Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 66 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schröder, Kaspar - Schrøder, Ludvig Peter - Schrøder, Richard Karl Heinrich

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schröder [’skrø.d_ər], Kaspar, sv.
Billedhugger, d. 1710, Elev og i Stil Efterfølger af B.
Precht. Hans mest skattede Værker er
Døbefonten (1706, med de fire Evangelister) i
Kungsholm Kirke og Marmorbusten af Karl XI i
Uppsala’s Universitet. Han skabte dekorative
Arbejder bl. a. for Ulriksdal og Drottningholm.
A. Hk.

Schrøder [’skröð’_ər], Ludvig Peter, dansk
Højskoleforstander, f. 19. Jan. 1836 i
Christianssædes Skovridergaard paa Lolland, d. 8. Febr
1908 i Askov. S. blev Student 1854, cand. theol.
1860. Da S.
som Student
kom til Kbhvn,
var han
allerede stemt af
Grundtvig’ske
Tanker, og nu
kom han midt
ind i det
kraftige Liv, der
udgik fra
Vartov. Det var
ikke S.
Kierkegaard’s Angreb
paa Statskirken,
men
Grundtvig’s Tanker
om
Præstefrihed, ikke den
førstes filos.
Udredninger, men den sidstes hist. Syner, der blev
bestemmende for ham, og han blev en af
Grundtvig’s mest trofaste Lærlinge og blev den, der
med den sejeste Energi har kæmpet for hans
folkeopdragende Tanker. Under et Vikariat paa
Rødding Højskole 1861 blev han stærkt greben
af at høre om K. M. Kold’s Arbejde, og han fik
Lyst til Højskolegerningen. 1862 blev S. paa C.
Flor’s Anbefaling Forstander for Rødding
Højskole, men han maatte p. Gr. a. Krigen standse
1864. 1865 aabnede han sammen med sin
Medlærer H. Nutzhorn Folkehøjskolen i Askov, der
blev den betydeligste Folkehøjskole i Norden,
efter at man 1878 havde begyndt at meddele en
udvidet Undervisning, og Poul la Cour var
bleven knyttet til Skolen. S. havde ved sin Side
dygtige Medarbejdere, især sin Hustru
Charlotte, f. Wagner. Foruden til selve
Skoleundervisningen samledes i Askov til Sommer- og
Efteraarsmøder Mænd og Kvinder fra alle Egne
af Landet, fra Sønderjylland, Norge, Sverige og
Finland. Som Foredragsholder virkede S. i Beg.
kraftigst ved Emner fra Nordens Mytologi, men
hans Emnevalg spændte over alle Historiens
Egne, for saa vidt de kunde knyttes til det
forhaandenværende Liv og vække Tilhørerne til
Daad. Danmark omgivet af Sønderjylland og
Norden var S.’s folkelige Stilling, Grundtvig’s
kirkelige Opfattelse hans kristelige. Paa Kirke-,
Skole- og Folkemøder gav S. sit Bidrag, han
arbejdede for Hedesagen og for Plejehjemssagen.
Han var Medudgiver af »Nordisk Maanedsskrift«
(1871—83), »Historisk Maanedsskrift« (1883—88)
og »Danskeren« (1888—94) og en flittig
Medarbejder ved »Højskolebladet«; han har skrevet
kirkelige og litterære Biografier og Bøger om
»Det danske Hedeselskab« og om »Danmark’s
Hjælpekilder og Næringsveje«, I—II. 1887—90
var S. Medlem af Landstinget, 1904—08 af det
kirkelige Udvalg. I 1906 fratraadte han som
Forstander for Højskolen, men blev ved med at
virke som Lærer dèr til sin Død. I Nærheden
af Højskolen havde han oprettet et
Mønsterlandbrug. (Litt.: E. Marstrand, »Omkring
Askov« [1924]).
L. M.

L. P. Schrøder.

Schrøder [’∫rø.d_ər], Richard Karl
Heinrich, tysk Retslærd, f. 19. Juni 1838 i Treptow
an der Tollensee, d. 3. Jan. 1917 i Heidelberg,
Dr. jur. 1861, 1863 Privatdocent i Bonn, 1866
Prof. extraord., 1870 Prof. ord. sammesteds,
1873 i Würzburg, 1882 i Strasbourg, 1885 i
Göttingen, 1888 i Heidelberg. S. udgik fra Waitz’s
og Beseler’s Skole, bistod Jacob Grimm ved
Udarbejdelsen af 4. Bd af dennes »Weisthümer«
(1863) og udgav efter Grimm’s Død selvstændig
5., 6. og 7. Del af denne Samling med Navne- og
Sagregister til hele Værket (1866, 1869, 1878).
S.’s fremragende Arbejde »Geschichte des
ehelichen Güterrechts in Deutschland« (I 1863, II
1.—3. Afd. 1868, 1871 og 1874) skaffede Forf. Ry
som Tysklands bedste Kender af de
herhenhørende Retssystemer; hans Medhjælp blev søgt til
Udformningen af de paagældende Afsnit af den
nye borgerlige Lovbog, som han litterært
behandlede i Værker som »Das Familiengüterrecht
in dem Entwurfe eines Bürgerlichen
Gesetzbuches für das Deutsche Reich« (1889) og »Das
eheliche Güterrecht nach dem Bürgerlichen
Gesetzbuche für das Deutsche Reich in seinen
Grundzügen« (1896, 3. Opl. 1900). Af S.’s andre
civilretlige Arbejder bør fremhæves hans Bidrag
til W. Endemann’s »Handbuch des deutschen
Handels-, See- und Wechselrechts« og hans Udg.
af den alm. tyske Handelslovbog (8. Opl. 1896).
Størst Bet. har dog S. som Retshistoriker. En
Mængde Monografier og Afh. udgik fra hans
Pen: »Untersuchungen zu den fränkischen
Volksrechten« (1879), »Die Franken und ihr Recht«
(1881), »Die deutsche Kaisersage und die
Wiedergeburt des Deutschen Reiches« (1893), »Über
eigentümliche Formen des Miteigentums im
deutschen und französischen Recht« (1896) o. m.
a.; sammen med Fr. Bluhme og H. Loersch
udgav han »Drei Abhandlungen zur Geschichte des
deutschen Rechts« (1871), med H. Loersch
»Urkunden zur Geschichte des deutschen Rechts. I«
(1881, 3. Oplag sammen med Leopold
Perels 1912), delvis med Karl Köhne
»Oberrheinische Stadtrechte« (I—IV, 1895, 1897—98), med
H. Dernburg, Franz v. Liszt og H. Staub
»Festschrift für den XXVI Deutschen
Juristentag« (1902). S.’s Hovedværk er den berømte
»Lehrbuch der Deutschen Rechtsgeschichte«
(1889, 6. Opl. ved E. Frh. v. Künszberg 1922), et
Arbejde, der for tysk Retshistorie blev hvad
Windscheid’s Pandekter var for tysk
Pandektvidenskab; en Miniaturudgave publiceredes i
»Sammlung Göschen« (I—II 1912—13). Ligesom
sin store Medbejler H. Brunner var S.
Medredaktør af »Zeitschrift der Savigny-Stiftung für
Rechtsgeschichte«, og han overtog den
videnskabelige Ledelse af det imponerende Værk
»Deutsches Rechtswörterbuch (Wörterbuch der
älteren deutschen Rechtssprache)« (1914 o. ff.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>