Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 1063 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel, Anton Wilhelm - Scheel, Hans v. - Scheel, Herman Carsten Johannes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

legibus, 1839 ekstraord. Assessor i Højesteret, 1846
Generalauditør for Landetaterne og Deputeret i
General-Kommissariatskollegiet, 1851—55
Justitsminister, 1852 kgl. Kommissær ved
Nationalbanken,
1856—71 paany
Generalauditør, 1861
i nogle
Maaneder
fungerede
Højesteretsjustitiarius; af
Helbredshensyn
afslog han den
endelige
Udnævnelse som
saadan. 1850
var S. sammen
med F. C. F.
von Pechlin og
H. C. Reedtz
Kommissær ved
Fredsforhandlingerne med
Preussen og det
tyske Forbund og Medunderskriver af
Freden af 2. Juli 1850. 1851 Medlem af
Notabelforsamlingen. 1842 havde S. afslaaet en
Kaldelse til Oslo som Prof. 1869 Direktør for den
Hielmstierne-Rosencrone’ske Stiftelse. Som
Retslærd var S. først og fremmest Elev af Ørsted;
det var ogsaa i Ørsted’s Fodspor, han traadte,
og han er vistnok den efter-Ørsted’ske Periodes
betydeligste Dogmatiker. Uberørt af Tidens
Tand og urokket af senere Lovforandringer
knejser som Klippen i dansk Retslitteratur S.’s
Hovedværker, »Person- og Familieret,
fremstillet efter den danske Lovgivning« (I—II 1859—60,
2. Udg. af Personretten 1876, af Familieretten
1877) og »Privatrettens almindelige Del,
fremstillet efter den danske Lovgivning. Første
Afdeling Om Retskilderne« (1865), »Anden
Afdeling Om Retsforholdene« (1866). Det var mod
den positive Lovgivning, S.’s Blik var rettet; paa
selvstændige retshistoriske Undersøgelser
indlod han sig ikke, og en dyberegaaende
Indtrængen i den retsvidenskabelige Erkendelsesteori
laa uden for hans Interesse og Evne. Præget af
S.’s sjældne Lovkundskab og praktiske Erfaring
var ogsaa »Nogle Bemærkninger henhørende til
den danske Militærret« (1831) — som
»Militærjurist« staar S. hidtil uden Sidestykke
herhjemme — og Universitetsprogrammerne »Om
Tilbageholdelsesretten efter de danske Love med
nogle forudskikkede Bemærkninger om tinglige
Sikkerhedsrettigheder i Almindelighed« (1839)
og »Om Københavns Universitets Collegier og
Stipendier for de Studerende ved dette
Universitet« (1844). Af fremragende Bet. var ogsaa S.’s
legislative Virke. 1842 udgav han »Om militære
Straffelove. En Bedømmelse af Udkast til en
militær Straffelov for Kongeriget Norge«, der
efterfulgtes af »Om militære Rettergangslove.
Med Bemærkninger til Udkast til en militær
Rettergangslov for Kongeriget Norge« (1844).
Førstnævnte Aar var S. blevet Medlem af
Kommissionen til Udarbejdelsen af en ny
Rettergangslov for Landetaten, 1849 af Kommissionen ang.
Love for Søetaten, 1850 af Kommissionen ang.
en ny Straffelov, og i de nævnte Aar udsendte
han en Række »Foreløbige Udkast« og
»Udkast« til den af Kommissionerne omfattede land-
og sømilitære Lovgivning; den endnu gældende
milit. Straffelov af 7. Maj 1881 bygger i det
væsentligste paa et af S. i Aaret 1867 offentliggjort
»Udkast til Straffelov for den danske
Krigsmagt«. Konventionen for det kbhvn.ske
Søassurancekompagni af 2. April 1850 og den først ved
Lov af 6. Maj 1921 ophævede Tyendelov af 10.
Maj 1854 er S.’s Værk; ogsaa Rigsretsloven af 3.
Marts 1852 skyldes for en overvejende Del S.’s
prøvede og sikre Pen. Efter F. T. J. Gram’s Død
forfattede S. efter Krieger’s Anmodning et
»Udkast til Lov om Søfarten« (1873). Som Politiker
spillede S. ikke nogen fremtrædende Rolle. Han
tilhørte det konservative Parti, men hans
faglige Interesser overskyggede de politiske, og
allerede hans svigtende Helbred og deraf følgende
Tilbageholdenhed og Indesluttethed gjorde ham
uskikket til politisk Fører. 1870 udgav S.
»Stamtavle over en Familie Scheel med et Tillæg
omfattende nogle kognatiske Sidelinjer«. Sin
Formue anvendte han til Legater og til den af ham
oprettede »A. W. S.’s Stiftelse«.
Fz. D.

A. W. Scheel.

Scheel [∫e’l], Hans v., tysk Socialøkonom
og Statistiker, f. 29. Decbr 1839 i Potsdam, d.
27. Septbr 1901 i Berlin. S. blev 1871 Prof. i
Statsvidenskaber i Bern, hvorfra han 1877
kaldedes til Berlin i Administrationen af det tyske
Riges stat. Centralbureau, hvis Direktør han
var fra 1891. Som Statistiker har S. nedlagt et
omfangsrigt og betydningsfuldt Arbejde i den
officielle »Statistik des deutschen Reichs«, i
det af ham 1892 grundlagte
»Vierteljahrschriften zur Statistik des Deutschen Reichs« og i den
stat. Haandbog »Die deutsche Volkswirtschaft
am Schlusse des 19. Jahrhunderts« (1900). Som
Socialpolitiker var S. moderat reformvenlig. Sit
Program paa dette Omraade udviklede han i
»Die Theorie der sozialen Frage« (1871),
suppleret med »Erbschaftssteuer und
Erbschaftsreform« (1877), »Unsere sozialpolitische Parteien«
(1878), fl. Afh. i Schönberg’s »Handbuch« og
talrige spredte Bilag til økonomiske Tidsskrifter.
(K. V. H.) Sv. N.

Scheel [∫e.l], Herman Carsten
Johannes, norsk Jurist, f. i Hamar 18. Jan.
1859, cand. jur. 1881. Efter nogen Tids Tjeneste
i Justitsdepartementet og et længere
Studieophold i Berlin og London blev han 1887 Docent i
Retsvidenskab ved Oslo Univ. Da Prof.
Hagerup 1893 udnævntes til Statsraad, konstitueredes
S. i hans Sted og forblev i denne Stilling, indtil
Hagerup 1897 traadte tilbage til sit Professorat.
Efter i nogle Maaneder at have virket som
Assessor i Oslo Byret konstitueredes han som »fast
ekstraordinær« Assessor i Højesteret,
udnævntes til fast Assessor i 1909 og til Rettens
Justitiarius i 1920. 1910—1912 var han Justitsminister
i Ministeriet Konow. Han var i 1908—1909
Medlem af den »Revisionskomité«, som forberedte
Fremsættelsen af Lovforslagene vedk.
Civilprocesreformen paa Grundlag af den foreliggende
Kommissionsindstilling, og Formand i den i 1909
opnævnte Kommission, som i 1917 afgav
Forslag til ny Vasdragslov. Senere var han
Medlem af den af Stortinget nedsatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>