Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schleswig-Holstein - Schleusingen - Schley, Winfield Scott - Schleyer, Johann Martin - Schlichting Carlsen - Schlichtkrull, Johan Christoffer - Schlieffen, Alfred von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertugd. S.« [Kbhvn 1864]; H. Oldekop,
»Topographie des Herzogtums Schleswig« [Kiel
1906]; Samme, »Topographie des Herzogtums
Holstein«, I—II [Kiel 1908]; H. V. Clausen,
»Sønderjylland, en Rejsehaandbog«, 5. Udg.
[Kbhvn 1922]; R. Haupt, »Die Bau- und
Kunstdenkmäler der Provinz S.-H.«, I—III
[Kiel 1887—89]; P. Hambruch,
»Landeskunde von S.-H., Helgoland und der Freien und
Hansestadt Hamburg« [Leipzig 1912]).
O. K.
Schleusingen [’∫lå^yzeŋən], By i preuss. Prov.
Sachsen, Regeringsdistrikt Erfurt, ved den
sydlige Rand af Thüringerwald og Erles og Nahes
Udmunding i Schleuse, 23 km Ø. f. Meiningen,
har en Jernbanestation, en evangelisk Kirke,
et Slot, der opfortes 1274, og har været
Residens for Greverne af Henneberg (1245—1583),
et gammelt Raadhus, et nu som Skole benyttet
Johanniterhus, Gymnasium, Seminarium,
Amtsret og Overførsteri. Byen har store
Ølbryggerier, Fabrikation af Glasinstrumenter, Papir,
Træ- og Lædervarer og (1919) 3966 Indb. Byen
søges i den nyere Tid af Sommergæster. Paa
det skovrige Kohlberg N. f. Byen er der
smukke Spadsereveje.
(M. Kr.). O. K.
Schley [∫la^i], Winfield Scott,
nordamerikansk Søofficer, f. 9. Oktbr 1839, d. 2. Oktbr
1911. S. blev Officer 1860 og deltog som saadan i
den amer. Borgerkrig. I 1884 blev han Chef for
en arktisk Ekspedition, der skulde undsætte
Løjtnant Greely, og udførte dette Hverv med stor
Omtanke og Dygtighed, der førte til, at Greely
og 6 af hans Medarbejdere samt
Ekspeditionsresultaterne blev reddet. 1890 førte S. som Chef
for Krydseren »Baltimore« den berømte
sv.-amer. Ingeniør John Ericsson’s Støv fra Amerika
til Sverrig. I den sp.-amer. Krig 1898 var S.
Chef for en »flyvende Eskadre« paa 3 store og 3
smaa Krydsere. For hans Optræden som saadan
er han bleven stærkt kritiseret og beskyldt for
Mangel paa Overlæg og Initiativ, navnlig i Beg.
af Krigen, men han var dog saa heldig at
konstatere den sp. Admiral Gerveras Krydserflaades
Tilstedeværelse i Santiago og at være
Øverstkommanderende i Slaget, der førte til dennes
Ødelæggelse ved dens Udbrud den 3. Juli, idet
den kommanderende Admiral Sampson i det
Øjeblik var fjernet saa langt fra Slagpladsen, at
han ikke kom til at deltage. S. udnævntes efter
Slaget til Kontreadmiral.
C. B-h.
Schleyer [’∫la^iər], Johann Martin,
Opfinder af »Volapük«, f. 18. Juli 1831 i Oberlauda
i Storhertugdømmet Baden, d. 16. Aug. 1912 i
Konstanz. Han studerede i Freiburg og blev
1856 præsteviet; var derefter katolsk Præst
forsk. Steder, bl. a. i Litzelstetten ved
Konstanz og senere i Mainau. Efter at have opgivet
sin Præstevirksomhed 1885 for helt at kunne
ofre sig for sine sproglige Interesser, bosatte
han sig i Konstanz. Han har skrevet en
Mængde Digte, især, men ikke udelukkende, af
religiøs Art, og havde gjort sig kendt med et
stort Antal Sprog. 1878 opstillede han et alm.
