Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schjerning, Otto von - Schjetnan's Ø - Schjørring, Helene Johanne Caroline - Schjøtt, Peter Olrog - Schjøtt, Steinar - Schkeuditz - Schlaf, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de infektiøse Sygdommes Udbredelse i Armeen,
deres Smitteveje etc. ((Tetanus, Tyfus,
Tuberkulose o. a.) og over de Læsion-er, de moderne
Skydevaaben medførte. En Del af hans andre
Arbejder er større Skildringer af
militær-me-dicinslvThistorisk Art. Han skrev bl. a. »Über
die Wirkung und die kriegschirurgische
Be-deutung der neuen Handfeuerwaffen« (1895),
»Die Tuberkulose in der Armee« (1899). J. S. J.
Schjetnan’s Ø, en lille Ø i det stille Ocean
paa 16° 8′ n. Br. og 178° 58′ v. L. f. Grw. (ɔ:
nogenlunde midt imellem Marshall-Øerne
og Sandwich-Øerne), opdaget 1868 af
Føreren af det norske Barkskib »Anna«, Kaptajn
O. A. Schjetnan. 1880 blev Øen eftersøgt af
de forenede Staters Skib »Alert«, men ikke
fundet. Øens Plads opføres derfor af det engelske
Admiralitet som tvivlsom. Paa enkelte Kort
benævnes Øen fejlagtig som »Schjetman’s Ø«.
(P. N.). M. V.
Schjørring [’sjöreŋ], Helene Johanne
Caroline, f. Krohn, dansk Forfatterinde, f. i
Hem Præstegaard ved Skive 4. Juni 1836, d. 9.
Marts 1910. 1862 ægtede hun Assistent i
Justitsministeriet S.; da hun 1871 blev Enke og sad i
smaa Kaar, besluttede hun, der allerede som
ganske ung havde skrevet Digte og
Fortællinger, for at ernære sig selv og sine Børn at slaa
ind paa Forfatterbanen, og fra Beg. af
1870’erne fik hun en Del Smaahistorier, der 1874
udgaves samlet, optaget i forsk. Blade. 1875
udgav hun sin første større Fortælling »Havets
Datter, en Historie fra Vesterhavet«, der blev
velvillig modtagen saavel i Pressen som af
Publikum og senere maatte optrykkes fl. Gange;
derpaa fulgte i hurtig Rækkefølge adskillige
Bd Fortællinger, større og mindre, der saa
godt som alle fik en ikke ringe Udbredelse ikke
alene i Danmark, men ogsaa, vel i endnu større
Udstrækning, i fremmede Lande; de fleste af
dem er oversatte paa Tysk, Engelsk og fl. Sprog.
Hendes sidste Fortælling, »Iris«, udk. 1907. S.
skrev underholdende og naturlig ud fra et
sundt og elskværdigt Livssyn, men nogen stærk
ell. egenartet litterær Begavelse var hun ikke.
(S. M.). H. J-n.
Schjøtt [∫öt], Peter Olrog, norsk Filolog
og Universitetslærer, f. i Dyvåg 29. Juli 1833,
Student 1852, filologisk Kandidat 1859, blev 1865
Lektor i gr. Filologi og rykkede 1866 op til
Prof.; ved sin Afsked 1918 var han
Universitetets Nestor. Af hans talrige filologiske og
historiske Afh. mærkes hans Oversættelse af Pindar’s
Oder (1870—71) og Aischylos’ Agamemnon
(1896), »Den antike Stat og Solons Forfatning«
(1873), »Den gr. Tragedies Oprindelse« (1874),
»Athen før Solon« (1880), »Aristoteles om Athens
Statsforfatning« (1891), »De ethnografiske
Forhold i det forhistoriske Grækenland« (1895)
»Studien zur alten Geschichte«, I—IV (bl.
