Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schreiner, Emil Theodor - Schreiner, Olive - Schrenck, Karl - Schreuder, Hans Paludan Smith
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog Afsked 1907. S., der havde et højt anset
Navn som Lærer (fornemmelig i Latin) og
Skolemand, var Medlem af Undervisningsraadet
og af den 1890 nedsatte kgl. Kommission, som
udarbejdede Udkastet til Loven af 1896 om de
højere Skoler. Hans litterære Produktion
indskrænker sig væsentlig til en meget benyttet
»Latinsk Sproglære til Skolebrug« (1871; 3. Udg.
1885) samt til en sammen med J. Johannsen og
M. Nygaard udgiven »Latinsk ordbog« (1887,
2. Opl. 1921).
K. F.
Schreiner [∫ra^inə], Olive, afrikansk-eng.
Forfatterinde (1862—1920), f. i Basutoland som
Datter af en eng. Missionær. Hun optraadte
først under Pseudonymet Ralph Iron med
Romanen The Story of an Africas Farm (1883).
1894 ægtede hun S. C. Cronwright, men skrev
dog senere under sit eget Navn. Her kan
nævnes: Trooper Peter Halket of Mashonaland
(1897) og An English South African’s View of
the Situation (1899), der rummer kraftige
Angreb paa Cecil Rhodes, og The Chartered
Company. Som Svar paa dette Angreb udgav
Fyrstinde Radzwill: The Resurrection of Peter
(1900). 1924 udgav hendes Mand en interessant
Levnedsskildring af hende.
(T. L.). I. O.
Schrenck [∫ræŋk], Karl, Friherre, tysk
Statsmand, (1806—84). Han indtraadte 1834 i
den bayerske Statstjeneste og blev Maj 1846 sin
Faders Eftermand som Justitsminister, men
afskedigedes i Febr n. A., da han og hans
Embedsfæller modsatte sig Lola Montez’es
Ophøjelse. 1848 var han Medlem af den tyske
Nationalforsamling, blev 1849 Regeringspræsident i
Nedrebayern og Septbr 1850 Sendemand ved
Forbundsdagen. Herfra kaldtes han Maj 1859
til Første- og Udenrigsminister. Som saadan
stræbte han at hævde Mellemstaternes
Selvstændighed og modsatte sig Preussen’s Bestræbelser
for at vinde Ledelsen i Tyskland; kæmpede
særlig siden 1862 mod Handelspagten med
Frankrig og maatte derfor gaa af Septbr 1864. Han
blev Decbr s. A. paa ny Sendemand ved
Forbundsdagen indtil dennes Opløsning Aug. 1866;
blev derefter livsvarigt Medlem af 1. Kammer
og 1868—70 af det tyske Toldparlament, samt
var 1870—71 Sendemand i Wien.
E. E.
Schreuder [’skrø.dər], Hans Paludan
Smith, norsk Missionær, f. i Sogn 18. Juni
1817, d. i Natal 27. Jan. 1882. S. blev Student
1835, cand. theol. 1841 og udgav 1842 et lidet
Skrift »Nogle Ord til Norges Kirke om
christelig Pligt m. H. t. Omsorg for ikkechristne
Medborgeres Salighed«, hvori han lagde sine
Landsmænd Missionens Sag paa Hjerte og meddelte
sin Beslutning om at gaa ud som Missionær til
et fjernt Hedningeland. Hans Plan vakte straks
stor Tilslutning, private Pengebidrag kom
rigelig ind, og da det i Aug. 1842 stiftede »Norske
Missionsselskab« besluttede at understøtte S. af
Selskabets Kasse, var hans Plan sikret fra den
økonomiske Side. Efter at være præsteviet rejste
han i Juli 1843 over London til Kapstaden,
hvorfra han kort efter begav sig til Port Natal,
hvor han foreløbig slog sig ned. Juni 1845
foretog hun sin første Rejse ind i det egl.
Zulu-Land, men den fjendtlige Stemning, som
Zulu-Kongen Umpande lagde for Dagen over for den
kristne Missionærvirksomhed, nødte S. til at
opgive Zulu-Landet som Virkefelt, og i Novbr
1847 drog han
til Kina for at
forsøge
Udsigterne der.
Disse var
imidlertid ikke bedre
end i Afrika,
og efter et halvt
Aars Ophold i
Hongkong,
hvorunder han
arbejdede paa
sin
»Grammatik for
Zulusproget« (1850),
kom han i Slutn.
af 1848 tilbage
til
Natal-Kolonien, hvor han
begyndte sin
Missionsvirksomhed, bistaaet af de første
Elever, der var udeksaminerede fra
Missionsskolen i Stavanger. 1850 anlagde han
ganske nær Zulu-Landets Grænse sin første
Station Umpumulo, hvorfra han i den flg. Tid fik
Indgang i Zulu-Landet, nærmest som Læge for
den syge Kong Umpande, som til Tak gav S.
Lov til at bo og virke i hans Land. Juli 1852 var
den første Station i Zulu-Landet, Entumeni,
færdig, og i de flg. Aar fik Virksomheden større
og større Omfang, flere Stationer oprettedes, og
der kom flere Medhjælpere fra Norge. 1858
døbte S. den første Zulu. Under et Besøg i
Norge 1866 indviedes S. til »den norske
Missions Biskop i Missionslandet«. Efter
Tilbagekomsten fra Norge 1867 tog S. med stor Kraft
fat paa den norske Missions Udvidelse til
Madagaskar, og det lykkedes ham at opnaa for de
norske Præster den samme Frihed til at virke
paa Øen, som var indrømmet Englænderne.
Imidlertid indtraf der i den flg. Tid et Par
Omstændigheder, som i nogen Grad standsede
S.’s Fremgang paa Missionsmarken. Den ene
var det spændte Forhold, hvori S. efterhaanden
var kommet til det norske Missionsselskab p.
Gr. a. en forsk. Opfatning af enkelte
administrative Spørgsmaal, og som endte med et
aabent Brud. Juni 1872 sendte S. en formelig
Opsigelse af sin Stilling i Selskabets Tjeneste, og
denne blev vedtaget det flg. Aar paa Selskabets
Generalforsamling. Fra 30. Juni 1873 fratraadte
han sin Stilling som Biskop over Zulu- og
Madagaskarmissionen, men fortsatte sin
Missionsgerning, støttet ved frivillige Bidrag fra
Hjemlandet, hvor der allerede 1873 dannedes en
Komité for »Den norske Kirkes Mission ved
S.«, som fremdeles er i Virksomhed. — Den
anden Omstændighed, der greb forstyrrende ind
i S.’s Missionsarbejde, var Kong Uqecwajo’s
Tronbestigelse i Decbr 1872. Den ny Konge
viste til en Beg. et afgjort fjendtligt Sindelag mod
Missionærerne, men det endte med, at S. fik sig
overdraget Entumeni-Strøget som privat Gave.
Dels her og dels paa en ny Station,
Untumjambili i Natal, fortsatte S. sin Gerning,
assisteret af indfødte Lærere og et Par norske
 |
| H. P. Schreuder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
