Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schubothe, Johan Henrich - Schubra - Schuch, Ernst von - Schuch, Karl - Schuch, Werner - Schuchardt, Hugo - Schuhu - Schuja - Schulenburg, Johann Mathias - Schulhof, Leopold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Forfattere, ligesom Edv. Lembcke fortsatte
Foersom’s Shakespeare — og det ældste
Forlag i Skandinavien var i Familien Langhoff’s
Eje indtil 1. Decbr 1893, da det overgik til
J. L. Lybecker og E. A. Hirschsprung,
men blev allerede 1909 solgt til Gyldendal’ske
Boghandel og derved en Del af denne.
Alex. S.
Schubra, By i den ægyptiske Provins
Gharbieh, ligger ved højre Nil-Bred, 5 km NØ. f.
Kairo, med hvilken den er forbunden ved den
pragtfulde S.-Allé, en af Køretøjer meget
besøgt Promenade mellem yppige Haver og flere
af Sultanens Lystslotte. Alleen ender ved
Slottet S., der har en berømt Park i gammelfransk
Stil.
C. A.
Schuch [∫ok], Ernst von, østerr. Musiker
(1847—1914), studerede i Wien og blev
Kapelmester ved forsk. mindre Scener (Würzburg,
Graz o. a.). Han havde imidlertid henledt
Opmærksomheden paa sine ualmindelige
Dirigentegenskaber og kaldtes 1873 til Dresden, for hvis
Opera han stod i Spidsen indtil sin Død.
Under S. har Dresden-Operaen hævdet sig som
en af Tysklands første Operascener.
W. B.
Schuch [∫ok], Karl, tysk-østerr. Maler, f.
i Wien 30. Septbr 1846, d. smst. 13. Septbr
1903. S. studerede i Wien, München — hvor
han sluttede sig nær til Leibl og Trübner —,
Bryssel, Venedig og Paris; her arbejdede han
fra 1882—94 og modtog meget mærkbare
Impulser fra Courbet’s Kolorit. S. malede
fortrinsvis Stillleben og Landskaber og viser sig her
som en af Tysklands mest kultiverede og mest
ægte Malerbegavelser. S.’s Kunst ses i mange
tyske Museer, to Stilllebens-Stykker i Dresdens
Gal., Landskaber m. m., Berlins Nationalgaleri
o. s. v., en større Samling af S.’s Værker i det
ny Statsgaleri i Wien. Paa den baltiske
Udstilling i Malmö 1914 var han smukt
repræsenteret med en halv Snes [Billeder, bl. a. det store
»Stillleben i Køkkenet« (en Mand sidder- og
polerer Tinkrus). (Litt.: K. Hagemeister,
»K. S.’s Leben u. Werk« [1913]; Serien
»Künstlerbriefe«, 1923 [Wien]).
A. Hk.
Schuch [∫ok], Werner, tysk Maler, f. 2.
Oktbr 1843 i Hildesheim, d. 24. Apr. 1918 i
Berlin. Han var først Arkitekt (1870 Prof. ved
Højskolen i Hannover), studerede derefter
Malerkunst i Düsseldorf og vandt snart By ved
sine ret effektfulde og levende, men ikke
synderlig dybtgaaende Historiemalerier, især fra
Trediveaarskrigen. I Berlins Ruhmeshalle ses
»Slaget ved Leipzig«, i Berlins Nationalgaleri
bl. a. »Landskab med Røverridere« —
Landskabet spiller overhovedet en stor Rolle i hans
Kunst — i Hamburgs Kunsthalle
»Røverriddere«, i Königsbergs Gal. »Svenske Rekrutter«
o. s. v.
A. Hk.
Schuchardt [’∫u.kart], Hugo, tysk
Sprogforsker, f. 4. Februar 1842. S. tog
Doktorgraden i Bonn 1864 og habiliterede sig i
Leipzig 1870, men blev snart efter Prof. i de
romanske Sprog i Graz, hvor han virkede, til
han 1907 tog sin Afsked. Hans første
Hovedværk var »Der Vokalismus des Vulgärlateins«
(I—III, 1866—68), og snart begyndte han en
overordentlig frugtbar Forfattervirksomhed
med Afhandlinger, Artikler og Anmeldelser,
spredte i utallige tyske og udenlandske
Tidsskrifter; meget af, hvad han har skrevet, staar
i Lejlighedsskrifter, Lykønskninger til andre
Forskere, Skrifter i mange forsk. Formater,
ofte kun trykte som private Lejlighedstryk.
