Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schrödter, Adolf - Schröer, Karl Julius - Schröter, Carl Joseph - Schröter, Corona Elisabeth Wilhelmine - Schroeter, Jens Fredrik Wilhelm - Schröter, Johann Hieronymus - Schrötter, Leopold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med hans smidige dekorative Sans ofte
frembringer henrivende Smaating. S. var tillige
meget benyttet som Bogillustrator; hans
betydeligste Arbejder her er Tegninger til Musæus’es
Folkeeventyr, Chamisso’s »Peter Schlemihl« og
Uhland’s Værker.
(A. R.). A. Hk.
Schröer [’∫rø.ər],, Karl Julius, østerr.
Litteraturhistoriker og Sprogmand, f. i Pressburg
11. Jan. 1825, d. i Wien 16. Decbr 1900. Han
studerede i Leipzig, Halle og Berlin, var
1852—61 Lærer ved Overrealskolen i Pressburg,
derpaa Direktør for de evangeliske Skoler i Wien
og 1867 Prof. ved Stadens tekn. Højskole. Han
har udg. »Geschichte der deutschen Literatur
für Schule und Haus« og »Deutsche
Weihnachtsspiele aus Ungarn«, fremdeles skrevet en Bog
om »Die deutsche Dichtung des 19.
Jahrhunderts«, og til Goethelitteraturen ydet »Goethe’s
äussere Erscheinung«, »Goethe und die Liebe«,
og Udgaver med Kommentarer af Goethe’s
»Faust« og »Dramaer« (sidstn. i Kürschner’s
»Deutsche Nationalliteratur« 1883, 6 Bd).
C. B-s.
Schröter [’∫rø.tər], Carl Joseph,
schweizisk Botaniker, f. 1855, Dr. phil. i Berlin, 1879
Assistent og Docent ved den tekn. Højskole i
Zürich og 1884 Prof. i Botanik ved samme. S.
er en fremragende Kender af Alpefloraen og
har skrevet en Række Afh. og Værker derom
(»Die Alpenfutterpflanzen« [1884]; sammen med
Stebler: »Beiträge zur Kenntniss der Matten und
Weiden der Schweiz« [1892], og det store Værk
»Das Pflanzenleben der Alpen« [1908]). Sammen
med J. Früh har S. skrevet det meget
omfangsrige Værk: »Die Moore der Schweiz« (1904), og
desuden har han leveret adskillige andre
Publikationer. Med O. v. Kirchner og den senere
afdøde E. Loew er S. Udgiver af den stort anlagte
»Lebensgeschichte der Blütenpflanzen
Mitteleuropas«, som begyndte at udkomme 1904, men
som endnu er langtfra afsluttet.
A. M.
Schröter [’∫rø.tər], Corona Elisabeth
Wilhelmine, tysk Sangerinde, (1751—1802),
optraadte allerede 16 Aar gl ved en Koncert i
Leipzig og var fra 1778 engageret i Weimar.
Hun har (1786) udg. 25 Sange.