Alfabet, hvormed alle Sprog i Verden skulde
kunne skrives, men var ikke helt heldig
dermed. Mest kendt er han blevet ved Opfindelsen
af Verdenssproget »Volapük«, et kunstig
konstrueret Sprog, der skulde være internationalt
Meddelelsesmiddel hele Verden over. Planen
derfor udtænkte han 1879 og udviklede det
videre i de flg. Aar, i hvilke han bl. a. udgav
et Maanedsskrift, »Volakabled« (1881-1908),
Volapük vandt navnlig i den sidste Halvdel af
1880’erne en Mængde begejstrede Tilhængere i
mange Lande, og Grammatikker og Ordbøger
derfor udkom i en Mængde Oplag paa mange
Sprog. Men i Virkeligheden led det i hele sit
Anlæg af saa store Mangler, at det allerede i
1890’erne mere og mere trængtes tilbage, og det
er nu vistnok ganske skrinlagt.
Vilh. Th.
Schlichting Carlsen, se Carlsen, C. P. A. S.
Schlichtkrull [’slektkrul], Johan
Christoffer, dansk Maler, f. 28. Febr 1866 paa
Frederiksberg. Uddannet paa det tekn. Selskabs
Skole under Grønvold, paa Akademiet 1885—87,
derefter et Par Vintre paa de fri Studieskoler
under Krøyer. Udstillede første Gang 1889,
derefter regelmæssigt hvert Aar, Portrætter og
Landskaber (mest fra Vendsyssel). Kunstmuseet
ejer »Barneportræt« (1898) og »Naar Hvilen
falder paa« (1901), Aalborg Museum
»Dameportræt« (1902), for hvilket S. fik Akademiets
Aarsmedaille 1. Gang, Maribo Museum »Gamle Ane
i sit Hjem« (1906), Ribe Museum »Portræt af min
Hustru« (1908), Horsens Museum »Efter
Aftenbadet« (1924), og Metropolitanskolen »Portræt
af Rektor Bloch« (1906). 1906 fik S. for »Mellem
Bakkerne, Aftensol, Vendsyssel«) 2. Gang
Akademiets Aarsmedaille og blev derved Medlem af
dets Plenarforsamling. 1899—1908 Lærer ved
Akademiets Kunstskole for Kvinder. Til
Kunstforeningen har S. solgt 6 Billeder og til
Foreningen for national Kunst 2. Medaille paa
Verdensudstillingen i Chicago 1893 og mention
honorable paa Verdensudstillingen i Paris 1908.
Rejser til Paris 1891, til Italien 1896 og 1899.
P. J.
Schlieffen [’∫li.fən], Alfred von, Greve,
tysk Generalfeltmarskal, f. 1833, d. 1913. S. blev
1853 Officer i Rytteriet, deltog i Felttogene 1866
og 1870—71 som Generalstabsofficer, tjente
afvekslende i Rytteriet og Generalstaben og
udnævntes 1885 til Generalmajor. 1891 blev S. Grev
Waldersee’s Efterfølger som Chef for
Generalstaben, i hvilken Stilling han virkede indtil sin
Afgang fra Hæren i 1905. Fra 1904 var S.
Medlem af dem preuss. Landdag, og 1911 modtog han
Feltmarskalstaven. S. har stor Fortjeneste af den
tyske Generalstabs Udvikling, han arbejdede
videre i den store Moltke’s Fodspor; han var
Forkæmper for, at man under Operationerne skal
søge at angribe Fjenden i begge Flanker
(»Cannae-Operation«). Under hans Ledelse
udarbejdedes den tyske Operationsplan for den store europ.
Krig, som stadig ventedes. Moltke havde villet,
at man først skulde nedkæmpe Rusland og
derefter gaa mod Frankrig; S. besluttede først at
kæmpe mod Frankrig og derefter mod
Rusland. Ved Verdenskrigens Udbrud fulgtes i
Hovedsagen S.’s Plan (se Verdenskrigen),
men til Skade for Tyskland gjorde man ikke den
tyske højre Fløj, der rykkede gennem Belgien,
saa stærk, som S. havde ønsket. S. har skrevet
fl. Værker, som efter hans Død er samlede af
den store Generalstab i Generalfeldmarschall,
Graf A. v. S.: »Gesammelte Schriften«; særskilt
er udkommet »Cannae« (1924).
E. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
