Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidten, Henrik Gerner v. - Schmidt-Nielsen, Sigval - Schmidt-Phiseldeck, Conrad Georg Friederich Elias - Schmidt-Weissenfels, Eduard - Schmiedeberg - Schmiedeberg, Johann Ernst Oswald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstilling af Matematikkens Væsen og Værd og
Forhold til andre Videnskaber« (1827).
Chr. C.
Schmidt-Nielsen, Sigval, norsk Kemiker,
f. i Røros 17. Novbr 1877, tog 1897 Eksamen
som Ingeniørkemiker ved Trondhjems tekniske
Skole, studerede biologisk Kemi i Oslo og
Strassburg, Upsala og Kbhvn. 1901 tog han
Doktorgraden i Basel (Dr. phil.) med et Arbejde
over de enzymatiske (autolytiske) og
mikrobielle Processer ved Sildespegning. Efter et
længere Ophold i Upsala blev han 1904 Docent
i biologisk Kemi ved Sthlm’s Højskole. Efter
at være vendt tilbage til Oslo var han 1907
Assistent ved det fysiologiske Institut og
Forelæser i Fysiologi for realstuderende ved Univ.
1908 blev han ansat som Medicinalstyrelsens
Kemiker. 1913 blev han udnævnt til Prof. i
tekn. organisk Kemi ved den tekn. Højskole i
Trondhjem. Foruden de nævnte Arbejder over
Processerne ved Sildespegning har han
offentliggjort en Række Arbejder over Enzymer og
Fermenter, over Fedtarterne i Tran og
Havdyrenes Fedt samt over næringsmiddelkemiske
Spørgsmaal. Han har foretaget fl.
praktisk-videnskabelige Undersøgelser af hygiejnisk
Natur (navnlig over Elvenes Forurening med
Affaldsstoffer fra Fabrikker). Han har været
Medlem af en Række Regeringskommissioner,
saaledes af den norske og den skandinaviske
Næringsmiddelslovkommission (1918—23).
Sammen med sin Hustru, Dr. phil. Signe S., f.
Sturzen-Becker, f. i Sthlm 1878, en Elev af og
senere Assistent hos Arrhenius ved Sthlm’s
Højskole, har han udført en Række Undersøgelser
over Løbefermentets Virksomhed, dets
Paavirkning af fysiske Faktorer (Lys,
Radiumstraaler, mekanisk Rystning) og over
Ostningsprocessens Natur.
S. T.
Schmidt-Phiseldeck [’smet-’fi’səldæk]
Conrad Georg Friederich Elias, dansk
Kameralist og Forf., f. 3. Juli 1770 i
Braunschweig, d. 15. Novbr 1832 i Khhvn. S. blev
1787 Student ved Univ. i Helmstedt, kom til
Danmark som Huslærer; hans Studiefag var
opr. Teologi og Filosofi, og efter at have
underkastet sig nogle Prøver ved Kbhvn’s Univ. holdt
han her 1793—97 Forelæsninger over disse Fag.
Vistnok efter Tilskyndelse af Pram (s. d.)
førtes han ind paa de kameralistiske Studier og
udnævntes 1797 til Assessor i Økonomi- og
Kommercekollegiet, og til dette vedblev han
med stigende Skala (1801 Kommitteret, 1812
Deputeret) at være knyttet. Hermed fulgte
forskellige beslægtede Tillidshverv; 1813—18 var
han saaledes Meddirektør ved den interimistiske
Rigsbank. Ved Siden af fik S. Tid til at udfolde
en betydelig og ret forskelligartet
Forfattervirksomhed. Han, der var en ivrig Kantianer,
debuterede i Litteraturen med »Vertraute Briefe
über Gegenständen aus d. prakt. Moral« (1791),
og i lgn. Retning gik et af hans sidste Arbejder
»Die Welt als Automat und das Reich Gottes«
(1829). 1797 udgav han en Rk. »Briefe
ästhetischen Inhalts«; 5 Aar efter fulgte en
indgaaende Undersøgelse om det danske
Neutralitetssystem; og S., der 1806 var bleven Medlem af
Videnskabernes Selskab, hvis Kasserer han var
i en lang Aarrække, publicerede her 1811 et
interessant Arbejde om Jødernes sociale
Stilling i de forsk. Lande. I Traad hermed faldt
nogle populær-statsøkonomiske Skr: »Über den
Begriff vom Gelde« (1818) og det bedst kendte
— og til fl. Sprog oversatte — af hans Arbejder
»Europa und Amerika« (1820), i hvilket han med
et sjældent Skarpblik aner Amerikas
Fremtidsudvikling. Hans sidste Skrift var en Protest
mod den slesvig-holstenske Rejsning 1830, den
han som en loyal og trofast dansk Undersaat
maatte fordømme.
