Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 19 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlenther, Paul - Schleppegrell - Schlesien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Bernhard Baumeister« og »Adolf v. Sonnenthal«. Han
var Medudgiver af den tyske Folkeudgave af
Ibsen’s Værker, og har endvidere udg. »Th.
Fontanes Causerien über Theater«, »Kritische
Schriften von Otto Brahm« og
»Bühneneinrichtungen von Goethe’s Faust«. I S. mistede det
tyske Aandsliv en særpræget og dybt
interesseret Personlighed.
C. B-s.

Schleppegrell [’s_jlæp_əgræl’], Frederik
Adolf, dansk General, f. 28. Juni 1792 i Norge,
falden ved Isted 25. Juli 1850. Han blev norsk
Landkadet 1804, Fændrik og Sekondløjtnant 1807,
samt efter
Fægtningerne ved
Killemo og
Toverud 1808
Premierløjtnant.
Under Krigen
1813—14
udmærkede han sig
paa ny ved
Ingedal, men
traadte, efter
Norges
Forening med
Sverige, sammen
med Vennerne
Rye og
Helgesen ud af
Hæren og fik ved
Prins Christian
Frederik’s
Medvirkning Ansættelse i den preussiske Hær
under Blücher. Han fik dog ikke Lejlighed til
større Virksomhed og maatte forlade preuss.
Tjeneste, da Napoleon var besejret, hvorefter
han med sine Venner optoges i den danske Hær
og blev ansat ved Auksiliærkorpset, hvorfra han
1816 vendte tilbage og blev ansat i Aalborg.
Allerede 1819 fik han uden for Reglen
Kaptajnskarakter, og 1828 blev han Chef for Regimentets
Jægerkompagni, som han uddannede med stor
Flid og Dygtighed til en saadan Højde, at det af
Frederik VI fremhævedes i en Parolbefaling. S.
avancerede 1839 til Major, og 1842 til
Oberstløjtnant, blev Kommandør for 8. Bataillon, men
tilbyttede sig 1847 2. Jægerkorps,

Ved Krigens Udbrud 1848 stilledes S., der lige
var bleven Oberst, i Spidsen for Flankekorpset,
og han lagde da i de første Kampe stort Mod og
Koldblodighed for Dagen, medens han ved
Nybøl og Dybbøl tillige udmærkede sig som
Troppefører. S., som i Maj var bleven Generalmajor,
fik derpaa Kommandoen over 3. Brigade, der
Vinteren 1848—49 laa paa Als og derefter
deltog i Kampene ved Kolding og Gudsø samt i
Slaget ved Fredericia, hvor han atter vandt
Berømmelse ved sin raske Indgriben, da Brigaden
Zastrov tvang den danske venstre Fløjs 1.
Træfning tilbage.

Under Vaabenstilstanden fik S. først
Inspektion over Fodfolket paa Sjælland og derefter
Kommandoen paa Als, men ansattes ved Krigens
Genoptagelse som Kommandør for 2. Division.
Under Slaget ved Isted angreb denne
Slesvig-Holstenernes Stilling i 3 Kolonner. S. fulgte selv
med den midterste, der fra Øvre Stolk bøjede af
mod SV., og mente sig sikret i sin venstre
Flanke ved Langesø. Herover havde Insurgenterne
imidlertid slaaet en Bro, saa Brigaden v. d.
Horst kunde overraske den bageste Del af
Kolonnen i nævnte Landsby. Under den deraf
opstaaede Forvirring søgte S. at holde igen med
de Midler, der stod til hans Raadighed, og da
han saa nogle fjendtlige Jægere i Færd med at
tage en Kanon af Batteriet Baggesen, gav han
en Rytterafdeling, til hvilken han selv sluttede
sig, Befaling til at frelse den. Under Raabet
»Fremad Folk; det gælder eders og min Ære«,
huggede han ind, men Angrebet blev afslaaet,
og under Tilbagegangen ramtes S. af en
Geværkugle i Panden og sank af Hesten, ligesom hele
hans Stab saaredes. Først da Stolk var
tilbageerobret, fandtes han liggende bevidstløs paa
Valpladsen, hvorfra han førtes til Flensborg. Her
udaandede han næste Morgen og blev 28. Juli
jordet i den store Krigergrav.
(P. Nw.). E. C.

F. A. Schleppegrell.

Schlesien [∫le.z_iən, dansk ’s_jle’s_iən], Landsdel
i den tyske Fristat Preussen, grænsende mod
NØ. og SØ. til Polen, mod SV. til
Tschekkoslovakiet og Fristaten Sachsen og mod NV. til
de preuss. Prov. Sachsen og Brandenburg.
Terrainmæssigt tilhører S. dels Sudeternes
Nordøstskraaning, dels den saakaldte schlesiske
Lavlandsbugt, der skyder sig ind mellem
Sudeterne og Katzengebirge og gennemstrømmes af
Oder, og som i geol. Henseende maa opfattes
som en langs Sudeternes Rand sænket Flage af
Jordskorpen, som er blevet dækket af unge,
tertiære og kvartære, Aflejringer, hvis Jordbund
er meget frugtbar, især hvor den bestaar af
Løss. Dog findes der ogsaa imod N. og Ø.
sandede Strækninger, som for en stor Del er
skovbevoksede. I Bjerglandet hæver S. sig op til
Mellemtysklands højeste Punkt, Schneekoppe, i
Riesengebirge paa Grænsen af
Tschekkoslovakiet (1603 m). Som isolerede Forposter i
Lavlandet ligger Landeskrone (420 m) ved Görlitz,
Katzbach-Bjergene (720 m) og Zobten (718 m).
Katzengebirge naar i Moltkehohe 256 m, og
endelig strækker mod SØ. en Udløber fra
Tarnowitz-Plateauet i (Polen, Der Chelm, sig ind
i S. og kulminerer i Annaberg (385 m). SØ.
derfor ligger kulførende Dannelser saa tæt under
Overfladen og i en saadan Mægtighed, at det
øvreschlesiske Kuldistrikt er et af Europas
vigtigste. Dets Bet. forstærkes i høj Grad af de
over Kullagene liggende, rige Bly- og
Zinkmalmlejer, i mindre Grad ogsaa Jernlejer.

Ved Gleiwitz opstilledes 1796 den første
Kokshøjovn i Preussen og ved Bleiwerk 1788 den
første Dampmaskine i Tyskland. Dette
Minedistrikt tilhører dog kun for en ringe Dels
Vedk. Tyskland. Før Nyordningen som Følge
af Verdenskrigen var Kularealet fordelt
saaledes, at Tyskland ejede 33 %, Polen 52 % og
Østerrig-Ungarn 15 %, men nu er Tysklands
Andel svundet ind til 7 % og Polens vokset til
78 %. Og imedens Kulforraadet i den tyske
Del tidligere ansloges til 113 Milliarder Tons,
menes den nu resterende Beholdning kun at
andrage 5—6 Milliarder Tons. Af 67 Gruber er
12 forblevet ved Tyskland; deres
Aarsproduktion andrager (1920) 7,7 Millioner Tons eller
c. 25 % af den samlede Produktion i det
tidligere tysk-schlesiske Kuldistrikt. Samtlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>