Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlesien - Schlesien (Landsdel i Tschekkoslovakiet) - Schlesiengrube - Schlesinger, Frank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
germaniseret. Ved Delinger mellem forsk. Linier
af Fyrstehusene udstykkedes S. fra Midten af
13. Aarh. i den Grad, at der i 14. Aarh. fandtes
19 Schlesiske Fyrstendømmer, deraf de 10 i
Nedreschlesien, nemlig: Brieg, Breslau,
Liegnitz, Schwednitz, Glogau, Steinlau,
Münsterberg, Sagan, Jauer og Öls, de 9 i Øvreschlesien,
nemlig: Kosel, Teschen, Beuthen, Falkenberg,
Oppeln, Strelitz, Ratibor, Troppau og
Jägerndorf. De fleste af de Schlesiske Lande
anerkendte 1327—29 Kong Johan af Böhmen’s
Beskyttelsesret, hvad den polske Konge Kasimir
den Store 1335 stadfæstede, og fra Kejser Karl
IV’s Tid hørte, hele S. som bøhmisk Len til det
tyske Rige. En af de flg. bøhmiske Konger gav
nogle af de schlesiske Hertuger Ret til, i
Tilfælde af Barnløshed, ved testamentarisk
Bestemmelse at vælge deres Efterfølger. Da
Hertug Frederik II af Liegnitz, Brieg og Wohlau i
Kraft heraf 1537 havde sluttet en Arveforening
med Kurfyrst Joachim II af Brandenburg,
erklærede Habsburgeren Ferdinand I (senere tysk
Kejser), der 1526 var blevet Konge af Böhmen,
dette Forlig for ugyldigt (1546), hvad
Brandenburg protesterede mod, ligesom det senere
nedlagde Indsigelse mod, at Kejser Ferdinand II
(1621) fradømte en yngre Søn af Kurfyrst
Joachim Frederik, Joachim Georg,
Besiddelsesretten til det Schlesiske Hertugdømme Jägerndorf,
fordi han havde sluttet sig til Frederik af
Pfalz-Böhmen. Regeringen i Wien afviste
imidlertid disse Protester, ligesom den ikke, skønt
den evangeliske Lære havde vundet Indgang i
den største Del af S., vilde høre Tale om.
Religionsfrihed for Protestanterne, der, efter at
de fleste Schlesiske Fyrstendømmer var
tilfaldne den bøhmiske Krone, blev haardt trykkede.
Da den sidste Schlesiske Piast, Hertug Georg
Vilhelm af Liegnitz, Brieg og Wohlau, var død
(1675), og Kejser Leopold havde taget hans
Lande i Besiddelse, blev de kirkelige
Tvangsforholdsregler ogsaa udvidede til dem, og det
hjalp ikke, at Kurfyrst Frederik Vilhelm den
Store af Brandenburg 1683 genoptog sin
Families Fordringer paa Liegnitz, Brieg, Wohlau og
Jägerndorf; Forhandlingerne herom førte ikke
til noget nævneværdigt Resultat, og
Protestanterne fik ingen Lettelser. Dette opnaaede de først
ved Karl XII’s Mellemkomst, idet Kejseren efter
Freden i Alt-Ranstädt (1707) blev nødt til at
stille de protestantiske Menigheder noget
friere. Fuld Religionsfrihed fik S. først, da
Frederik II af Preussen, efter at Maria Theresia
havde afvist hans Fordring paa de 4 ovenfor
nævnte Schlesiske Fyrstendommer (1740),
havde angrebet Østerrig (se schlesiske
Krige) og ved Freden i Breslau (11. Juli 1742)
havde tvunget Maria Theresia til at afstaa hele
S. til Preussen med Undtagelse af den Del, der
siden blev ved Østerrig, indtil den ved dette
Riges Splittelse gik over til Tschekkoslovakiet.
