Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scarron, Paul - Scartazzini, Johannes Andreas - Scaruffi, Gaspare - Scarus - Scaurus, Marcus Æmilius - Scavenius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1652 blev han endog gift med den smukke og
begavede Françoise d’Aubigné, siden berømt
som Mme de Maintenon, dengang en fattig og
forældreløs ung Pige; de Omgivelser, hvori hun
nu kom til at færdes, fik megen Bet. for hendes
Udvikling, og hun var S. en trofast Plejerske
til hans Død. Han selv bevarede sit lyse Sind
lige til det sidste Øjeblik. Overensstemmende
hermed er alle hans litterære Arbejder
Vittighedsværker, i sin Tid overordentlig læste og
beundrede, nu for det meste kun af historisk
Interesse. Bedst er hans Fortælling Roman
comique (1651), ɔ: Skuespillerromanen, den
burleske Beretning om et rejsende
Skuespillerselskabs Hændelser; man har i den villet finde
Paavirkning af Spanieren A. de Rojas’ Viaje
entretenido. Bl. hans andre Værker kan
fremhæves en Travesti af Vergil’s Æneide og en
halv Snes Lystspil, alle ell. saa godt som alle
efter det sp., — Jodelet ou le maître valet og
Don Japhet d’Arménie er vel de heldigste. Udg.
af hans Œuvres complètes i 10 Bd (Paris 1737)
og i 7 Bd (smst. 1786). (Litt.: P. Morillot,
S. et le génie burlesque [Paris 1888]).
E. G.
Scartazzini [skarta’t.sini], Johannes
Andreas (ital. Giovanni Andrea),
Dante-Forsker, f. 30. Decbr 1837 i Bondo i
Graubünden, d. i Fahrwangen (Kanton
Aargau) 10. Febr 1901. Han var Præst i den
schweiziske By, hvor han døde, men anvendte
en stor Del af sit Liv til Studiet af den
navnkundigste ital. Digter og til at udgive Bøger
ang. ham og hans Værker. Hans Virksomhed
i denne Henseende er højst fortjenstfuld, selv
om der er blevet rejst grundede Indvendinger
mod enkelte af hans Synsmaader. Blandt hans
Værker kan nævnes: en Udgave af Divina
Commedia (4 Bd, 1874—90, 5. Udg. 1907); »Dante
Allghieri, Seine Zeit, sein Leben und seine
Werke« (1869: 2. Udg. 1879); »Abhandlungen über
Dante Alighieri« (1880), »Dante in Germania«
(2 Bd, 1881—83), Vita di Dante (1883; 2. Udg.
under Titlen Dantologia 1894); Prolegomeni
della Divina Commedia (1890),
»Dante-Handbuch« (1892), Enciclopedia Dantesca (2 Bd,
1896—98).
(E. G.). E. M-r.
Scaruffi, Gaspare, ital. Møntteoretiker
(1519—84), var Købmand, Vekselerer og en
Aarrække Direktør for Mønten i sin Fødeby
Reggio. S. regnes bl. den økonomiske
Videnskabs Forgængere ved et 1582 udgivet Værk,
betitlet L’Alitinonfo (gr. ɔ: det sande Lys) per
fare razione e concordanza d’oro e d’argento.
Heri udvikler han Pengenes Natur og
Principperne for et sundt Møntvæsen; han paaviser
den i Samtiden herskende Forvirring paa dette
Omraade, og for at afhjælpe Mislighederne
foreslaar han en for alle Stater fælles Mønt
med et konstant Værdiforhold mellem Guld og
Sølv som 12 : 1, — et efter hans Opfattelse
naturgivet, af Gud selv indstiftet Forhold. S.
er saaledes vistnok den første Talsmand for et
internationalt Møntsystem med Guldmøntfod
som Grundlag.
(K. V. H.). Sv. N.
Scarus, se Papegøjefisk.
