Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schneevoigt, Georg Lennart - Schnegg, Lucien - Schneidemühl - Schneider, Andreas - Schneider, August Wilhelm - Schneider, Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere Elev af J. Klengel i Leipzig. Optraadte ved
Koncerter i Tyskland, Finland og Sverige og blev
1897 ansat som Lærer i Musikinstituttet i
Helsingfors. Efter 1900 har han mere og mere
kastet sig over Virksomheden som Dirigent, og har
som saadan været ansat mange forsk. Steder,
1901 i Riga, 1904—08 i München, senere i
Helsingfors, Stockholm, Göteborg og Oslo, ligesom
han paa Gæsteoptræden har færdedes rundt om
i Europa.
S. L.
Schnegg [∫næg], Lucien, fransk
Billedhugger, f. 1854 i Bordeaux, d. 22. Decbr 1909 i
Paris, Elev af Falguière og Rodin, har udført
talrige dekorative Værker til Palais’er m. v. i
Paris, en dekorativ Brønd til Toul, en Del
Smaaplastik (Kvindestatuetter), Buste (Marmor) af
en ung Pige (Mlle Poupelet) i
Luxembourg-Mus. i Paris.
A. Hk.
Schneidemühl [’∫na^idəmy.l] (polsk Pila)
By i den preuss. Grænseprovins
Posen—Westpreussen, ved Netzes Biflod Küddow, er
Jernbaneknudepunkt, har fl. Kirker og en Synagoge,
et kat. Lærerseminarium, et Gymnasium, en
Døvstummeanstalt, et Vajsenhus, en Landret og
Fabrikation af Støbegods, Maskiner, Sukker og
Cement, Teglværker og (1919) 32569 Indb.
(M. Kr.). O. K.
Schneider [’∫næ^idər], Andreas, norsk
Maler og Keramiker, f. 29. Juli 1861 paa Næs
Jernværk. Han var 1878—91 ansat ved
Statsjernbanerne, men begyndte allerede 1885 at
udstille paa Statens Maleriudstillinger og vedblev
hermed til 1907. 1894 havde han en egen
Udstilling af Malerier i Oslo. Baade paa dette Felt
og som Keramiker er S. Autodidakt. Efter et
Ophold i Kbhvn Vinteren 1894—95, hvor han
studerede den moderne keramiske Glasurkunst
bar han med beundringsværdig Energi tidligere
end nogen anden søgt at skabe en kunstnerisk
Keramik i Norge, hovedsagelig fra eget Potteri
paa Slemdal ved Oslo. Novbr 1895 holdt han sin
første Keramikudstilling i Oslo, hvor han dels
udførte Genstande, dels i Tegninger og Udkast
leverede en Række ejendommelige Arbejder —
Krukker, Vaser, Kander, Skaale etc. — med
Ornamenter og Motiver hentede fra Plante- og
Dyreverdenen i ganske faa og enkle Farver. S.
har senere meget hyppig holdt lignende
Udstillinger, ligesom hans keramiske Arbejder har
været udstillede mange Steder i Udlandet. Han
har i Oslo fast Udsalg. S. har været
Banebryderen i norsk Keramik. Hans første Krukker og
Fade har en klar, hvidlig Glasur og plastisk
Dekoration af stiliserede Planter, Sødyr o. s. v.
Derefter praktiserede han længe Flydeglassur
i jap. Smag og naaede dyb Glans og rige
Farvenuancer. Siden c. 1917 har han naaet frem til
sit Maal, at finde den egl. Fajance med hvid
Tinglassur, hvorpaa males og brændes
mangefarvet Dekoration, som mest bestaar i Blomster
med kraftig kontrasterende Farvevirkninger.
Han har en frodig keramisk Fantasi og en
levende Formfølelse, som giver hans
rigtflydende Produktion et stærkt personligt Præg.
Ogsaa dekorative Mønstre med Blad- og
Blomsterornamenter har S. gentagne Gange udstillet
(Oslo 1894 og 1901).
(K. F.). C. W. Sch.