S. L.
Schroeter [’skrø.tər], Jens Fredrik
Wilhelm, norsk Astronom, f. 21. Maj 1857 i Oslo,
Student 1876, Realkandidat 1882. Efter at have
tjenstgjort som 1. Observator ved den norske
Polarstation i Bossekop i Efteraaret 1882 til
Efteraaret 1883 og efter i Tiden
Jan. 1884—Septbr 1888 at have været Assistent ved det
norske meteorologiske Institut ansattes han 1891
som Observator ved Univ.’s astron. og
magnetiske Observatorium i Oslo, 1919 Professor i
Astronomi ved Univ. smst. 1888—90 opholdt
han sig med offentligt Stipendium i Udlandet
for at studere Astronomi. Af S.’s videnskabelige
Arbejd-er nævnes: »Über die tägliche Periode
der Feuchtigkeit in Kria« (meddelt af H. Mohn
i »Meteorologische Zeitschrift« 1889) og
»Untersuchungen über die Eigenbewegung von
Sternen in der Zone 65°—70° nördlicher
Declination« (1903). Efter Opdrag af
Videnskabsselskabs i Oslo og Bestyrelsen af »Fridtjof Nansen’s
Fond« udgav han Sophus Tromholt’s
posthume Arbejde: »Verzeichniss der in Norwegen
beobaehteten Nordlichter« (1902). De sammen
med Prof. Geelmuyden 1897—1907 udførte
Stjerneobservationer med Meridiancirklen foreligger
trykt i »Meridian Beobachtungen von
Sternen in der Zone 65°—70° nördlicher
Declination von H. Geelmuyden und J. Fr. S., I. Die
Beobachtungen und deren Resultate« (1909),
2., Katalog (1912). Endvidere har han
udgivet: »Bestimmuiig der Bahn des
Cometen 1864«, III (1905), en »Haandbog i
Kronologi«, I—II (1923—25) samt
»Sonnenfinsternisse von 600 bis 1800 n. Chr.« (1923), en
Beregning af Forløbet af alle de i Europa i
dette Tidsrum synlige centrale Solformørkelser
med Kort (i alt 300), og
Maaneformørkelser (i alt 671); siden 1920 er han Redaktør
af Almanakken. I »Astronomische Nachrichten«,
»Naturen« o. fl. St. har han dels publiceret
Observationer af Planeter og Kometer, dels
skrevet populære astronomiske Artikler. Han har
endvidere udg. en Del astron. Foredrag, holdte
ved Oslo Arbejderakademi, »Astronomi for alle«
(1888) samt en »Lærebog i Astronomi« (1900).
1900—06 var han Formand i Styret for
Folkeakademiet i Oslo. Siden 1916 er S. Redaktør for
Norge af »Nordisk astronomisk Tidsskrift«; S.
blev 1893 Medlem af Videnskabsakad. i Oslo, 1923
udenlandsk Medlem (associate) af Royal
Astronomicai Society i London. 1925 fik S. Fridtjof
Nansen’s Belønning for sine astron. Arbejder.
K. F.
Schröter [’∫rø.tər], Johann
Hieronymus, tysk Amatørastronom, f. 30. Aug. 1745 i
Erfurt, d. 29. Aug. 1816 i Lilienthal, studerede
Jura i Göttingen og ansattes 1782 som Foged i
Lilienthal, hvor han byggede sig et
Privatobservatorium, forsynet med Herschel’ske
Spejlteleskoper. Ved dette Observatorium var Harding
og Bessel ansat og deltog sammen med S. i
Observationer af Maanen (»Selenotopographische
Fragmente« [I, 1791, II, 1802]), og Planeterne
Venus (»Cythereio-graphische Fragmente« [1793],
»Aphroditographische Fragmente« [1796]), Mars
(»Areographische Beiträge« [1881]), Juppiter og
Merkur (»Neuere Beiträge zur Erweiterung der
Sternkunde« [I, 1798, II, 1800]) samt Saturn
(»Kronographische Fragmente« [1808]) foruden
de nyopdagede Asteroider og Kometerne fra
1796, 1805 og 1807. 1813 blev Observatoriet
plyndret og nedbrændt af Franskmændene. Nogle af
S.’s Instrumenter kom til Observatoriet i
Göttingen. (Litt.: H. A. Schumacher, »Die
Lilienthaler Sternwarte« [Bremen 1889]).
J. Fr. S.
Schrötter [’∫rötər], Leopold, Ritter von
Kristelli, østerrigsk Halslæge, f. 1837 i Graz, d.
1908 i Wien. Var en af Pionererne for den
moderne Laryngologi, Prof. 1875, Chef for
Afdelingen for Halssygdomme ved Allgem.
Krankenhaus 1881. Har udg. en meget brugt Haandbog i
Halssygdomme. Beskæftigede sig navnlig med
Behandlingen af Forsnævringer i Struben og
med Tuberkulosespørgsmaalet. Var foruden en
fremragende Halslæge tillige en fortræffelig
Lærer for de mange, som søgte til Wien for at
studere Halssygdomme. Han præsiderede i fuld
Vigør ved Aabningen af den internationale
Laryngolog-Kongres i Wien 1908 og havde om
Aftenen samlet hos sig en Kreds af
Kongresdeltagere fra forsk. Lande, udtalte bl. a. her sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
