Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schou, Ludvig Abelin - Schou, Olaf Fredrik - Schou, Peter Alfred - Schou, Philip Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra 1854 og »Scene af Shakespeare’s Henry IV«
(1859, Hirschsprung’s Mus.) anslog straks en
Tone, som var helt anderledes end, hvad man
var vant til fra den Eckersberg’ske Skole, og
faldt derfor Publikum fremmedartet. De viste
en ejendommelig gærende Natur, stærkt
romantisk anlagt, og med Hang til en intensiv
Betoning baade i Følelsen og i det maleriske, i
Modspillet mellem Lys og Mørke. Selv Portrætterne
fra hans Ungdomstid ser ud som Mennesker fra
en fremmed og lidt mystisk Verden; der er
hverken normalt Daglys ell. Dagligliv i dem.
Han foretrækker da ogsaa det kunstige Lys,
som bedre tjener hans Følelse. 1864 satte privat
Hjælp ham i Stand til at rejse til Italien. Paa
Vejen synes han at være bleven en Smule
paavirket af tysk Kunst og paa en ell. anden Maade
ogsaa af fr. Kunst. Af Datidens danske
Malerskole mærker man aldrig noget Spor i hans
Kunst. Han begyndte med at dyrke ital.
Folketyper, men ogsaa her med en egen romantisk
Betoning, som var væsensforskellig fra hans
Lærer Marstrand; Vidnesbyrd herom er »En
jødisk Dværg, som samler Klude«, et Motiv fra
Roms Gadeliv (1866), det ret store »Italienske
Bønder i Rom« (1866, i Aarhus Mus.). S. A.
forsøgte han et mytologisk Emne »Dione dræbt af
Diana paa Jagten« (udstillet 1867), hvor
Accenten gives ved den vanskelige Forkortning. 1867
rejste han til Firenze og malede der en ret stor
og figurrig Komposition »Romerske Arbejdsfolk
transporterer en antik Kejserstatue (paa en
Vogn med Bøfler) gennem Titusbuen« (udstillet
1868). Faa Uger efter døde han af Kolera. I ren
malerisk Henseende naaede han ikke at blive
afklaret, hans Farve var endnu tung, og hans
øjensynlige Stræben mod de rige maleriske
Virkninger og stærkt følelsesbetonede Stemninger
hemmedes endnu af ufuldstændigt Herredømme
over Midlerne. Hans efterladte Tegninger
vidner stærkere om, hvor kraftig hans Fantasi var,
navnlig en Rk. Udkast aabenbart til en ell. fl.
store Kompositioner over Ragnarok. I adskillige
af dem er der en myldrende Rigdom, en
romantisk Voldsomhed og øjensynlig en stor Lethed
ved at komponere, som ganske vist synes at
tyde paa, at han har kendt noget til Gustave
Doré’s Illustrationer. Men som Helhed var han
ved sin tidlige Død ikke naaet saa vidt, at man
kan danne sig nogen sikker Formodning om,
hvorledes hans videre Udvikling kunde have
formet sig. Han er en lidt fremmed Fugl i
dansk Kunst. Kunstmus. ejer endnu »En lille
Pige« og »Portræt af Frk. Melanie Wulff«.
Hirschsprung’s Mus. ejer »Scene af
Shakespeare’s Henry IV« (1863) og »Modellen Stella
i Rom« (1866).
P. T.
Schou [skå^u], Olaf Fredrik, norsk
Kunstmæcen, Søn af ovenn. H. A. S., f. i Øster
Aker 26. Oktbr 1861. Død i Paris 18. Juli 1925.
