Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schepelern, Christian August - Schepelern, Georg Sophus Frederik - Scherbet - Scheremetjev - Scherenberg, Christian Friedrich - Scherenberg, Ernst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schepelern [’sjæpəlær’n], Christian
August, dansk General, f. 22. Decbr 1794, d. 19.
Maj 1870. Han blev Officer 1812 og deltog i
Krigen 1848—50. S., der blev haardt saaret ved
Slesvig, er særlig kendt fra Slaget ved Isted,
hvor han som Oberst med sin Brigade den 24.
Juli skulde omgaa Fjendens Stilling ved Isted
for at falde ham i Ryggen Dagen efter. Efter
Kampen ved Solbro lykkedes det ham d. 25. Kl.
11 1/2 Form. at naa frem til Skovby, hvorfra han
truede Slesvigholstenernes Tilbagetog. En Time
senere modtog han Overkommandoens
kategoriske Ordre af 8 1/2 Form. til at vende om,
hvilken han efterkom, skønt han næppe kunde
være i Tvivl om og ogsaa fik det at høre af sine
Underførere, at Stillingen siden da var ganske
forandret, og at han vilde yde vor Hær, der
kæmpede ved Isted, den bedste Hjælp ved at
følge den opr. Plan. S. tog 1854 sin Afsked p.
Gr. a. Svagelighed som Generalmajor, men
fungerede som Kbhvn’s Kommandant 1855—64,
hvorefter han traadte tilbage med
Generalløjtnants Karakter.
(P. Nw.) E. C.
Schepelern [’sjæpəlær’n], Georg Sophus
Frederik, dansk Gejstlig, f. 26. Febr 1839
i Kbhvn, d. 16. Apr. 1900 smst., virkede først
nogle Aar efter sin Attestats 1864 som Præst
paa Landet, navnlig i Kirke-Helsinge, men blev
derpaa 1869 forflyttet til Hovedstaden som
Kapellan i Trinitatis Sogn. I denne Stilling
udmærkede han sig ved stor praktisk Duelighed.
Han var en betydelig Prædikant og fortræffelig
Organisator af Menighedsarbejdet, og for den
moderne Menighedspleje i Kbhvn har han
været en af Førerne. 1895 blev han Holmens
Provst. Han beklædte desuden forsk.
Tillidshverv, saaledes var han Lærer i Kateketik
ved Pastoralseminariet, Overdirektør ved de
Massmann’ske Søndagsskoler og Medlem af
Bestyrelsen for »Kirkelig Forening for indre
Mission i Kbhvn«. S. tilhørte den højkirkelige
Retning inden for Folkekirken, og ikke mindst bl.
de dannede var hans Tilhørere at søge, men
han forstod ogsaa sin Tid og dens Interesser.
Derom vidner foruden hans Prædikener mange
Bladartikler og Smaaskrifter. Ogsaa mod den
romersk-katolske Propaganda aabnede han en
Polemik, under hvilken hans Hovedindsats var
»Romerkirkens Hoved vildfarelser« (1889—92),
men hans Skrifter her inden for er dog ikke
saa dybtgaaende som hans øvrige Produktion.
Af større Værker har han fremdeles udgivet
»Prædikener over ny Tekster« (1884), »Biskop
O. Laub’s Levned, em Livsskildring i Breve«
(sammen med F. L. Mynster), I—III
(1885—87) og en Samling Ligprædikener In memoriam
(1898). Efter hans Død er udgivet en Samling
efterladte Prædikener.
A. Th. J.
Scherbet [∫er’bet] (arab.: Drik), alm.
Betegnelse for alle kølende Drikke i Orienten, i
Reglen fremstillede ved Udpresning af Citron
og tilsatte med Sukker og Snevand.
J. Ø.
Scheremetjev [∫irje’mjetjif], russisk adelig
Slægt af preuss. ell. tatarisk Oprindelse. Ivan
Vasiljevitch S., Bojar under Ivan den
Skrækkelige, tog virksom Del i Felttoget mod
Krimtatarerne og i Byen Kasans Erobring 1552.
