Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarrette, Bernard - Sarria - Sarrien, Jean Marie Ferdinand - Sarrusofon - Sars, Georg Ossian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
musique stammer det berømte
Musikkonservatorium i Paris, der oprettedes 1795. For dette
Konservatorium var S. en Tid lang (til 1814)
Chef og indlagde sig megen Fortjeneste af dets
indre Ordning.
W. B.
Sarria, By i det nordvestlige Spanien, Prov.
Lugo, ligger 30 km ØSØ. f. Lugo i en bjergrig
Egn ved Floden S. og ved Banelinien
Madrid—Coruña. (1920) 14500 Indb. I Omegnen findes
varme Svovlkilder.
C. A.
Sarrien [sa’riæ], Jean Marie Ferdinand,
fr. Politiker, f. 25. Oktbr 1840, d. 28. Novbr
1915, blev 1870 Sagfører i Lyon og gjorde
under Krigen 1870—71 Tjeneste som Kaptajn.
Han blev derefter Maire i Bourbon-Lancy, men
afsattes under Reaktionen 1873—76 som
Republikaner. 1876 valgtes han til Deputeretkamret og
blev senere stadig genvalgt; var 1884 en af
Finansudvalgets Ordførere, blev Apr.—Decbr
1885 Minister for Postvæsenet, derefter
Indenrigs- og Decbr 1886 Justitsminister indtil Maj
1887. Decbr 1887 blev han paa ny
Indenrigsminister, dog kun i 3 Maaneder, samt 3. Gang
Marts—April 1896, og var Juni—Oktbr 1908
Justitsminister; han dannede Marts 1906
Ministerium med Clemenceau som Indenrigsminister,
var senere Justitsminister, men gik af, under
Angivelse af Helbredshensyn i Oktbr s. A.,
valgtes 1908 til Senator. S. hørte altid til den
radikale, kirkefjendtlige Fløj af
Republikanerne.
H. J-n.
Sarrusofon, et af den fr. Militærkapelmester
Sarrus 1863 konstrueret Messingblæseinstrument,
hvis Mundstykke, ligesom paa Oboen og
Fagotten, bestaar af et dobbelt Rørblad; det er
ligesom Træblæseinstrumenterne forsynet med
Tonehuller og Klapper.
S. L.
Sars, Georg Ossian, norsk Zoolog, Søn
af nedenn. M. S., f. 20. Apr. 1837 paa Florø
Præstegaard i Kind. Han blev Student 1857 og
begyndte paa det med. Studium, samtidig med
at han studerede
Zoologi under
sin Faders
Vejledning og som
hans
Medarbejder. Da han
1862 havde
vundet Kongens
Guldmedaille
for et Arbejde
om
Ferskvandskrebsdyr, opgav
han definitivt
det med.
Studium for helt at
ofre sig for
Zoologien. 1864
fik han et
Statsstipendium til
praktisk-videnskabelig Undersøgelse af Torskefiskerierne
og rejste i den Anledning i Januar 1864
til Lofoten for her af følge det store
Torskefiskeris Gang fra dets Beg. og for at
foretage systematiske Undersøgelser over Torskens
Livsforhold. Disse Undersøgelser fortsattes det
flg. Aar, da han særlig studerede
Gydeprocessen og Ynglens Udvikling. Det lykkedes ham
dette Aar at foretage den første heldige
kunstige Befrugtning af Torskerogn og saaledes at
anvise Vejen for en kunstig Udklækning af
Saltvandsfisk. Hans Undersøgelser af
Lofot-Fiskeriet fortsattes med offentlig Understøttelse til
1870. 1871 foretog han lgn. Undersøgelser under
Bankefiskeriet uden for Søndmøre og
Romsdalen og 1872 og 1873 under Vaarsildfiskeriet.
Da Axel Boeck, hvem den videnskabelige
Undersøgelse af Sildefiskerierne var overdraget,
døde 1873, blev S. sat i Spidsen for det
praktisk-videnskabelige Arbejde vedk. Landets
samtlige Saltvandsfiskerier. I denne Stilling, som
han beklædte til 1893, har han efterhaanden
undersøgt alle Landets Fiskerier. Resultaterne af
sine Undersøgelser har han nedlagt i en
Række videnskabelige Arbejder og Indberetninger
til Departementet for det Indre
(»Undersøgelser over Skreiens ell. Vaartorskens Yngel« [1868],
»Praktisk videnskabelige Undersøgelser ang.
Torskefiskerierne i Lofoten« [1864—69 og
1870—73], »Undersøgelser vedk.
Saltvandsfiskerierne« [1874—77], »Indber. om de af G. O. S. i
Aarene 1864—78 anstillede Undersøgelser vedk.
Saltvandsfiskerierne« [1879], »Undersøgelser ang.
Loddefisket ved Finmarken« [1879], »Praktisk
videnskabelige Undersøgelser vedk.
Saltvandsfiskerierne samt ang. Hvalfredningen i
Finmarken« [1888], »Praktisk-videnskabelige
Undersøgelser af Trondhjemsfjorden« [1891 og 1892],
»Om Brislingen og Brislingefisket« [1893]).
Disse S.’s Arbejder har dannet Grundlaget for
Forstaaelsen af Fiskens periodiske Vandringer,
og fl. af de i disse Arbejder fremsatte
Hypoteser har ved de i de sidste Aar i større
Maalestok drevne Havundersøgelser fundet deres
fulde Bekræftelse. Disse Fiskeriundersøgelser
udgør imidlertid kun en ringe Del af S.’s
videnskabelige Arbejde og blev væsentlig
foretagne i Universitetsferierne. 1870 var S. blevet
udnævnt til Universitetsstipendiat i Zoologi.
Efter det første Aar at være blevet fritaget for
at holde Forelæsninger for at kunne ordne og
udgive sin Faders efterladte Papirer og
bearbejde eget Materiale begyndte han 1871 at
holde Forelæsninger. 1874 fik han ved Professor
Rasch’s Afsked midlertidig overdraget dennes
Embedsforretninger og udnævntes s. A. til
Rasch’s Eftermand som Prof. i Zoologi. Som
Prof. har han i Aarenes Løb foredraget for de
Studerende Zoologiens forskelligste Dele.
1875—76 besøgte S. med offentligt Stipendium de
større Univ. i Mellemeuropa for at sætte sig
ind i de zoologiske Undervisningsmetoder og
opholdt sig derefter en længere Tid i Neapel
for at studere Middelhavets Invertebratfauna.
Efter Hjemkomsten fra denne Rejse deltog han
Somrene 1876—78 i Nordhavsekspeditionen, som
var planlagt og foreslaaet af ham og Prof. H.
Mohn, og af hvis Redaktionskomité han var
Medlem under Udgivelsen af de videnskabelige
Resultater. — Næppe nogen nulevende Zoolog
har udfoldet en saa overordentlig Produktivitet
som S. Hans Arbejder, hvis Antal for længst
har overskredet 100-Tallet, udmærker sig ved
en enestaaende Alsidighed. De behandler saa
godt som alle Grupper hvirvelløse Dyr og
 |
| G. O. Sars. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