Bl. de Reformer, der blev indførte i den ny
Preuss. Prov., var foruden en hel ny Ordning
af Administrationen og Retsplejen ogsaa
fuldstændig Religionsfrihed for alle Trossamfund,
en Foranstaltning, der vistnok mere end noget
andet bidrog til hurtig at forsone S. med det
Preuss. Regimente. Hele denne gode Erobring
bevarede Preusserne indtil Verdenskrigens
Afslutning. Derefter blev det ved Versailles-Freden
1919 tvunget til straks at afstaa et lille Stykke
af S. til Tschekkoslovakiet, og et andet lille
Stykke til Polen, og fremdeles maatte det efter
en Folkeafstemning i Øvreschlesien (Marts 1921),
der i øvrigt gav et Flertal for Tyskland, afstaa
en større Del af Øvreschlesien til Polen. (Litt.:
Grünhagen, »Geschichte S.’s« [I—II, Gotha
1884—86]; Samme, »Wegweiser durch die
schlesischen Geschichtsquellen bis 1550«
[Breslau 1876]; Samme, »Regesten zur schlesischen
Geschichte« [2. Opl., Breslau 1880—84];
Grotefend, »Stammtafeln der schlesischen
Fürsten bis 1740« [Breslau 1876]; Ziegler, »Die
Gegenreformation in S.« [Halle 1888]).
(C. F.). H. J-n.
Schlesien [∫le.ziən, dansk ’sjle’siən] (tschekk.
Slezsko), Landsdel i Tschekkoslovakiet,
hovedsagelig bestaaende af det tidligere
østerrigske Hertugdømme og Kronland S.,
grænser til den preuss. Provins S., Polen,
Slovakiet og Mähren og bestaar af to ved en Del
af Mähren adskilte Landomraader, et østligt
og et vestligt, som begge er ret bjergrige. De
nordvestlige Bjerge, Reichenstein og Hohes
Gesenke (tschekk. Hrubý Jesenik) med Altvater
(Praděd, 1490 m), tilhører Sudeterne, medens
de løstlige, der i Lysa Hora naar 1325 m, er en
Del af de nordlige Karpater (Beskiderne).
Største Delen af Landet afvandes af Oder og dens
Bifloder Oppa og Olsa; kun det østlige Hjørne
hører til Weichsels Flodomraade. S. er 4420
km2 og har (1921) 672268 Indb., 152 pr km2;
det er den tættest befolkede Del af
Tschekkoslovakiet. Efter Modersmaalet er 296194
Tschekkere og Slovaker, 252365 Tyskere og 69967
Polakker, 554791 er Katolikker, 64669
Protestanter og 7317 Jøder. Knap Halvdelen af Arealet
er Ager- og Græsland, c. % er Skov.
Bjergværksdrift og Industri er især knyttet til det
rige Stenkulsdistrikt mellem Ostrau (Ostrava)
og Karwin (Karviná) i det østlige S., hvor
alene Kulgruberne sysselsætter over 50000
Mennesker. Her finder ogsaa i stor Udstrækning
Jernudsmeltning (hovedsagelig af slovakiske og
svenske Malme) Sted. I øvrigt findes navnlig i
Sudeterne en livlig Bomulds- og
Lærredsindustri. Hovedstaden i S. er Troppau (Opava).
Efter den ny, endnu ikke gennemførte
administrative Inddeling af Tschekkoslovakiet kommer
S. til sammen med Dele af Mähren at udgøre
Departementerne XII, Olomouc, XIV, Moravska
Ostrava, og XXI, Těšin.
O. K.
Schlesiengrube [’∫leziəngru.bə] (polsk
Chropaczow), Landkommune og Godsdistrikt i polsk
Schlesien, S. f. Beuthen, med (1910) 10313 Indb.
(hvoraf Godsdistriktet 3308). Zink- og
Kulgruber, Svovlsyrefabrikker, Teglværker.
O. K.
Schlesinger [’∫le.zeŋər], Frank, amer.
Astronom, f. 11. Maj 1871 i New York,
studerede Astronomi i Columbia og Pittsburg, var
1899—1903 ansat ved Internat. Lat. Observatory
i Ukiah, Kalifornien, 1903—05 Astronom ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
