Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schikaneder, Emanuel - Schildbürger - Schilderbent - Schildt, Melchior - Schill, Ferdinand von - Schiller, Johann Christoph Friedrich v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schikaneder [∫ika’ne.dər], Emanuel, tysk
Teaterdigter (1751—1812), blev 1773 Skuespiller,
senere Teaterdirektør i Prag, hvor han først
ledede Leopoldstädter Theater og senere (1801)
grundlagde Theater an der Wien. 1807 blev han
Direktør i Brünn, men Krigen ruinerede ham,
og han blev sindssyg. Hans dram. Værker er
ligegyldige, kun den barnlige Tekst til Mozart’s
Opera »Tryllefløjten« har bevaret hans Navn.
Og saa menes det endog, at en Korist Karl
Ludwig Giesecke, der senere vandt videnskabeligt
Navn, var hans Medarbejder. »Sämtliche
theatralische Werke« (2 Bd, Wien, 1792). (Litt.: E.
v. Komorzynski, »E. v. S.« [Berlin 1901]).
C. B-s.
Schildbürger [’∫eltbørgər] ell.
Lalenbürger er Navnet paa Tyskland’s Molboer, og den
lille By Schilda i preussisk Sachsen har
givet dem Navn. Disse Borgeres mærkelige
Eventyr og Bedrifter, som viser Overensstemmelser
med de danske Molbohistorier, er optegnet i
»Die Schiltbürger«, trykt som Folkebog 1597 ell.
1598, fornyet i v. d. Hagen’s »Narrenbuch«
(1811) og udg. efter v. d. Hagen’s Tekst med
morsomme Billeder af W. Cornelius (i
Samlingen »Lieblingsbücher in alten und neueren
Geschichten, Sagen und Schwänken«, 2. Del »Das
Lalenbuch«, 1839). Den ældste Tekst er optrykt i
Kürschner’s »Deutsche Nationallitteratur« 25.
Bd. Fritz Lienhard har skrevet et Epos »Die
Schildbürger« (1900) og Ludwig Weber Farcen
»Tyll Eulenspiegel in Schilda« (1898).
(C. A. N.) C. B-s.
Schilderbent [’ske£dərbænt] (holl.:
»Malersamfund«), en Forening af nederlandske Malere
i Rom, med Mødested i et Værtshus nær ved
Diocletian’s Bade, stiftet i Beg. af 16. Aarh.;
dens Blomstringstid falder i 16. Aarh.
Foreningen, hvis Formaal baade var fagligt og
selskabeligt, blev snart bekendt for sine lystige Sæder,
særlig naar de ny Medlemmer skulde døbes med
deres »Bent-Navn«. Lystigheden gik omsider
saa vidt, at Clemens XI satte en Stopper for S.,
hvis Saga var ude med Aar 1720.
A. Hk.
Schildt [∫elt], Melchior, tysk Komponist,
(1592—1667), Elev af Sweelinck i Amsterdam,
1623—26 Organist i Wolffenbüttel, efter 1629
indtil sin Død i Hannover. De mellemliggende
Aar (1626—29) havde han Tjeneste hos Christian
IV af Danmark som Lærer for de kgl. Børn paa
Dalum. Han har efterladt sig kun faa, men
værdifulde Kompositioner for Orgel og for
Klaver (deriblandt Manuskript paa kgl. Bibliotek i
Kbhvn). Se om ham Max Seiffert’s Studie i
»Vierteljahrschrift für Musikwissenschaft« VII
(1891).