Scaurus, Marcus Æmilius, rom. Stats
mand af patricisk Slægt, var Konsul 115 f. Kr.
og triumferede som saadan over Ligurerne,
hvorefter han blev princeps senatus. Senere gik
han til Numidien for at forhandle med
Jugurtha, men lod sig — i det mindste efter hvad
hans politiske Modstandere paastod —
bestikke af ham, men undgik Straf derfor. Han
optraadte i den flg. Tid som en bitter
Modstander af Demokratiet, men nød i adelige Kredse
stor Anseelse. Hans Taler og en Selvbiografi af
ham var offentliggjorte. — Hans Søn af s. N.,
Stifsøn af Sulla, udstyrede som Ædil 58 f. Kr.
Legene med stor Pragt og opførte et pragtfuldt
Teater. Senere blev han efter at have været
Statholder paa Sardinien anklaget for
Udsugeiser, men frikendt efter at være blevet forsvaret
af Cicero (54). Kort efter maatte han dog gaa i
Landflygtighed, domfældt for ulovlig
Embedssøgen.
H. H. R.
Scavenius, dansk, i ny Tid adlet Slægt, der
føres tilbage til Christen Jensen
Brøndum i Skagen (1671—1741), hvis Sønner,
Handlende i Skagen Peder Christensen
Brønnum og Anders Christensen
Brønnum, henh. blev Stamfædre til
Slægterne S. og Brønnum. Den førstnævnte Broder var
Fader til Etatsraad. Jakob Brønnum S.
(1749—1820), der, efter 1770 at være blevet
Student fra Aalborg Skole, kaldte sig med det
ham i hans lat. Testimonium tillagte Navn S.
(ɔ: Skagbo). Han arbejdede nogle Aar som
Volontær i Rentekamret, fik derefter Ansættelse i
Det asiatiske Kompagnis Tjeneste i Ostindien
og vendte 1792 tilbage til Danmark, belønnet
med en Medaille af Kompagniet, og som en rig
Mand, ejende en Formue paa omtr. to Tønder
Guld. Pengene anbragte han Aaret efter i
Jordegeds, Gjorslev, Erikstrup og Søholm, hvortil
senere kom Klintholm paa Møen. Han
udfoldede en betydelig Virksomhed paa sine Godser,
satte Udskiftningen i Gang, forbedrede Skovene
og forøgede Produktionen af Kridtsten paa
Stevns Klint. Meget aandelig interesseret købte
han to store Privatbiblioteker, der begge
brændte i Kbhvn, men naaede dog at tilvejebringe
betydelige videnskabelige Samlinger, som han
lod opstille paa Gjorslev. Hans Sønner,
Kammerherre Peder Brønnum S. (s. d.), og
Hofjægermester Jakob Brønnum S. til
Basnæs (1811—50), blev henh. 22. Septbr 1843
og 20. Marts 1844 optaget i Adelsstanden med
flg. Vaaben: Stenbukkens Himmeltegn — en
halv Guld-Buk med slynget Fiskehale — i blaat
Felt, paa Hjelmen en halv rødklædt »Søhøvding
fra det 16. Aarhundrede« med nedfalden hvid
Krave, holdende i højre Haand et sort Anker,
i venstre en sort Skt Laurentii Rist.
Førstnævntes ældste Søn, Politikeren, Kammerherre
Jakob Frederik S. (s. d.), der, i
Henhold til Faderens Dispositioner, 1869 fik
oprettet det S.’ske Familiefideikommis (nu c. 591000
Kr), blev Fader til Hofjægermester Peder
(Per) Brønnum S., tidligere Ejer af
Farumgaard og Paastrupgaard (f. 1866), der som
Dreng gik til Søs og senere foretog
Ekspeditioner i Afrika og Indien, Begivenheder, som
han har skildret i forsk. Bøger, til cand. jur.
Julius Frederik Christian S. til
Gjorslev og Søholm (1868—1923), der var
Formand for de forenede Landboforeninger i
Præstø Amt, til Kammerherre, Mag. art.
Harald Roger S. (s. d.) og endelig til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