J. Cl.
Schmidt-Weissenfels [’∫met-’va^isənfæls],
Eduard (Pseudonym: Ernst Hellmuth),
tysk Journalist og Forf., f. i Berlin 1. Septbr
1833, d. i Bozen 24. Apr. 1893. Han begyndte
tidlig at skrive i Bladene, blev 1849 Sekretær i
den preuss. Nationalforsamling og deltog 1850
som frivillig i Krigen mod Danmark. Han rejste
1851 til Paris, hvor han blev udvist efter
Napoleon III’s Statskup, levede det flg. Aar i London
og studerede derpaa Historie og Litt. i
Heidelberg og Rostock. 1857 blev han i Prag Redaktør
af »Kritische Blätter für Litteratur und Kunst«,
boede senere dels i Gotha, hvor Hertug Ernst II
protegerede ham, dels i Prag, Berlin og
Stuttgart. Her redigerede han »Museum« og
»Illustrirte Volkszeitung«. Han har skrevet hist.
Romaner som »Apoll von Byzanz«, »Pascal Paoli,
der letzte Korse« og »Der 18. Brumaire«, men
værdifuldere end disse digteriske Forsøg er hans
litterære Karakteristikker: »Rahel und ihre Zeit«,
»Ueber H. Heine«, »Charaktere der deutschen
Literatur« og »Ferdinand Freiligrath«, der
endnu i vore Dage med Udbytte kan raadspørges.
C. B-s.
Schmiedeberg [∫mi.dəbærk], 1) Bad S., By
i preuss. Prov. Sachsen, Regeringsdistrikt
Merseburg, 20 km SSØ. f. Wittenberg, med
Jernbanestation, evang. Kirke, smukt ældre
Raadhus, Amtsret og Dyndbade, særlig for
nervesyge og reumatisk lidende. Byen har Væverier,
Fabrikation af Blomster, Teglværker og (1919)
2892 Indb. — 2) By i preuss. Prov. Schlesien,
Regeringsdistrikt Liegnitz, ligger ved Foden af
Schneekoppe og ved Eglitz (442 m o. H.), har
Jernbanestation, en evangelisk og en kat. Kirke,
et smukt Raadhus, en privat Sindssygeanstalt,
Amtsret og en mangeartet Industri. Til noget
ind i 19. Aarh. var S. et af Midtpunkterne for
den Schlesiske Lærredsindustri. Byen har
betydelig Tæppeindustri, desuden Væverier for
Silke og Plys, Lærred, Damask og Baand,
Blege- og Appreturanstalter, Fabrikation af
Vokssager, Porcelæn, kirurgiske Instrumenter
og Likører, Stenbrud (Magnetjernsten, Granit
og Marmor). (1919) 5786 Indb. Byen er et søgt
Luftkursted. I Nærheden Landsbyen og Slottet
Buchwald.
(M. Kr.). O. K.
Schmiedeberg [’∫mi.dəbærk], Johann
Ernst Oswald, tysk Farmakolog, f. 11. Oktbr
1838 i Kurland, d. 12. Juli 1921 i Baden-Baden,
virkede først som Prof. i Dorpat og efter 1872 i
Strasbourg, hvor han nød stort Ry for Lærdom
og skarp Kritik. Det skyldes fremfor nogen
anden S., at Farmakologien blev en selvstændig,
biol. Videnskab, der anvender Fysiologiens og
Kemiens Metoder i Undersøgelsen af
Lægemidlernes Virkning. En af de første af de
Undersøgelser, der henledte Opmærksomheden paa
S., var Arbejdet over Fluesvampens Giftstof,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
