomuldsinduatri
samt Tilvirkning af en Makaroni (Amaretti), der
foråendes over hele Italien.
C. A.
Saros, se Kronologi, S. 754.
Saros-Bugten, Xeros-Bugten, Bugt i
den nordlige Del af det ægæiske Hav, strækker
sig med nordøstlig Retning ind mellem
Thrakien og Gallipoli-Halvøen. S. er i sin Munding
30 km bred og har helt igennem en betydelig
Dybde.
(H. P. S.). N. H. J.
Sáros-patak [’∫a.ro∫-’påtåk], Flække i ung.
Komitat Zemplin, 25 km NØ. f. Tokai, har c.
7000 Indb.. gl. Slot, reformert teol. Læreanstalt,
Gymnasium, Seminarium, Klædefabrikation og
Vindyrkning.
N. H. J.
Sarosperiode, se Solformørkelse.
Sarothamnus [-’tam-] Wimm. (Gyvel),
Slægt af Ærteblomstrede (Visse-Gruppen), Buske
med stive, risformede og temmelig skarpt
kantede Grene, oftest trefingrede Blade og
store, gule Blomster, hvori Kølen er svagt
opadbøjet. 10 Arter, de fleste i det sydvestlige
Europa. I Mellemeuropa, Danmark og Norge
vokser S. scoparius L. (Kost-G.), der bliver
over 2 m høj. Dens Grene er femkantede og
ret dybt furede mellem Kanterne; de holder
sig grønne i milde Vintre, men er for øvrigt
løvfældende. Bladene er forneden paa Skuddet
3 fingrede med lancetdannede Smaablade,
opefter aftager Antallet af disse til 2 og 1.
Blomsterne sidder enkelt- ell parvis i Hjørnerne af
Bladene; de 4 Støvdragere er omtr. dobbelt saa
lange som de 6; Griflen er noget
spiralkrummet. Bestøvningen sker ved »Eksplosion« (se
nærmere Ærteblomstrede). Den stærkt
sammentrykte, til sidst næsten sorte og
træagtige Bælg springer i varm og tør Luft op
med et Knald, hvorved Frøene pludselig løsnes
og spredes. Alm. i Jylland paa Hedebakker og
i Skovegne, paa Øerne mindre hyppig; i Norge
forekommer den kun enkelte Steder i det
sydlige. I øvrigt saas den hyppig, dels for Vildtets
Skyld, dels paa Jernbanevolde o. l. St., idet
dens dybt gaaende Rødder er vel egnede til
Fæstning af Jordmasser. Endvidere finder den
nogen Anvendelse til Grundforbedring ved
Skovkulturer og som Prydplante i Haver. Den
blomstrer i Maj—Juni. Blomsterknopperne anvendes
til Forfalskning af Kapers.
A. M.
S. formeres ved Frøudsæd paa Friland. De
unge Planter optages om Efteraaret og indslaas
frostfrit ell. med Dækning. I Haver trives de
kun paa mager sandet Jord, og hvor dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