Hans Omraade har fra de romanske Sprog
spredt sig i stedse videre Kredse, slavisk,
keltisk, ungarsk, baskisk, kaukasisk, Berbersprog,
og overalt har han bragt ny frugtbare
Synspunkter, selvom systematisk Fremstilling
ligger ham fjernt. Et af hans Specialer er
Kreolsprogene (»Kreolische Studien«, I—IX
[1882—90], »Negerportugisisch« [1888], »Die Sprache
der Saramakkaneger in Surinam« [1914] o. fl.)
og i Forbindelse dermed i det hele
Blandingssprog (bl. a. det righoldige og vigtige Værk
»Slawo - deutsches und Slawo - italienisches«
[1884]). I Striden om Lydlovene tog han skarpt
Standpunkt mod »Unggrammatikerne« (»Über
die Lautgesetze« [1885]). Spørgsmaal om
Sprogslægtskab og Sprogets Oprindelse har
beskæftiget ham især i de senere Aar (forsk. Afh.,
navnlig i Berlin-Akademiets Skr). Endnu skal
nævnes »Romanisenes und Keltisches« (1886,
delvis af mere populær Karakter end det
meste, han har skrevet) og Primitiæ Linguæ
Vasconum (1923, en Fremstilling af baskisk
Sprogbygning). Da S.’s Skr er splittede paa
saa mange forsk. Steder, og hans alm.
Betragtninger tit er knyttede som Sidespring til rent
spec. Smaaspørgsmaal, var det overordentlig
fortjenstfuldt af Leo Spitzer at samle det
vigtigste af det, der har alm. Interesse, i det
systematiske lille Skrift »Hugo S.-Brevier. Ein
Vademekum der allgemeinen
Sprachwissenschaft«, udg. 1922 som Festgave til Mesterens
80. Fødselsdag.
O. Jsp.
Schuhu [’sju-], et ofte brugt Navn for stor
Hornugle (Bubo maximus), se Ugler.
Schuja [’∫uja], Shuja, By i storruss. Guv.
Ivanovo-Voznesensk, ligger 30 km SØ. f.
Ivanovo-Voznesensk ved Tesja tog ved Banelinien
Kineschma—Vladimir. (1920) 16118 Indb. S. har
Rester af gamle Fæstningsværker samt
Domkirke og Gymnasium. Byen har flere Bomulds- og
Lærredsfabrikker, Garverier og Farverier og
driver betydelig Handel.
(H. P. S.). N. H. J.
Schulenburg [’∫u.lənbork], Johann
Mathias, Rigsgreve, venetiansk Feltmarskal, f.
1661 i Emden, d. 1731 i Verona. Han kæmpede
1687—1711 i forskellige Hære paa de europæiske
Valpladser, traadte 1715 ind i den venetianske
Hær, som han 1716—18 førte med Dygtighed,
og indlagde sig senere store Fortjenester ved
Hæreris Reorganisation.
(B. P. B.). E. C.
Schulhof [’∫u.lho.f], Leopold, fr.
Astronom, f. 12. Marts 1847 i Baja i Ungarn, d. 10.
Oktbr 1921 i Paris, var en Tid ansat ved
Observatoriet i Wien og ved den østerrigske
Gradmaaling under Oppolzer, gik derpaa til
Paris og var 1875—1915 Kalkulator ved Bureau
des longitudes. S. har beregnet flere Planet-
og Kometbaner; bl. disse sidste nævnes hans
Arbejde sammen med J. Bossert over Kometen
fra 1812: Sur l’orbite de la comète de 1812
(Pons) et sur son prochain retour (1883). I
Annuaire har han publiceret talrige
Meddelelser om Kometerne i Tiden 1800—80, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