Hans Søn, Fjodor Ivanovitch, sluttede
med Polen den Overenskomst, hvorved Polen
efter under det russ. store Virvar at have
forsøgt at skaffe det polske Dynasti Ruslands
Trone, anerkendte Michael Romanov som russisk
Tsar. Boris Petrovitch S.,
Generalfeltmarskalk (1652—1719), gjorde sig paa
Studierejser i Vestlandene kendt med deres
Krigskunst og indlagde sig store Fortjenester af
dens Omskabelse under Peter den Store. Han
deltog i det russ. Angreb paa det sv. Estland
1700, men blev slaaet tilbage af Karl XII; som
russ. Øverstbefalende mod de forenede Armeer
i Østersøprovinserne lykkedes det ham
imidlertid i Løbet af de flg. Aar at erobre disse. Han
spillede senere en ledende Rolle i det russ.
Forsvar mod Karl XII under dennes russiske
Felttog og kommanderede Centrum af den
russiske Hær ved Poltava 1709; i de flg. Kampe
mod Tyrkerne var han mindre heldig og var
med, da den russ. Armé indesluttedes af
Tyrkerne ved Prut 1711. Hans Brevveksling med
Peter den Store blev udg. i 5 Bd af hans Søn
Peter Borisovitch 1774—79.
A. K.
Scherenberg [’∫e.rənbærk], Christian
Friedrich, tysk Digter, f. i Stettin 5. Maj
1798, d. paa Asylet Zehlendorf ved Berlin 9.
Septbr 1881. Han besøgte Gymnasiet i sin
Fødeby, men løb 15 Aar gl hjemme fra og blev
Skuespiller først i Berlin, hvor P. A. Wolff tog
sig af ham, derpaa i Magdeburg. Senere blev
han Privatsekretær og Handelsmedhjælper,
førtes ind paa vilde Spekulationer, satte sin Arv
til og kom saa 1837 tilbage til Berlin. Her blev
han et fremtrædende Medlem af den litterære
Forening »Der Tunnel«. Friedrich Wilhelm IV
skaffede ham 1855 Ansættelse som Bibliotekar i
Krigsministeriet. Han udfoldede nu et
Talent som Lyriker, udgav »Vermischte
Gedichte« (1845), men vakte især Opmærksomhed
med sine episke Slagmalerier, der er ujævne i
formel Henseende, men præget af en ram
Virkelighedssans. De ejer kraftige Episoder, som
endnu i vore Dage gør Indtryk. Men S. vandt
aldrig sikkert Herredømme over det sproglige
Udtryk, hvad der har forringet hans digteriske
Bet. Bl. hans Slagmalerier kan nævnes
»Waterloo« (1849), »Ligny« (1849), »Leuthen« (1852) og
»Abukir« (1854). (Litt.: Th. Fontane, »C.
F. S. und d. liter. Berlin von 1840—60« [1885];
»Briefe Bernh. v. Lepels an Th.
Fontane, herausg. von Eva von Arnim« [1910]).
C. B-s.
Scherenberg [’∫e.rənbærk], Ernst, tysk
Digter og Journalist, ovenn.’s Nevø, f. i
Swinemünde 21. Juli 1839, d. i Eisenach 18. Septbr
1905. Han besøgte som ung Industriskolen i
Stettin, senere Kunstakademiet i Berlin, blev
1862 Journalist dér, kom 1870 til Braunschweig
som Redaktør af »Braunschweiger Tageblatt«,
1883 til Elberfeld som Chefredaktør af
»Elberfelder Zeitung«. Han var en formfuld Lyriker
af ret upersonlig Karakter, men som politisk
Sanger kunde han undertiden anslaa Strenge,
der skaffede ham Sympati. Bl. hans Samlinger
kan fremhæves »Aus tiefstem Herzen« (1860),
»Verbannt« (1861), »Stürme des Frühlings« (1865),
»Gedichte« (1867, 6. Opl. 1899) og »Neue
Gedichte« (1882). I politiske Digte har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