A. H.
Schill [∫el], Ferdinand von, tysk Officer,
født Septbr 1774 i Schlesien, falden 31. Maj 1809
ved Stralsund. Han traadte 1788 ind i Hæren,
deltog i Krigen 1806 som Sekondløjtnant ved et
Dragonregiment og blev haardt saaret i Slaget
ved Auerstädt. Under sit senere Ophold i
Colberg dannede han et lille Frikorps, med hvilket
han udførte en Rk. kække Foretagender; det
lykkedes ham at forhale Colbergs Belejring af
Franskmændene i fl. Maaneder, og han førte i
det hele en Partigængerkrig, der vakte alles
Beundring, fordi det var saa godt som al den
Modstand, Preussen i den Tid rejste mod
Franskmændene. Ved den preussiske Hærs
Omordning 1807 blev han Major og Chef for et
Husarregiment, dannet af hans Frikorps. Hans
Navn var da berømt i hele Landet, og hans
Indtog i Berlin Decbr 1808 i Spidsen for
Regimentet blev et sandt Triumftog. Der blev drevet en
fuldstændig Afgudsdyrkelse med ham,
hemmelige Opfordringer om at blive det tyske Folks
og den tyske Friheds Frelser strømmede ind til
ham, og han fik efterhaanden den Tro, at han
var det af Skæbnen udkaarede Redskab, der
skulde give Folkets Had til Napoleon Udslag i
Handling og rive Preussen med til Krig mod
ham. Uden at overveje hvor kolossal en
Opgave han satte sig og uden, at have lagt nogen
som helst fast Plan for sit Foretagende
besluttede han at organisere en Folkerejsning og
ansaa Tidspunktet kommet, da Østerrig Apr. 1809
begyndte Krigen mod Napoleon. Under
Paaskud af at ville holde en større feltmæssig
Manøvre rykkede S. 28. Apr. 1809 ud fra Berlin,
Fodfolk fra hans tidligere Frikorps sluttede sig
snart til, og han begyndte at udstede
Proklamationer. Men disse blev uden Resultat, om en
alm. Folkerejsning blev der slet ikke Tale, og
den preussiske Konge desavouerede ham i de
stærkeste Udtryk. Efter nogle mindre
Fægtninger med de fr. Tropper besluttede han at
naa Stralsund for herfra at skaffe sig
Forbindelse med Englænderne, hvis Hjælp han
haabede at naa. Samtidig rykkede en fr. og holl.
Hær fra V. imod ham, og Danmark, der som
Frankrigs allierede blev tvungen til at deltage
i Kampen, sendte General Ewald med c. 2000
Mand imod ham. Det lykkedes S. at erobre
Stralsund, som han straks søgte at sætte i bedst
mulig Forsvarsstand, men 31. Maj rykkede det
dansk-holl. Korps mod Byen og stormede den;
under en vild Gadekamp blev S. dræbt og
største Delen af hans Korps nedhugget ell. fanget.
557 Underofficerer og menige sendtes af
Franskmændene til haardt Arbejde paa Galejerne
indtil 1814; 11. Officerer blev førte til Wesel og
skudte. S.’s Lig blev plyndret og mishandlet,
hans Hoved skilt fra Kroppen og sendt til Kong
Jerôme af Westfalen. der forærede det til en
Naturforsker i Leyden. Først 1837 lykkedes det
at faa det udleveret, det blev ført til
Braunschweig, hvor der til Minde om ham byggedes
et Kapel, der under stor Deltagelse fra hele
Tyskland blev indviet 1840; fra alle Sider
erkendtes det, at S.’s Daad havde øvet en mægtig
Indflydelse paa Genrejsningen af den nationale
Aand i Tyskland. Et schlesisk Husarregiment bar
senere hans Navn. (Litt.: Bärsch, »F. v.
S.’s Zug und Tod 1809« [Leipzig 1860]; »F. v.
S., ein militärisch-politisches Charakterbild«
[Potsdam 1860]; Bardenfleth, »Stormen
paa Stralsund 1809« [Kbhvn 1846]; Chr.
Blangstrup, »F. v. S.« i »Historisk Arkiv«,
Ny Rk. XIII [Kbhvn 1885]).
Chr. Bl.
Schiller [’∫elər], Johann Christoph
Friedrich v., tysk Digter, f. i Marbach N. f.
Stuttgart 10. Novbr 1759, d. i Weimar 9. Maj
1805. Hans Fader, Johann Kaspar S., var
Saarlæge, tjente som Feltskær i den bayerske
Hær under den østerr. Arvefølgekrig, nedsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
