Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmedes, Erik Anton Julius - Schmedes, Hakon - Schmedes, Paul - Schmeks - Schmelck, Ludvig Henrik Benjamin - Schmeller, Joseph Andreas - Schmerling, Anton v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Paris og debuterede 1891 som Valentin i
»Faust« paa Operaen i Wiesbaden, var 1894 i
Nürnberg og kom 1896 til Dresden, hvor han
linder Iffert’s Vejledning lagde sin Stemme om
til Tenor. 1898 blev han knyttet til
Wien-Operaen, til hvis bærende Kræfter han nu i en lang
Aarrække hørte, og efter at han 1899 havde
sunget Siegfried og Parsifal i Bayreuth, traadte
han ind i Rækken af de internationale
Wagner-Sangere. 1924 trak han sig tilbage fra Scenen.
1901 var han bleven udnævnt til østerr.
Kammersanger.
S. L.
Schmedes [sjme.ðəs], Hakon, dansk
Musiker, foreg.’s Broder, f. i Gentofte 31. Oktbr
1877, uddannedes som Violinist, først hos Halir
i Berlin, senere hos Ysaye i Bryssel, virkede
nogle Aar som Soloviolinist og Medlem af Boston
Symfoniorkester i Amerika, tog derefter Ophold
i Berlin, Paris og Kbhvn. I de senere Aar er
han optraadt som Komponist af forsk. Sange,
Operetten »Dronningen af Montmartre«,
Musikken til »Peder Most« samt senest Balletten »To
i et Glashus« (Kgl. Teater, 1922—23).
A. H.
Schmedes [sjme.ðəs], Paul, dansk Sanger,
foreg.’s Broder, f. i Gentofte 17. Septbr 1869,
var opr. Tømmerhandler i Kbhvn, men rejste
1905 til Wien, hvor han uddannede sin Stemme
hos Iffert og 1906 debuterede som
»Liedersänger«. Han er ansat som første Sanglærer ved
»Neues Conservatorium für Musik« i Wien.
A. H.
Schmeks [∫mæks] eller Tatra-Füred,
Badested i Ungarn, 1011 m o. H. Nærmeste
Jernbanestation er Poprad-Felka paa Linien
Kaschau—Oberberger. I gl Tatra-Füred findes
kulsyrerige Kilder og en Koldtvandskuranstalt;
Ny Tatra-Füred er indrettet som et
Højdesanatorium i Lighed med Davos og ligesom dette
aabent hele Vinteren. Om Efteraaret er der
Druekur.
(Lp. M.). E. F.
Schmelck [∫mælk], Ludvig Henrik
Benjamin, norsk Kemiker, f. paa Kjelsaas
Brug i Aker 27. Juli 1857; d. i Oslo 6. Febr
1916, blev Student 1874, lagde sig særlig efter
Kemi og var 1876—77 Prof. Worm-Müller’s
Privatassistent paa det fysiol. Institut ved Oslo
Univ. Han medfulgte den norske
Nordhavsekspedition som Kemiker paa dens
Undersøgelsestogt 1878 og var indtil 1881 beskæftiget med den
kem. Bearbejdelse af de her indsamlede Prøver
af Havvand og Havbund. Efter at have gjort sig
bekendt med lgn. Anstalter i Danmark og
Sverige oprettede han 1881 i Oslo et privat
Undersøgelseslaboratorium, som i en Række af Aar
var det eneste af den Art i Norge, og i hvilket
han i Aarenes Løb udførte en stor Række
Undersøgelser af Brugsgenstande og
Levnedsmidler. I Egenskab af Kemiker og
Laboratoriebestyrer indehavde han en Række offentlige
Tillidshverv: Lysoliekontrolør for Oslo Distrikt
(fra 1890), fast beskikket sagkyndig i Juryen
{fra 1891), Kemiker for Fyrvæsenet og
Stadskemiker i Oslo (fra 1892), Statsguardein og
Medlem af Patentkommissionen (fra 1896). For
offentlig Regning foretog han dels indenlandske
Studierejser for at gøre kem.-bakteriologiske
Analyser af Vandet i norske Elve, Søer og
Bræer, dels adskillige Rejser til Udlandet, og
deltog navnlig i de hygiejniske Kongresser og
besøgte de senere Verdensudstillinger. I en
Række af Aar var han Medlem af den
polytekniske Forenings Bestyrelse og Medlem af
Redaktionskomiteen for »Teknisk Ugeblad«. 1893
blev han Medlem af Oslo Videnskabsakademi. I
sine senere Aar kastede han sig med særlig Iver
over retskemiske, deriblandt ogsaa grafologiske
Studier. Flere vigtige Domme blev fældede paa
Grundlag af det af S. ofte med stor
Skarpsindighed og Grundighed tilvejebragte Bevismateriale.
