Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 1030 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxifraga - Saxifragaceæ - Saxifragales - Saxlund, Michael Andreas Emil - Saxo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

noget østlig Forekomst, idet den mangler ud
mod Havet i Bergens Stift. Den danner tætte
Tuer med fint lappede Blade og hvide
Blomster, som staar enlige ell. faa sammen paa et
Blomsterskaft.

En Mængde Arter og Bastarder dyrkes i
Haver paa Stenhøje, saaledes de ovf. nævnte S.
hirculus, S. granulatet, S. Cotyledon, S. aizoides,
og S. oppositifolia samt mange andre, hvoraf
nogle nævnes ndf. S. umbrosa L.
(Porcelænsblomst). Pyrenæerne, 30—35 cm høj,
med ægdannede Rosetblade, der er krusede og
tandede i Randen, og hvide, rødt prikkede
Blomster i Juni. Nærbeslægtede er: S.
cuneifolia L. (Pyrenæerne, Apenninerne, Alperne) og
S. Geum L. (Pyrenæerne). S. rotundifolia L.
(Alperne, Karpatherne og andre høje Bjerge i
Europa) er 30 cm høj og har nyredannede og
haarede Blade og hvide Blomster. S. hypnoides
L. (vestlige Sydeuropa) er 5—6 cm høj og
stærkt tæppedannende; den har hvide Blomster
og dyrkes i talrige Varieteter. — S. sarmentosa
L. (Jødeskæg, Kina og Japan) dyrkes meget
hyppig som Hængeplante; den har lange
Udløbere, kredsrunde haarede, mørkegrønne og paa
Undersiden røde Blade med hvide Nerver og
smaa rødlig hvide, uregelmæssige Blomster. Se
i øvrigt nedenfor.
A. M.

S. er navnlig Stenhøjsplanter, der formeres
ved Deling, som for de kraftig voksende Arter
ikke frembyder nogen Vanskelighed, hvorimod
de svagtvoksende maa beskyttes mod Sol og
stærke Regnskyl, indtil Væksten er begyndt.
Delingen foretages i August eller efter endt
Blomstring, og Omplantning maa ske ret
hyppigt. S. sarmentosa dyrkes for sine smukke
Blades Skyld som Hængeplante i Koldhus og Stue.
Varieteten S. s. tricolor udmærker sig ved sine,
inderst grønne og derefter hvide, Blade med
en smal, rød, Kant langs Bladranden. S. s.
formeres let ved Udløbere.
(L. H.). P. F.

Saxifraga oppositifolia.

Saxifragaceæ, se Stenbrækfamilien.

Saxifragales, se Stenbrækordenen.

Saxlund, Michael Andreas Emil,
norsk Forstmand, f. paa Vardø 6. Aug. 1846,
blev Student 1866, udeksamineredes 1869 fra
Forstakademiet i Aschaffenburg (Bayern) og
var derefter indtil 1872 Forvalter ved Hakedals
Værk, 1877—91 Forstmester for Fossum Værks
Skove ved Skien. 1891 blev han Forstassistent
i Helgeland, 1895 Skovforvalter i Hedmark, 1900
Skovkonsulent i Landbrugsdepartementet. Fra
1903 til 1916, da han trak sig tilbage, indehavde
han Embedet som Skovdirektør og Chef for det
norske Forstvæsen, der under hans Ledelse
gjorde betydelige Fremskridt. S. har bl. a. udgivet
»Norsk Skogleksikon« som Bilag til »Norsk
Forstforenings Aarbog 1883—85«.
Wt. K.

Saxo, dansk Historieskriver omtrent
1150—1220; paa Dansk Sakse; vistnok med Tilnavn
den Lange; af en senere Tid kaldt
Grammaticus (Sprogmester). Han var
Sjællandsfar, sikkert Herremandssøn; hans Fader og
Farfader havde tjent i Valdemar den Stores
Hær. Han gik den gejstlige Vej, havde tidlig et
Navn som latinsk Stilist, og blev Klerk (Skriver
ell. Kansler) for Ærkebiskop Absalon; han synes
at være den »S. Kannik ved Lunds Domkirke«
(c. 1180) og den »Magister S.« (c. 1201), der
har været til Stede ved Udfærdigelsen af
Absalon’s Breve. Hvad der forstaas ved
Magister-Titlen, er ikke helt klart; muligvis et
Studieophold i Paris; i hvert Fald var han — paa første
Haand ell. gennem sin Ærkebiskop — paavirket
af den vaagnende Lyst til de fri Kunster og
Beundring for den lat. Litteraturs (især den sene
Latinlitteraturs) Skønhed og Ordpragt i Prosa
ell. Vers. Efter Absalon’s Død har han maaske
haft sit Ophold ved det fælles Kannikebord i
Lunds Domkapitel, men synes ikke at være død
der; han naaede aldrig op til Kirkens mere
fremskudte Stillinger og savnede vistnok ogsaa
Interesse for religiøse ell. kirkepolitiske
Spørgsmaal.

Hans Bedrift er den store Danmarks-Historie
(Gesta Danorum), som han paa Absalon’s
Opfordring paatog sig, og som fulgte ham Livet
igennem fra kraftige Ungdomsaar indtil
rystende Alderdom. Allerede c. 1186 var det kendt i
Skaanske Klerkekredse, at S. arbejdede paa en
stor Fremstilling i alt Fald af det sidste Aarh.’s
Historie, og endnu over 30 Aar senere, da den
sejrrige Kong Valdemar »havde udstrakt sit
Herredømme over Elbens skiftende Vande«, sad
den gamle Klerk og skrev paa Fortalen til sit
Arbejde, uden at vi ved, om han nogen Sinde
har faaet det afsluttet og givet Kongen i
Hænde. Vilkaaret for, at det mærkelige Værk
kunde blive til, har først og fremmest været den
nære Samstemthed imellem Absalon og hans
unge Klerk; vokset op under Lysglansen af den
sejrrige Venderkamp har han kunnet forstaa
Absalon’s Krigersnille og Vovsomhed, hans
Veltalenhed og hans ideale Maal, derhos hans
Begejstring for Fortidens Storhed som Drivkraft
til ny Daad; han har optaget i sig Absalon’s
Meddelelser om Samtidens Historie saavel som
hans Fortællinger om Oldtidens Sagnhelte.
Dette mundtlig meddelte Stof — fra Absalon og
fra andre — bliver Indholdet af hans Værk.
Naar S. selv betegner sit Værk som den første
Danmarks-Historie, gælder det ikke Emnet;
allerede den tidligere Del af Absalons-Tiden
havde Krøniker, der rakte tilbage til den fjerneste
Sagntid. Det ny er den fyldige og livfulde
Skildring af Danmarks Historie, med en Rigdom
af Kilder, som man ellers vilde have troet det
umuligt at skaffe. Mest glimrende viser dette
sig over for Oldtiden. Hvad hans Forgængere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>