Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, August Wilhelm von - Schlegel, Dorothea - Schlegel, Friedrich von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han fulgte den berømte Forfatterinde paa
Rejser til Italien, Frankrig, England og Sverige.
1808 holdt S. Forelæsninger i Wien om dram.
Kunst og Litteratur, blev Sekretær hos
Bernadotte og ledsagede ham i Krigen 1813—14.
Ordlyden af hans Proklamationer skyldes S., der
efter Krigen paany besøgte Madame de Staël paa
Coppet ogsaa var i Paris og 1818 udnævntes til
Prof. i Litt. i Bonn, hvor han indgik et nyt,
kortvarigt Ægteskab. Sammen med sin Broder
fik han 1815 det af Ferdinand III til Familien
skænkede Adelspatent fornyet. I Bonn lagde de
orientalske Sprog overvejende Beslag paa hans
Interesse, han studerede Sanskrit og grundede
et Trykkeri med Sanskrittyper i
Universitetsbyen. Medens hans Broder Friedrich gik over
til Katolicismen, holdt han fast ved
Protestantismen. Men som Aarene gik, traadte adskillige
uheldige Karaktertræk frem hos ham, især
voksede hans Forfængelighed og hans Følelse
af adelig Fornemhed i uhyggelig Grad. Hans
gamle Elev fra Bonns Høresale Heinrich Heine
skaanede ham da heller ikke for satiriske
Angreb. Som skabende Digter er S. af ringe Bet.
Han er vistnok en Formens Mester, men
Indholdet er tørt og uinspireret (»Gedichte« [1800],
Dramaet »Jon« [1803], »Poetische Werke« [2 Bd,
1811]). Enkelte af hans Sonetter og Epigrammer
har dog overlevet Forkrænkeligheden. Som
Kritiker derimod fik han afgørende Bet.
(»Vorlesungen über dramatische Kunst und
Literatur« [1809—11], »Kritische Schriften« [1828]).
Han blev Romantikkens Banebryder og Herold,
medens hans Shakespeare-Overs. kom til at
virke inspirerende i vide Kredse (»S.’s dramatische
Werke« [9 Bd, 1797—1801 og 1810]), 2. Opl.
forøget af Tieck, Dorothea Tieck og Baudissin
(1825—33), udg. paany af Bernays (12 Bd,
1871—73), af Brandl (10 Bd, 1897—99), ny revideret
Udgave af H. Conrad (5 Bd, 1905). Hans
Calderon-Overs. udkom under Titelen »Spanisches
Theater« (2 Bd, 1803 og 1809). Endvidere udgav
han »Ueber Theorie und Geschichte der
bildenden Kunst« (1827), »Indische Bibliothek« (3 Bd,
1823—30), »Baghavad-Gitâ« og »Râmâyana«.
»Sämtliche Werke« udg. af Ed. Böcking (12 Bd,
1846—47), »Auswahl« ved Oskar Walzel i
»Kürschners Nationallitteratur« (Bd 143)
Schüddekopf und Walzel: »Goethe und die Romantik«
(Schriften der Goethe-Gesellschaft XIII og XIV
1898). (Litt.: E. Su1zer-Gebing, »Die
Brüder S. in ihrem Verhältniss zur bildenden
Kunst« [1897]; K. Alt, »Schiller und die
Gebrüder S.« [1904]; R. Huch, »Blütezeit der
Romantik« [1899]; Georg Brandes, »Den
romantiske Skole« (ny Udg. 1924]).
C. B-s.
Schlegel [’∫le.gəl], Dorothea, f.
Mendelssohn, f. i Berlin 24. Oktbr 1763, d. i Frankfurt
a. M. 11. Aug. 1839. Hun var den berømte
Filosof Moses Mendelssohn’s ældste Datter og ægtede
Købmand Simon Veit. Hun giftede sig senere
med Friedrich Schlegel, levede en Tid i Wien,
senere, 1829, i Rom med sin Søn Maleren Philip
Veit og ledsagede ham 1831 til Frankfurt a. M.
Hun efterlignede »Wilhelm Meister« i
Roman-Fragmentet »Florentin« (udg. af Fr. S., 1801),
som senere paavirkede Eichendorff i hans
Roman »Ahnung und Gegenwart«. Paa sin Mands
Arbejder øvede hun ofte stor Indflydelse, særlig
paa hans Samlinger af middelalderlig Digtning.
(Litt.: J. M. Raich, »D. v. S. und ihre Söhne.
Briefwechsel« [1881]; S. Hensel, »Die Familie
Mendelssohn« [ny Udgave 1922]; F. Deibel,
»D. S. in Zusammenhang mit der romantischen
Schule« [1905]; F. E. Hirth, »D. S.’s
»Florentin«« [1901]).
C. B-s.
Schlegel [’∫le.gəl], Friedrich von, tysk
Videnskabsmand og Forf., ovenn.’s Broder, f. i
Hannover 10. Marts 1772, d. i Dresden 11. Jan.
1829. Han var først i Købmandslære i Leipzig,
men besluttede i
sit 16. Aar at
studere og
besøgte Univ. i
Göttingen
sammen med sin
ældre Broder.
Han studerede
først Jura og
Filosofi, derpaa
Filologi, et
Studium, han
fortsatte i Leipzig.
Men de tørre
Studier blev
opgivne til Fordel
for Litteratur og
Kunst, han
granskede nøje den
græske Oldtids
Digtning og debuterede med »Von den
Schulen der griechischen Poesie« (1794). Han
besøgte Dresden og Berlin, bosatte sig 1796 i
Jena og udgav herfra sararaen med sin Broder
Tidsskr. »Athenäum«, hvor han offentliggjorde
sine »Fragmente«. I den romantiske Bevægelse
var han en af de førende og vendte sig med
Skarphed mod Schiller, medens han nøje
sluttede sig til Tieck og Schleiermacher. Dennes
Bekendtskab gjorde han i Berlin, hvor han ogsaa
traf den berømte Filosof Moses Mendelssohns
Datter Dorothea Veit, som for hans Skyld lod
sig skille fra sin Mand, Købmand V., og ægtede
S. 1804 efter at være gaaet over til
Protestantismen. Han skrev i Aarh.’s Slutn. det formløse
Romanfragment »Lucinde« [Berlin 1799, udg.
paany af J. Fränkel [1907]). Det hører til de
Dannelsesromaner, der fulgte i det af Goethe’s
»Wilhelm Meister« angivne Spor. Som Digter var
S. ligesom sin Broder svag og usikker, men i
»Lucinde« er der dog ved Siden af de sensuelle
Elementer et kunstnerisk Temperament af ikke
ringe Ejendommelighed. Den antikiserende
romantiske Tragedie »Alarcos« (1802), som ikke kom til
Opførelse i Weimar, og »Gedichte« (1809) viser S.’s
frugtesløse Kamp for at hævde sig poetisk. 1801
habiliterede sig som Privatdocent i Filosofi i
Jena og rejste det flg. Aar til Paris, hvor han
studerede Kunstsamlingerne, Persisk og Indisk, samt
holdt Foredrag over Filosofi. Herfra udgav han
Tidsskr. »Europa«. Senere rejste han til Köln,
hvor han ogsaa holdt Forelæsninger, og her gik
han og Dorothea over til Katholicismen, en Tro
som syntes ham bedst forenelig med hans
romantiske Livsanskuelse, der hævdede Digterens
ubundne Frihed. Paa Grundlag af sine
 |
| F. v. Schlegel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