Schneider [’∫najdər], August Wilhelm,
dansk Bureauchef, f. 12. Aug. 1831, d. 27. Marts
1912, uddannede sig først til Søofficer, deltog i
1. slesvigske Krig som Kadet, var 1849 om Bord
i Fregatten »Gefion« under Eckernförde-Affæren
og derefter fem Maaneder i tysk
Krigsfangenskab. 1852—58 var S. tjenstgørende og gjorde
bl. a. et Togt til Sydamerika, men afgik derefter
for at overtage Stillingen som kgl. Skibsmaaler
i Kbhvn. I den dermed forbundne Virksomhed
arbejdede S. med megen Dygtighed; 1867
udvidedes hans Stilling til at være Chef for
»Hovedkontoret for Skibes Maaling og Registrering«
og 1894 til Chef for »Registrerings- og
Skibsmaalingsbureauet«. S. udarbejdede en Mængde
Regler, Vejledninger og Oplysninger for den
danske Skibsfart, desuden var han gentagne
Gange Danmarks Repræsentant ved
internationale Søfartskongresser, saaledes 1889 ved den
betydningsfulde internationale maritime
Konference i Washington. S. viste sig i sit Fag som
Foregangsmand, og hans Navn havde Vægt
baade i Ind- og Udland.
C. B-h.
Schneider [∫næ’dæ.r], Eugène, fr.
Industridrivende (1805—75), købte 1836 sammen med
sin Broder Adolphe S. (d. 1845),
Jernværkerne i le Creusot af et i 1782 dannet Selskab og
grundlagde dermed et Industriforetagende, der
i Aarenes Løb skulde udvikle sig til et af de
største i sin Art. E. S. blev efterfulgt af sin
Søn Henri S., (1840—98), denne af sin Søn
Charles-Eugène S., f. 1868, der allierede
sig med sine 3 Sønner og nu sammen med 2 af
disse — 1 faldt som Flyver i Verdenskrigen —
er Indehaver af Verdensfirmaet Schneider &
Cie. Dettes Udvikling i Aarenes Løb markeres
bl. a. ved flg. Data. 1838 udgik fra Firmaet det
første paa fr. Grund byggede Lokomotiv. I 1842
byggedes i Creusot Verdens første
Damphammer, en Opfindelse, der revolutionerede
Jerntilvirkningen og gav denne et mægtigt Fremstød.
I 1853—55 erhvervede Brdr. S., der i 1834 havde
bygget Skibsværfterne ved Chalon-sur-Saône,
Jernminerne i Mazonay, Créot og Change og i
1869 Kulminerne i Decize, Moutchanin og
Longpendu. Under Verdenskrigen leverede S. til den
fr. Marine et stort Antal Skibsmaskiner og
Panserplader, som fik den største Bet. for den fr.
Flaades Kampdygtighed. I 1867 indførtes i
Creusot Fabrikationen af Martinstaal og
Bessemerstaal. Under Krigen 1870—71 leverede S. i
Løbet af 5 Maaneder til den fr. Hær 250
Kanoner, foruden talrigt Artillerimateriel af anden
Art. Efter at den fr. Stat i 1884 havde ophævet
Forbudet mod Udførelse af Krigsmateriel, tog
S. i stor Stil fat paa Fabrikationen heraf i
Værkstederne i Creusot og i nye Etablissementer i
Hâvre, Harfleur og Hoc. I 1897 samlede S.
Ledelsen af den artilleristiske Virksomhed under
den dengang verdenskendte Konstruktør
Canet. I 1902—04 oprettedes en Fabrik for
elektrotekniske Produkter i Champagne-sur-Seine, i
1909 en Torpedo fabrik, i 1912 en Forsøgsstation
i Toulon for Torpedojagere og
Undervandsbaade. Endelig skabtes under Verdenskrigen
foruden betydelige Udvidelser af de eksisterende
Fabrikker et mægtigt Staalværk i Breuil (8
Martinovne paa i alt 420 t), et stort mek.
Værksted i Mondeville og et omfattende Staal- og
Bronzestøberi i Mont-chanin (aarlig Produktion
c. 40000 t).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
