Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Jørgen Jørgensen - Schmidt, karl - Schmidt - Schmidt, Karl Wilhelm Adolf - Schmidt, Leopold - Schmidt, Martin Johann - Schmidt, Max - Schmidt, Maximilian - Schmidt, Moritz (tysk Filolog) - Schmidt, Moritz (tysk Halslæge) - Schmidt, Nicolai Outzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hædersgaver fra det kgl. danske
Landhusholdningsselskab, de samvirkende danske
Landboforeninger, de danske Mejerier og den danske
Dyrlægeforening, Æresdoktor ved
Veterinærhøjskolen i Berlin. 1906 bevilgede Staten ham en
livsvarig Hædersgave paa 2000 Kr. aarlig, som
senere forhøjedes til 6000 Kr.
F. N.
Schmidt [∫met], Karl, kaldet S.-Rottluff,
tysk Maler og Grafiker, f. 1. Decbr 1880 i
Rottluff ved Chemnitz. Han var 1905—06
Medlem af Kunstnersamfundet »Brücke« i Dresden,
flyttede senere til Berlin. Under Indflydelse fra
Nolde udviklede S. sig til en af Tysklands
krasseste (og derfor stærkt omstridte)
Ekspressionister; Værker af S. kom til Samlinger i Hagen,
Chemnitz, Hamburg (Kunsthalle: Landskab,
Kvinde) m. v.
A. Hk.
Schmidt [∫met], Kaspar, se Stirner,
Max.
Schmidt [∫met], Karl Wilhelm Adolf,
protestant. Teolog, f. 20. Juni 1812 i Strasbourg,
hvor han levede og virkede hele sit Liv
igennem, d. 11. Marts 1895. 1839 blev han Prof. i
Teologi, og hans Fag var Kirke- og
Dogmehistorie. Bl. hans Værker maa nævnes Essai
sur Jean Gerson (1839), Johann Tauler (1841),
Histoire et doctrine de la secte des Cathares
ou Albigeois I—II (1849), Essai historique sur
la société civile dans le monde romain et sur
ta transformation par le christianisme (1853),
Traités mystiques (1876), Histoire littéraire de
l’Alsace à la fin du 15. et au commencement du
16. siècle I—II (1879) og Précis de l’histoire de
l’Église d’occident pendant le moyen âge (1885).
A. Th. J.
Schmidt [∫met], Leopold, tysk
Musikforfatter, f. 2. Aug. 1860 i Berlin, har virket som
Kapelmester og udgivet nogle Kompositioner,
men er langt mere kendt som »Berliner
Tageblatt«’s mangeaarige og nuv. ansete
Musikanmelder og som Forf. af en Rk. værdifulde Skr
som »Zur Geschichte der Märchenoper« (1895),
»G. Meyerbeer«, »Haydn« og »Mozart« (i
Samlingen »Berühmte Musiker«, fl. Opl.),
endvidere »Moderne Musik«, »Meister der
Tonkunst«, Samlede Kritiker (3 Bd), »Beethoven«
(1914) m. m., derunder Nybearbejdelse af E.
Naumann’s »Illustrierte Geschichte der Musik«
og Udgaver af Beethoven- og Brahms-Breve.
S. er ogsaa optraadt som Foredragsholder
(i Kbhvn om Symfoniens Historie med orkestral
Illustration).
W. B.
Schmidt [∫met], Martin Johann, østerr.
Maler og Raderer, kaldet Kremser-S., f. 1718
i Grafenwörth (Nedreøsterrig), d. 1801 i Stein.
S., væsentlig uddannet ved Studiet af de gamle
Malere, udfoldede en næsten enestaaende rig
Virksomhed. Han skal saaledes have malet over
tusinde Oliemalerier og desuden mange
Vægbilleder, deriblandt de udmærkede Arbejder i
Kirken i Hausleuthen ved Stockerau. Arbejder
af S. er nu udstillede i Graz-Galeriet, Wiens
Akademisamling; endv. i Kirken i Krems m. m.
(Litt.: A. Mayer, »S.« [Wien 1879]).
A. Hk.
Schmidt [∫met], Max, tysk Maler, f. 1818 i
Berlin, d. 1901 i Königsberg. S. gik paa
Berlin-Akademiet, blev vel der særlig paavirket af W.
