Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schultze, Max Johann Sigmund - Schultz'es Svingninger - Schultz' Bogtrykkeri - Schultz' Grund - Schulz, Albert - Schulz, Carl Theodor - Schulz, Johann Abraham Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mikroskopische Anatomie«, der stedse har
indtaget en fremtrædende Plads.
R. H. S.
Schultz’es Svingninger [’∫ultsəs-], en af B.
S. Schultze (til 1903 Prof. i
Fødselsvidenskab i Jena) angiven Metode for kunstigt
Aandedræt hos skindøde, nyfødte Børn.
(Lp. M.). J. P. H.
Schultz’ Bogtrykkeri grundlagdes 1783 af
Johan Frederik Schultz, f. 1. Marts
1756, d. 28. Novbr 1817. S. lærte Faget i »Odense
Adressekontor«’s Bogtrykkeri, og efter i nogle
Aar at have arbejdet som Svend i det
Berlingske Officin i Kbhvn købte han 1783 for 500 Rdl.
Cour. det lille H. F. Sander’ske Trykkeri, som
han senere flyttede til sin Gaard paa Hjørnet
af daværende Højbrostræde og Læderstræde.
Da Gaarden og Trykkeriet gik til Grunde ved
den store Brand Juni 1795, købte han s. A. af
Direktør Peter Marquard Høpffner det gamle
Høpffner’ske Bogtrykkeri med Forlag og
Gaarden i Skindergade for 30000 Rdl. Cour.
Gaarden paa Højbroplads blev atter genopbygget, og
her havde Forretningen til Huse, til den i
Foraaret 1873 henfiyttedes til Komplekset i Niels
Juelsgade, hvor den endnu er. Allerede 1786
var J. F. Schultz bleven Universitetets 2.
Bogtrykker, og efter Høpffner blev han
Universitetets 1. Bogtrykker og fik Prædikatet som
»Direktør for Hans Majestæts Bogtrykkeri«
overdraget. Efter J. F. Schultz’ Død 1817 førte Enken
Forretningen alene i fire Aar, hvorefter den
gik over til hendes Søn af første Ægteskab
Jens Nicolai Christian Hostrup,
f. 26. Maj 1782, d. 12. Septbr 1849, der kaldte
sig Jens Hostrup Schultz. Dennes Søn,
Jens Niels Nicolai Hostrup Schultz,
f. 21. Aug. 1812, d. 18. Marts 1888, drev
Forretningen betydeligt i Vejret, navnlig efter at han
havde overtaget Regeringens og Rigsdagens
Trykarbejder. 1875 tiltraadte sidstnævntes
ældste Søn, Jens Johan Frederik Hostrup
Schultz, f. 29. Jan. 1839, d. 28. Juni 1895.
Under dennes 20-aarige Ledelse udviklede
Forretningen sig yderligere, og 1895 beskæftigede
Trykkeriet i Niels Juelsgade og dets Filial i
Rigsdagsbygningen omkr. 150 Personer. S.’s B.
udfører væsentlig Universitetets, Rigsdagens og
Ministeriernes Trykarbejder. Det var tidlig
Forlægger i stor Stil af Love og ministerielle
Kundgørelser samt af Forfattere som Nyerup,
Pram, Rahbek o. fl. S.’s B. paabegyndte 1891
Udgivelsen af Salmonsen’s Leksikon, som det
endnu forlægger og trykker. Fra 1895—1915
ledede Enken, Marie Hostrup Schultz
Virksomheden med J. F. Fæster som
Direktør til 1912: nuv. Direktør er H. le Sage de
Fontenay. 1908 blev S.’s B. Aktieselskab.
Virksomhedens Udvikling er fortsat. 1911 købte
S.’s B. Brødrene Salmonsen’s Forlagsboghandel
og forøgede samtidig stærkt denne Del af sin
Virksomhed. For at skaffe Plads, særlig til
Sættemaskineanlæg, større Trykmaskiner og
Bogbinderi-Udvidelser erhvervedes de
tilstødende Ejendomme i Niels Juelsgade og
Havnegade. Ved Virksomhedens forsk. Afdelinger er
(1925) beskæftiget henved 300 Personer.
