Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schnitzler, Arthur - Schnorr von Carolsfeld, Julius og Ludwig Ferdinand - Schnorr von Carolsfeld, Ludwig - Schnäbele - Scho - Schoa - Schoelcher, Victor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Liebelei«, der baade er typisk wiensk og alment
menneskeligt (opført i Kbhvn). Fremdeles
»Freiwild«, de omstridte, dristige Dialoger »Reigen«
(opført i Kbhvn 1925), Dramaerne »Der Schleier
der Beatrice«, »Der Ruf des Lebens«,
»Marionutten«, »Das weite Land«, »Der junge
Medardus«; Komedierne »Zwischenspiel«, »Professor
Bernhardi« (opført i Kbhvn), »Komödie der
Worte«, »Fink und Fliederbusch«, »Casanova in
Spa« og »Komödie der Verführung« (1924).
Ogsaa hans Romaner og Fortællinger har vundet
Ry, især den tidsbestemte Wiener-Roman »Der
Weg in’s Freie« (overs. paa Dansk), den
gribende Novelle »Sterben«, hvor Lægen mærkes
i hele Idéens Udformning, Fortællingen
»Badearzt Dr. Grässler« (overs. paa Dansk), Romanen
»Frau Berta Garlan« (overs. paa Dansk),
Novellerne »Frau Beate und ihr Sohn« og
»Casanovas Heimfahrt«. 1923 besøgte S. Kbhvn, hvor
han læste nogle af sine Noveller i
Studentersamfundet og overværede Opførelsen af sin
Komedie »Den store Scene« paa »Det kgl.
Teater«, der i Tidens Løb har opført fl. andre af
hans mindre Lystspil, medens »Anatol« har
tilhørt Dagmarteatrets Repertoire, »Liebelei«
Folketeatrets. (Litt.: H. Landsberg, »A. S.«
[1904]; Alex. Salkind, »A. S.« [1907]; J. K.
Ratislaw, »A. S.« [1911]; J. Kapp, »A. S.«
[1912]).
C. B-s. ,
Schnorr von Carolsfeld [’∫når-fån-’karåls-fælt],
, 1) Julius, tysk Maler, Søn af Maleren
og Radereren Veit Johann (Hans) S.
(1764—1841, Direktør for Leipzig-Akademiet), f. 26.
Marts 1794 i Leipzig, d. 24. Maj 1872 i Dresden.
Efter kunstnerisk Uddannelse under Faderen og
paa Wiens Akademi (Füger) tog S. 1817 til
Italien. I Rom sluttede han sig til Cornelius,
Overbeck og deres Kreds og til den ny
kristeligromantiske og nazarenske Kunstbevægelse (det
store »Brylluppet i Kana« [1819], »Jakob og
Rachel« m. m.); 1820—26 optoges han af et større
Freskoarbejde: Udsmykningen af et Værelse i
Villa Massimi med 23 Kompositioner efter
Ariost’s »Rasende Roland«. Tilnærmelsen til
Nazarenerne blev dog for ham kun et
Gennemgangspunkt i Udviklingen. Som han under
Ny-Katolicismen havde bevaret sin protestantiske
Tro, forstod han at bevare sin kunstneriske
Selvstændighed over for Tidens Strømninger.
Ingen stor Aand, men fantasifuld, ærlig og
alvorlig i sit Arbejde blev han en Kunstens
justemilieu-Mand. 1827 blev han Prof. ved München’s
Akademi. Til Slottet malede han a fresco en
Række Niebelungen-Billeder (færdige 1867) samt
(i enkaustisk Teknik) kække og livfulde
Skildringer fra Karl den Store’s, Frederik
Barbarossa’s og Rudolf af Habsburg’s Liv. 1846—71
virkede S. som Akademiprofessor og Direktør
for Galeriet i Dresden. Fra denne Tid stammer
Arbejder som »Kristus med Korset« og »Sigfrid’s
Afsked med Chrimhild«, og en Mængde
Illustrationsarbejder. S. er maaske betydeligst som
Illustrator; først og fremmest hans i Træsnit
vidtudbredte Bibelillustrationer, endvidere
Tegningerne til den Cotta’ske Pragtudgave af »Der
Niebelungen Not«; til Pouls-Kirken i London
udførte S. en Del Kartons til Glasmalerier.