Hans litterære Produktion var meget alsidig og
omfatter Bedegørelser for de ovf. antydede
Spørgsmaal. S. var ogsaa kendt som Forf. i
den humoristiske Genre.
(Joh. Sebelien). Wt. K.
Schmeller [’∫mælər], Joseph Andreas,
tysk Germanist, f. i Tirschenreuth i Oberpfalz
1785, d. i München 1852. Hans første
Hovedværker var: »Die Mundarten Bayerns,
grammatikalisch dargestellt« (1821) og den udmærkede
»Bayrisches Wörterbuch« (4 Bd, 1827—36; 2.
Opl. ved Fromman 1868—77), der blev
Grundlag for det tyske Dialektstudium. 1828 blev han
Prof. i ældre tysk Litteratur ved Univ. i
München, 1840 Underbibliotekar ved Statsbiblioteket.
Han udgav den oldsachsiske Evangelieharmoni
»Hêliand« (1830) med Grammatik og et meget
grundigt Glossar (1840), en Oversættelse af den
oldhøjtyske Evangelieharmoni (1841), og det
oldtyske Ragnaroksdigt »Muspilli« (1832); desuden
en Afh. om de saakaldte »Cimbriske Kommuner«
i de venetiske Alper og deres Sprog (1838); hans
»Cimbrisches Wörterbuch« udgaves af
Bergmann (1885).
(C. A. N.). G. S-e.
Schmerling [’∫mærleŋ], Anton v., østerr.
Statsmand, f. 23. Aug. 1805 i Wien, d. 23. Maj
1893. Han traadte 1829 ind i Statstjenesten og
blev 1846 Appellationsretsraad i Wien, men
opgav n. A. sit Embede og optraadte i
Nedreøsterrigs Landdag skarpt imod Metternich’s
Styrelse. Han vandt derved stor Folkeyndest og
blev April 1848 af det ny Ministerium sendt til
Frankfurt som »Tillidsmand« ved Forbundsdagen
og var i Maj dennes Formand; desuden valgtes
han til den tyske Nationalforsamling. I Juli blev
han Uden- og i Aug. Indenrigsminister hos den
tyske Rigsforstander indtil Decbr og var
derefter Østerrigs Sendemand hos dennes
Regering, samtidig med at han i Nationalforsamlingen
var Fører for det stortyske Parti indtil dettes
Udskillelse i Apr. 1849. To Maaneder senere
blev han østerr. Justitsminister og gennemførte
1850 den ny Retsordning med offentlig og
mundtlig Retspleje samt Nævninger, men trak
sig tilbage Jan. 1851, da han ikke vilde
understøtte den sejrende Reaktion. Han blev nu
Præsident for en Afdeling af Højesteret og 1858 for
Overlandsretten i Wien, samt 1855 Geheimeraad.
Decbr 1860, da det konstitutionelle Systems
Genoptagelse var fastslaaet, blev han paa ny
Minister og var i Virkeligheden den ledende Aand i
Regeringen. Udstedelsen af Februarforfatningen
var hans Værk, og han søgte nu at gennemføre
en konstitutionel, centraliseret Helstat uden
Agtelse for de enkelte Landes (særlig Ungarns)
hist. Rettigheder og med Hævdelsen af
Tyskhedens Overvægt. Men det lykkedes ham
hverken at bryde Magyarernes og Kroaternes
Modstand ell. at forsone de slaviske Folk med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