Videnskabsakademiets Skr 1906—12), »Die römische
Geschichte im Licht der neuesten Forschungen«
(smst. 1906), »König Alexander und die
Macedonier« (smst. 1907), »Grundrids af den
politiske Organisation i Grækenland« (smst. 1916)
og hans »Samlede philologiske Afhandlinger«
(1896). Fremdeles maa mærkes en populær
Fremstilling af 2. puniske Krig, »Et Afsnit af
den rom. Historie« (1875). Han deltog 1884 i
Stiftelsen af den liberale Forening i Oslo og var
fra 13. Marts 1888 til 12, Juli 1889 Medlem af
det Sverdrup’ske Ministerium. — Hans Hustru,
Mathilde S., f. Dunker, f. i Oslo 19. Febr
1844, har paa forsk. Vis optraadt som
Forkæmperinde for Kvindesagen. Foruden en Række
Biografier og Anmeldelser, hvoriblandt særlig
kan mærkes »Alexander Kielland — Liv og
Verker« (1904), har hun udg. »Statsraadinden«
(1887) og »Efter Læsningen af Bygmester
Solness« (1893).
(O. A. Ø.). Wt. K.
Schjøtt [∫öt], Steinar (Stener Johannes
Stenersen), norsk Skolemand og Forf., foreg.’s
Broder, f. i Porsgrund 13. Novbr 1844, d. i Oslo
10. Jan. 1920, Student 1862, filologisk Kandidat
1870, Adjunkt i Fredrikshald 1874, Overlærer i
Skien 1893—1909. S. udrettede et meget
betydeligt Arbejde i Maalsagens Tjeneste ved sine
Lærebøger i Historie og Sprog. Foruden en
udmærket Oversættelse til Landsmaal af
»Heimskringla« (1872—79; 3. ill. Udg. 1900) udgav han
en Haandbog i »Heimssoga« (Verdenshistorie)
fra 1789 til 1889 (2. Udg. 1892), »Lærebok i
heimssoga til bruk for seminar« 2 Bd,
1899—1900), »Lærebok i verdshistoria til bruk for
lærar- og ungdomsskular« (2. Udg. 1909) samt
»Norigs soga. Lærebok aat amts- og
folkehøgskular« (1879; 8. Udg. 1920), desuden en Del
Afhandlinger og Avisartikler paa Landsmaal og
og Rigsmaal, en større »Dansk-norsk ordbog«
(1909), der har været af den største Bet. for
Landsmaalets litterære Udvikling, og en »Norsk
ordbok med ordtyding paa norsk-dansk« (1914).
S., der var en af Maalsagens bedst rustede
Foregangsmænd, bistod i sine senere Leveaar Arne
Garborg ved dennes Overs. til Landsmaal af
Odysséen (udk. 1918), ligesom han fuldførte en
ny, endnu (1925) utrykt Udgave af sin
dansk-norske Ordbog.
Wt. K.
Schkeuditz [’∫kå^ydetsl, By i den preuss.
Prov. Sachsen, Distriktet Merseburg, ved
Elster og Jernbanen Leipzig-Halle, forbundet med
Leipzig ved en elektrisk Sporvej, har en
protestantisk og en kat. Kirke, en Amtsdomstol og
mangeartet Industri: Malttilvirkning,
Fabrikation af Landbrugsmaskiner, Rørdampkedler,
Pumper og Blæsebælge, af Staaltovs- og
Hængebaner, Møbler, Træ- og Papirvarer m. m.
Byen har (1919) 7361 Indb. En Sindssygeanstalt
med mønsterværdig Indretning er oprettet paa
det tidligere Ridder gods Altscherbitz, der
ligger tæt ved Byen i et smukt parklignende
Landskab (Elsteraue).
(M. Kr.). O. K.
Schlaf [∫la.f], Johannes, tysk Forf., f. 21.
Juni 1862 i Querfurt. Han besøgte Domskolen i
Magdeburg, studerede klassisk og germansk
Filologi i Halle og Berlin, var i nogle Aar
nervelidende, bosatte sig først i Magdeburg, derpaa i
Weimar, hvor han stadig lever. Han indledede
sammen med Arno Holz den unge tyske
naturalistiske Litteraturretning og udg. sammen med
denne Ven, der senere blev hans bitre Fjende,
under Pseudon. Bjarne P. Holmsen
Novellesamlingen »Papa Hamlet« (1889), der fingerede at
være en nord. Digters Arbejde. Sammen med Holz
skrev han endvidere Dramaet »Die Familie
Selicke«, og efter at Samarbejdet var blevet
opløst, har S. baade som Kritiker, Novellist og
litteraturhistorisk Forf. udfoldet en betydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
