Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sazonov, Sergej - Sb - Sbeitla - Sc (om artikler) - sc. - Sc - Scabellum - Scabies - Scabiosa - Scafati - Scafell Pike - Scaglia - Scala 8se Milano) - Scala (Privatteater i Kjøbenhavn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vestmagterne godt og loyalt; det lykkedes ham
ogsaa af dem af udvirke Løftet om, at Rusland
i Tilfælde af Ententens Sejr skulde faa sit gl.
Krav paa Konstantinopel og Stræderne opfyldt.
Ved sin energiske Modstand mod alle
Separatfredsplaner ligesom sin moderate Holdning i
indenrigspolitiske Spørgsmaal kom han
imidlertid efterhaanden i Opposition til de suspekte
reaktionære Kræfter, der i Aarene før
Revolutionen tilrev sig Indflydelse over den russ.
Tsar; da han havde sat hele sin Indflydelse ind
paa at faa en Løsning frem af det polske
Spørgsmaal, som til en vis Grad virkede
splittende mellem Russerne og deres Allierede, og
formaa Tsaren til at gentage sine Løfter om at
tilstaa Polen Autonomi, lykkedes det hans
Modstandere at krydse hans Anstrengelser og
opnaa hans Afskedigelse (Sommeren 1916). Efter
Martsrevolutionen 1917 stillede han sig til den
provisoriske Regerings Disposition og skulde
just tiltræde Posten som dens Repræsentant i
London, da Miljukov’s Fald ved Forandringerne
i den provisoriske Regering kom imellem;
senere var han en Tid Admiral Koltshak’s
Udenrigsminister.
A. K.
Sb, kem. Tegn for Antimon.
Sbeitla, Oldtidens Suffutela, i fr. Tunis,
100 km SV. f. Khairouan, den bedst bevarede
Oldtidsby i Tunis, udgravet fra c. 1900. Byen var
rom., anlagt c. 100 f. Kr., engang blomstrende,
med Olivenskove; den blev et Hovedsæde for
Kristendom, og det var den kristne Eksark, der i
Byens sidste Dage søgte at værge den mod
Araberne. Efter Erobringen blev Landet øde og
Byen dækket af Sand. Fremdraget er en
firsidet Plads, vistnok Byens Torv, Forum, 72 X
60 m, kaldet Hieron (Helligdom), med
Hovedindgang gennem en Triumfbue; langs den ene
Side ligger 3 Templer jævnsides, antageligt for
Juppiter, Juno, Minerva, med mellemliggende
Arkader. Endvidere Dele af forskellige Kirker.
(Litt.: A. Merlin, Forum et églises de S.
[Paris 1912]).
H. A. K.
Sc. Artikler, der savnes under Sc, maa søges
under Sk.
sc, (lat.), Forkortelse for scilicet (»nemlig«);
tillige for sculpsit (»har stukket«) paa Kobberstik.
Sc, kem. Tegn for Skandium.
Scabellum (lat.), en Skammel; desuden var
det hos Romerne Navnet paa en Art Saaler,
som Fløjtespillerne havde paa Foden, og
hvormed de slog Takt.
H. H. R.
Scabies, se Fnat.
Scabiosa L. (Skabiose), Slægt af
Kartebollefamilien, en- ell. fleraarige Urter, hvis
Blomsterhoveder kun har lidet fremtrædende
Avner. De 5-tallige Blomster har et fladkravet
Yderbæger med 8 Furer og et 5-straalet og
blivende Bæger: Arret er tvedelt. C. 50 Arter, af
hvilke 2 er vildtvoksende i Danmark. S.
columbaria L. (Due-S.) har en 25—50 cm høj, svagt
haaret ell. næsten glat Stængel; Bladene paa
de golde Skud er rundtakkede ell. delte;
Kronerne er violette. Den vokser paa tørre
Bakker, men er ikke hyppig; blomstrer Juli—Septbr.
S. suaveolens Desf. (Vellugtende S.) har
en 15—40 cm høj, graafiltet Stængel; de golde
Skuds Blade er helrandede ell. svagt tandede;
Kronerne er lila. Sjælden i Danmark. S.
atropurpurea L. (Sydeuropa) er enaarig og
dyrkes som Prydplante i fl. Varieteter. S.
caucasica Bieb. (Kaukasus) er en indtil 80 cm høj
Staude med lancetdannede, lappede Blade og
store himmelblaa Blomsterhoveder
(Juni—Septbr); meget anvendt som Prydplante (se
nedenfor).
A. M.
S. atropurpurea er enaarig, saas i April paa
kold Bænk og udplantes i Maj paa Blivestedet.
Den findes i
mange Farver,
af hvilke de
blaa, hvide og
navnlig de
mørke
brunrøde foretrækkes, og
Blomsterne er
meget anvendte
til Afskæring.
S. caucasica er
en Staude, der
formeres ved
Deling ell. ved
Frø, som saas
i Maj og efter
at være
priklede udplantes
de unge
Planter næste
Foraar. De
anvendes paa
Stauderabatter,
Stenhøj ell. i
Forgrunden af
Busketter, og
Blomsterne til
Afskæring.
(L. H.). P. F.
![]() |
Scabiosa caucasica. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>