Schirmer (s. d.), var vidtberejst og skildrede
især, paa idyllisk Sæt, sydlandske Egne. 1868
blev han Prof. ved Weimars Kunstskole, 1872
ved Königsbergs Akademi. Arbejder af S. i
mange tyske Museer. Til Berlins Neues Museum
udførte han fl. Vægbilleder med gr. og ægypt.
Landskaber.
A. Hk.
Schmidt [∫met], Maximilian, tysk Forf.,
kaldet Waldschmidt (1832—1919), stud. ved
den polytekn. Skole i München
Ingeniørvidenskab, traadte 1850 frivillig ind i Hæren, deltog i
Krigene 1866 og 1870—71 og gik 1874 af som
Kaptajn. Han er en meget læst folkelig
Skribent, der ofte benytter Dialekt, og skildrer
med Forkærlighed Folkeliv og Naturforhold i
det bayerske Højland, dvæler ved Sæder og
Skikke og fordyber sig i deres kulturhistoriske
Oprindelse. Hans Produktion er meget
omfattende — betydeligst er »Volkserzählungen aus
dem bayrischen Wald« (4 Bd, 1863—68) og
»Altbayrische Erzählungen und Gedichte« (1884).
»Gesammelte Werke« (11 Bd, 1884—90),
»Volkserzählungen« (12 Bd, 1893—94). Folkeudgave
af »Gesammelte Werke« (32 Bd, 1898—1905, 3.
Opl., 34 Bd, 1912). (Litt.: »Meine Wanderung
durch 70 Jahre« [Selvbiografi 1902]; Werner,
»Vollendete und Ringende« [1900]).
C. B-s.
Schmidt [∫met], Moritz, tysk Filolog, f. i
Breslau 19. Novbr 1823, Prof. i Jena fra 1857.
hvor han døde 8. Oktbr 1888. Han har udg. fl.
Værker af gr. Grammatikere, Didymos (1854)
og Hesychios (5 Bd, 1858—68); desuden kan
nævnes »Pindar’s olympische Siegesgesänge«
(1869). Endelig gav han sig meget af med
Studier over det lykiske Sprog og udgav The
Lycian inscriptions (1868) og »Neue lykische
Studien« (1869).
H. H. R.
Schmidt [∫met], Moritz, tysk Halslæge, f.
1838 i Frankfurt a. M., d. 1907 smst. Virkede
mange Aar som praktiserende Læge, men gik
mere og mere over til udelukkende at
beskæftige sig med Halssygdomme og var en Række af
Aar en af Tysklands største Autoriteter paa
dette Omraade, har bl. a. udg. en i sin Tid
meget benyttet Lærebog. I egl. videnskabelig
Henseende kom han dog aldrig til at indtage
nogen Førerstilling, omend hans energiske
Arbejde for Behandlingen af Strubetuberkulosen
fik meget stor Bet.; han var den første, der
vovede at hævde Muligheden af at kunne
helbrede denne Sygdom. S. var en af dem, som i
San Remo konstaterede, at Kejser Friedrich’s
Halslidelse var Kræft.
J. M.
Schmidt, Nicolai Outzen, dansk
Billedhugger, f. i Ribe 2. Marts 1844, d. 18.
Marts 1910, kom efter at være udlært som
Kunstdrejer ind paa Kunstakademiet, som han
gennemgik 1868—72. Som Udstiller debuterede
han 1870 med en Portrætmedaillon; 1874 kom
hans betydeligste større Figur »Kyklopen
Polyphemos kaster Sten efter Odysseus’ Skib«, der
i formindsket Gengivelse har fundet ikke ringe
Udbredelse; 1876 fulgte en i Marmor udført
Portrætfigur af Maleren Alb. Küchler. For
øvrigt har S. mest udstillet Portrætmedailloner og
Buster. 1874—77 tilbragte han i Rom. Senere
har han væsentlig virket ved
Terrakottafabrikationen, dels som Modelerer ved Ibsen’s
Enkes Fabrik, dels for egen Regning. Til
Udførelse i Terrakotta har han bl. a. modeleret en
Mængde Amorinfigurer, der i talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
