Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saturn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rødligt Lys som en Stjerne af første Størrelse;
ved sin gunstigste Opposition er S. 0,4
Størrelsesklasse lysere end Arkturus, i sin ugunstigste
Konjunktion har Planeten Stjernestørrelsen 1,5,
lyser altsaa omtr. som α Leonis. Hele
Forandringen i S.’s Lysstyrke udgør altsaa 2
Størrelsesklasser, ell. anderledes udtrykt:
Forholdet mellem dens Lys, naar den skinner klarest,
og naar den lyser svagest, er som 6 til 1.
S.’s Omløbstid er 10759,2 Dage = 29,457 Aar;
dens gennemsnitlige daglige Bevægelse er altsaa
2′, og Hastigheden i Banen 9,6 km pr Sek. Den
synodiske Omløbstid er 1 Aar 13 Dage, med
andre Ord: Opposition og Konjunktion finder
Sted 13 Dage senere fra det ene Aar til det
næste. Banens Inklination er 2° 29,7′. S. er den
næststørste Planet. Efter Maalinger af Barnard
er Ækvatorradien 61530 km ell. 9,6 Gange
Jordens, Polradien 56150 km, altsaa
Fladtrykningen 1/11, Overfladen er 188 og Volumnet 822 Gange
Jordens. Massen er efter H. Struve 1:3501,6,
naar Solens Masse sættes = 1, ell. 95 Gange
Jordens Masse; dens Tæthed altsaa 0,1 Gange
Jordens og Tyngden paa dens Overflade 1,06
Gange Tyngden paa Jorden. Planetens
Ækvator hælder 28° mod Ekliptikken, 26° mod
Baneplanet. Rotationstiden blev af den ældre
Herschel sat til 10 Tim. 16 Min., af Hall til 10 Tim.
14 Min., udledet af Observationer af en større,
hvid Plet, der viste sig 7. Decbr 1876 og var
synlig i over 1 Maaned; den udvidede sig
stadig i Øst-Vest-Retning, samtidig som den
gradvis aftog i Lysstyrke. 23. Juni 1903 saa Barnard
en hvid Plet, og nogen Tid senere blev der set
en til, men ikke saa glinsende. Ved Hjælp af
Barnard’s Plet udledte Denning en Rotationstid
af 10 Tim. 39,5 Min. Da Hall’s Plet optraadte i
Ækvator-Egnen, denne sidste i c. 30°’s Bredde,
skulde muligvis disse forsk. Værdier for
Rotationstiden tyde paa, at de ækvatoriale Egne
roterer hurtigere end de paa højere Bredde,
svarende til, hvad man finder hos Juppiter og
Solen. Spektrografisk har man fundet
Rotationstiden til 10 Tim. 14,6 Min.
Omdrejningshastigheden ved Ækvator er følgelig 10,4 km. I
Kikkert ser man paa S.’s Overflade en hel Del
mørkere og lysere Striber parallelle med
Ækvator; de er ikke saa iøjnefaldende og heller ikke
saa variable i deres Udseende som ved
Juppiter. Ved Planetens Poler ser man undertiden
en liden mørk Plet. Planetens Albedo er 0,63,
altsaa meget stor. Af denne store Værdi for
S.’s Evne til at reflektere Lyset kan man med
nogen Sandsynlighed slutte, at S. ligesom
Juppiter og Venus er omgivet af en tæt
Atmosfære. Planetens Spektrum er Solspektret, men
med et mørkt Baand i det røde og orange, og
man har fundet, at disse er identisk med
Absorptionsbaandet af Klorofyl. Nichols har maalt
S.’s Varmeintensitet og fundet den at være 74
% af Vegas ell. 1/6 af Juppiters.
Det mest ejendommelige ved S. er dens
Ringsystem. Planeten er nemlig omgivet af tre
tynde, flade og
koncentriske Ringe, liggende i
dens Ækvatorplan.
Dette Ringsystem kan
aldrig vise sig for os i sin
fulde cirkelformede
Størrelse, men som en
Ellipse, hvis lille Akse
staar lodret paa
Planetens Ækvator og under
den største Aabning af
Ringen er 0,47 af den
store Akse. Under S.’s
Bevægelse om Solen
flytter nemlig Ringen
sig parallelt med sig
selv under en Vinkel af
28° mod Ekliptikken og
vil to Gange under hvert
Omløb vise sig med
den største Aabning,
nemlig naar S. har Længden 82° (mellem
Stjernebillederne Tyren og Tvillingerne) og 262°
(Stjernebilledet Skytten); i første Fald, hvilket
indtræfler næste Gang 1943, vil Ringen ligge
saaledes til, at man ser den sydlige Del af S.,
medens man med S. i Skytten 1929 vil se det
nordlige Parti af S. Har derimod S. Længden
172° (mellem Løven og Jomfruen) og 352°
(Fiskene), vil vi se Ringen i c. 4 Dage ret fra
Siden, m. a. O.: den vil forlænget gaa gennem
Solen, men da den er meget tynd, vil den
være synlig kun i de største Kikkerter som en
ganske fin Lysstribe over Planetskiven. Det
første Tilfælde havde vi sidste Gang 1921, og det
vil gentage sig 1950, 1980 etc., og det andet
Tilfælde indtræffer 1937, 1966 o. s. v. P. Gr. a.
Beliggenheden af S.-Banen vil der imidlertid
hengaa henh. 15,7 Aar (S. bevæger sig fra
Løven til Fiskene) og 13,7 Aar (S. bevæger sig fra
Fiskene til Løven) mellem disse to Stillinger af
S.-Ringen i Forhold til Solen. Set Æra Jorden vil
imidlertid Ringen forsvinde af andre Grunde.
Gaar nemlig det forlængede Ringplan netop
gennem Jorden, saa vil Ringen være usynlig,
hvilken end dens Beliggenhed er i Forhold til
Solen, thi vi vil da ikke se hverken den ene
ell. den anden Side af Ringfladen, selv om
denne er belyst af Solen, men kun dens meget
tynde Kant. Men hvis Ringplanet har en saadan
Beliggenhed, at det forlænget har Jorden og
 |
| Saturn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