Arbejder af S. i mange tyske Museer (i Münchens
Maximilaneum: »Luther i Worms«). En Række
paa c. 100 landskabelige Naturstudier fra
1819—27 udgav Jordan 1878. (Litt.: »Briefe aus
Italien von J. S. v. C.« [Gotha 1886];
»Tagebücher« [1895, udg. af Sønnen Franz v. S.]; W.
Singer, »S. v. C.« [1911, »Künstler-Mon.« [103]).
2) Ludwig Ferdinand, tysk Maler,
Raderer og Litograf, Broder til ovenn., (1788—1853),
uddannede sig (Elev af Faderen og Füger) i
Wien, hvor ogsaa hans kunstneriske
Virksomhed falder, og hvor han blev Kustos ved
Belvedere-Galeriet. Af S. ses »Mephisto og Faust« i
Wiens Hofmuseum, »Olding i gammeltysk Dragt«
i Dresdens Gal.
A. Hk.
Schnorr von Carolsfeld [’∫når-fån-’karåls-fælt],
Ludwig, tysk Operasanger (Tenor),
Søn af ovenn. J. v. S., f. 2. Juli 1836 i München,
d. 21. Juli 1865 i Dresden, debuterede 1858 i
Karlsruhe og blev 1860 ansat som første
Heltetenor ved Operaen i Dresden. Særlig som
Wagner-Sanger indtog S. v. C. en fremragende
Plads; han kreerede Tristan i München 1865,
ved hvilken Lejlighed han paadrog sig den
Forkølelse, som voldte hans tidlige Død.
Wagner saa i S. v. C. sit Ideal af en udøvende
Kunstner og viede i »Meine Erinnerungen an S.«
(Sml. Skr Bd VIII) Vennen et sjældent varmt og
anerkendende Eftermæle. S. v. C. var gift med
Sangerinden Malvina Garrigues (f. 1832,
9. Febr 1904 i Karlsruhe), ogsaa en fremragende
Wagner-Sangerinde, der samtidig med Manden
som Tristan kreerede Isolde ved
Førsteopførelsen.
S. L.
Schnäbele [’∫næ.bele] (1831—1900), fr.
Politiembedsmand i Grænsebyen Pagny i Lothringen,
en født Elsasser, drev omfattende Spioneri i
Elsass og blev derfor 20. Apr. 1887 fængslet af tysk
Politi efter at være lokket over Grænsen.
Tildragelsen vakte stærkt Røre i Frankrig, hvor
særlig General Boulanger søgte at hidse
Stemningen op til Krig, men Sagen ordnedes hurtig,
da den tyske Regering 29. Apr. løslod ham,
fordi det Brev, hvorved han blev lokket, burde
regnes som gyldigt Lejdebrev. Han blev
derefter forflyttet. Hans 16-aarige Søn blev 19.
Septbr s. A. fængslet i tysk Lothringen og dømt
til 3 Ugers Fængsel for at have opslaaet en
oprørsk Plakat, men benaadet af Kejseren og
løsladt.
E. E.
Scho [∫o], Hulmaal i Japan (s. d. S. 822).
Schoa, Landskab i det sydlige Abessinien
mellem den østlige Randkæde og Godjam. Det
bestaar af en Højslette, over hvilken der hæver
sig fl. høje Toppe (Kolb 4300 m), og som
gennemstrømmes af talrige Tilløb til Abai
(Bahr-el-Asrek). Indbyggerne er dels kristne Amharaer,
dels muhammedanske og hedenske Gallaer. S.
var tidligere sammen med Enarea og Kaffa et
Kongerige, men maatte 1856 anerkende Theodor
af Tigre som Negus Negesti (Overkonge); efter
at Theodor’s Søn Johannes var død 1889.
lykkedes det S.’s Underkonge Menelik af S. at gøre sig
til Negus, og Regentskabet har siden været i
hans Slægt. Hovedstaden Addis Abeba, der
ogsaa er hele Abessiniens Hovedstad, staar ved
en Jernbane i Forbindelse med den fr. Koloni
Djibuti ved Bab-el-Mandeb.
(C. A.).
Schoelcher [skæl’∫æ.r], Victor, fr.
Politiker (1804—93), tog tidlig Del i Oppositionen
imod Julikongedømmet og viste desuden stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
