Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scharff, Harald Anton - Scharffenberg, Johan - Scharffenberg, Paul Ulrich - Schari,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgangen af Sæsonen 1873, var et Par Aar,
1873—76, knyttet til Folketeatret uden at slaa
rigtig igennem, hvorefter han trak sig tilbage
til Privatlivet.
S. L.
Scharffenberg [’sjar-], Johan, norsk
Læge. S. er f. 23. Novbr 1869 i Moss, tog med.
Eksamen 1897 og var Assistent ved Gausta Asyl
1897—98, konstitueredes som Leder af
Trondhjems Kriminal- og Sindssygeasyl 1903—04,
bestyrede Oslo Sindssygeasyl for Kvinder
1905—08 og ansattes ogsaa 1905 ved Oslo
Tvangsarbejdsanstalt. S. har i en Mængde Afh. belyst
norsk (og dansk) Medicinalhistorie, i andre har
han kæmpet for Reformer ved Univ., og endelig
er S. kendt som en ivrig Forkæmper for
Afholdssagen. I denne sidste Egenskab har han
siddet i den permanente Komité for de
internationale Antialkoholkongresser, været
Redaktør af »Afholdsbladet« (1909—11) og Medlem af
Kommissionen til Behandling af
Alkoholspørgsmaalet. Af S.’s historiske Arbejder mærkes:
»Det militære Sanitetsvæsen i Norge, navnlig
under Hannibalsfejden 1643—45« (i »Norsk Mag.
f. Lægev.«, [1900]); forsk. Arbejder over
Fødselstangens Historie, norske Lægestillingers
Historie (Bergens Stadsfysikat, 1904), Arbejder
over Satanisme, Hekseprocesser o. l. Desuden
under Pseudonym »de Montaigu« politiske Art.
i Dagbladene, og som Kai Lykke: »Hjemløse
Sange« (1889).
J. S. J.
Scharffenberg [’sjar-], Paul Ulrich,
dansk General, f. 10. Maj 1810 i Viborg, d. 28.
Jan. 1882 i Kbhvn. Han blev Officer 1829 og
udmærkede sig som Kaptajn ved 2. Jægerkorps
1848 ved Bov og
ved Oversø,
hvor han, efter
at Jægerkorpset
havde maattet
overgive sig, fik
sit Værge
tilbage af
General Wrangel’s
egen Haand.
1849 var S. med
ved Adsbøl og
ved Fredericia,
hvor han
saaredes under
Forsøget paa at
storme
Værkerne ved
Igumvejen. Som
Major førte han
1850 3.
Reservebataillon med megen Dygtighed ved Helligbæk,
Isted og Stenten Mølle. Som Oberstløjtant blev
han 1854 Kommandør for 4. Jægerkorps, kom
1860 til Altona som Kommandør for 3. Bataillon
og blev Kommandant i denne By.
Ved Mobiliseringen 1863 blev S. Kommandør
for den nyoprettede 8. Brigade (9. og 20.
Regiment), idet han dog vedblev at være
Kommandant i Altona, indtil Byen maatte rømmes. Hans
Regimenter deltog i Kampene ved Jagel og Selk
foran Dannevirke 3. Febr, medens Brigaden
under Tilbagetoget derfra dannede Hærens
Arrieregarde, indtil den ved Sankelmark optoges
af 7. Brigade. Senere forlagdes Brigaden til
Fredericia. I de første Dage af April sendtes
den til Dybbøl, hvor den Natten 17.—18. April
opstilledes som Reserve ved Baraklejren. Straks
efter at have modtaget Melding om, at Fjenden
angreb Skanserne, beordrede S. sine
Regimenter frem imod ham, uagtet der gaves Befaling
til, at Brigaden skulde gaa tilbage til
Brohovedet, og ved dette dristige Angreb
standsedes Preusserne saa meget, at 3. Brigade paa
Stillingens højre Fløj fik Tid til at komme
nogenlunde tilbage. S. blev i Slutningen af 1864
Kommandør for 4. Brigade og fik Aaret efter
Anciennitet som Generalmajor. 1866 blev han
Generalinspektør for Fodfolket og Medlem af
Forsvarskommissionen, i hvilken han udøvede
en betydelig Indflydelse, saaledes at han, efter
at Hærloven af 1867 var blevet vedtaget, blev
stillet i Spidsen for 1. Generalkommando og
udnævnt til General. 1879 fik han p. Gr. a.
Alder sin Afsked fra Krigstjenesten. S. var en
dygtig og tapper Officer, elsket og agtet af alle.
(P. Nw.). E. C.
 |
| P. U. Scharffenberg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