Han blev Student 1881 og førte den uafhængige
Rigmands Liv, dels paa Gaarden Sinsen ved
Oslo, dels paa Rejser, stedse væsentlig optagen
af at dyrke kunstneriske Interesser. Han har
selv med Held forsøgt sig som Maler og Digter,
men naar undtages en lille Digtsamling
(»Blomstersange«, 1908) aldrig fremtraadt for
Offentligheden. Fra sin tidligste Ungdom har S.
samlet Malerier og havde saaledes efterhaanden
erhvervet Landets største private Samling af
nyere norske Kunstneres Værker, udvalgte med den
fineste kritiske Forstaaelse. Denne Samling,
omfattende 116 af de ypperste norske Malerier fra
1880’erne af og udover, skænkede han Juli 1909
til Statens Kunstmus. i Oslo. Denne Gave har
han 1910 yderligere øget. S. har i stor
Udstrækning støttet Kunstnere og kunstneriske Formaal.
Siden 1913 levede S. uafbrudt i Udlandet,
væsentlig i Schweiz og Paris.
(K. V. H.). C. W. Sch.
Schou [skå^u’], Peter Alfred, dansk
Maler, f. i Slagelse 8. Oktbr 1844, d. i Kbhvn
21. Novbr 1914, Broder til ovenn. L. A. S.
Uddannet ved Handelen, levede længe i
Hamburg og besøgte en Vinter Akademiet i
Dresden. Gik saa 1876 til Paris for at blive Maler
og studerede hos Chartran og Bonnat.
Udstillede 1880 paa Salonen i Paris. Fik det flg. Aar
et Arbejde tilbagevist af
Charlottenborg-Udstillingens Censur, og bosatte sig siden da atter i
Hamburg. 1898 vendte han tilbage til Danmark,
udstillede 1902 et Interiør med Portrætfigurer,
og deltog derefter regelmæssigt og under
stigende Opmærksomhed i vore Udstillinger. Hans
Emner var meget enkle, hyppigt hentede fra et
beskedent Kunstværelse ell. Atelier, med kun een
ell. et Par Figurer. Hans Billeder var meget
stilfærdige, jævnlig baarne af en dyb
Sørgmodighed; fl. Gange skildrer de en brystsyg
ung Mands Sygeleje (et af disse Billeder tilhører
Kunstmuseet). Hans Farver var dybt stemte,
blege Hudfarver mod tungt brunt og rødt, men
altid af en egen stille Vægtighed. Nogen egl.
»Handling« var der ikke i disse Billeder, men
de er stærke i Stemning. Nævnes kan Motivet
»Alvor«, som han varierede fl. Gange (1906,
1908, 1915), »Ved Sygesengen« (1905), »Lægen«
(1910). Desuden malede han fortrinlige
Portrætter og overmaade farveskønne Billeder af
Frugter, Blomster, Opstillinger og Landskaber,
hvoraf nogle er i Ordets bedste Forstand
klassiske. Han havde ikke Broderens sprudlende
Fantasi, men hans kunstneriske Begavelse var
ikke ringere.
P. T.
Schou [skå^u], Philip Julius, dansk
Industridrivende, f. 10. Juli 1838 i Slagelse, d.
19. Septbr 1922 i Kbhvn, blev 1857 Student, 1862
cand. polyt., hvorpaa han indtraadte i sin Faders
Købmandsforretning; 1863—67 drev han
Handelsetablissementet i Bisserup ved
Holsteinborg. Derefter gik han 1868 i Kompagni om en
lille Fajancefabrik »Aluminia« paa
Christianshavn, som han flyttede til Frederiksberg (1869)
og omdannede til et Aktieselskab (1872), der
under ham voksede saa stærkt, at det 1882
kunde købe den kgl. Porcelænsfabrik og give den
en ny mønsterværdig Installation paa
Frederiksberg med ny Brændeovne o. s. v. S. begyndte
nu en Rk. ivrige og kostbare Forsøg med
Brænding af Underglasurfarver, der lykkedes saa
godt, at Fabrikkens Udstilling 1888 i Kbhvn og
1889 i Paris blev en Begivenhed. I Paris
kaldtes Fabrikkens Porcelæn en Aabenbarelse, og
dets Verdensry har derefter stadig holdt sig.
Det var den danske Kunstindustri, S. herved
fremmede, og det gjorde han ogsaa som
Formand i Industriforeningen (1883—90). Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