E. S-r.
Schultz’ Grund, Kattegat, en Samling
Stenpuller, der ligger omtrent 10 km N. f.
Fyret paa Sjællands Rev og er skilt fra Revet
ved et Dyb paa 40 m. Den mindste Dybde paa
S. er 3 1/2 m og ligger paa den sydligste Del af
en smal Stenryg. Paa Ryggens nordlige Del,
c. 8 km N. f. S.’s G., ligger Hastens Grund med
mange smaa Stenpuller, hvoraf der paa den
lægeste er 1,5 m. S. G. er afmærket med et
Fyrskib, der hvert 1/2 Minut viser hvide
To-Blink og i usigtbart Vejr og Taage giver
Taagesignal med en Sirene, der hvert Minut giver
To-Stød. S. blev funden ved Opmaaling 1846 af
Ph. Schultz.
G. F. H.
Schulz [∫olts], Albert, tysk Forf., f. i
Schwedt 18. Maj 1802, d. i Magdeburg 3. Juni
1893. Han har under Pseudonymet San
Marte gjort sig bekendt ved sine Forskninger over
Sagnkredsen om Artus og hans Kæmper ved
det runde Bord. Bl. hans Arbejder kan
foruden en Oversættelse til ny højtysk af
»Parzival« i »Leben und Dichten Wolframs von
Eschenbach« (2 Bd 1836—41, 3. Opl. 1886)
fremhæves »Die Artussage und die Märchen des
Roten Buches von Hergest«, »Die Sagen von
Merlin«, »Parzivalstudien«, »Über Wolframs
von Eschenbach Rittergedicht Wilhelm von
Oranje und sein Verhältnis zu der
altfranzösischen Dichtungen gleichen Inhalts« og
»Rückbliche auf Dichtungen und Sagen des deutschen
Mittelalters«. Endvidere har han skrevet en
Bog om »Polens Vorzeit in Dichtung und
Wahrheit«.
C. B-s.
Schulz [∫uls], Carl Theodor, norsk
Gartner, f. i Berlin 5. Apr. 1835, d. paa Tøyen
Hovedgaard i Aker 16. Aug. 1914. Efter at have
lært i forsk. Gartnerier i Berlin 1852—58 og i
»Neuer Garten« i Potsdam 1858—60 var han
1860—65 ansat i den botaniske Have i
Hamburg. 1865 ansattes han som Undergartner i
den botaniske Have i Oslo, hvor han 1893 blev
Overgartner. I sit ny Fædreland virkede han
foruden i sin Embedsgerning ogsaa ved at
anlægge Skolehaver i Akershus Fylke; han
leverede Tegninger til Haveanlæg ved
Lærerskolerne, samt anlagde Have og indledede
Undervisningen i Havebrug ved Asker Lærerskole. Han
var bl. Stifterne af Selskabet »Havedyrkningens
Venner«, i hvis Bestyrelse han i lang Tid sad.
Ligeledes var han bl. Stifterne af »Christiania
Gartnerforening«, hvor han var Formand.
(N. W.). Wt. K.
Schulz [∫olts], Johann Abraham
Peter, tysk Komponist, f. 31. Marts 1747 i
Lüneburg, d. 10. Juni 1800 i Schwedt ved Oder.
Tidlig viste han musikalske Anlæg og blev 18
Aar gl Elev af den bekendte Kontrapunktiker
Kirnberger i Berlin, hos hvem han studerede
tre Aar. Paa hans Anbefaling kom han i
Tjeneste hos en rig polsk Fyrstinde, med hvem han
fik rig Lejlighed til at se sig om i Verden ved
fleraarige Rejser i Italien, Frankrig og
Tyskland, hvor han bl. a, gjorde Bekendtskab med
Haydn og Sangkomponisten Reichardt. 1773
vendte han tilbage til Berlin, ernærede sig som
Musiklærer, skrev Artiklerne om Musik,
Bogstav S—Z, i Sulzer’s »Theorie d. schönen
Künste« samt leverede væsentlige Bidrag til
Kirnberger’s »Wahre Grundsätze zum Gebrauch der
Harmonie«, debuterede endelig som Komponist
med seks Klaverstykker (1776) og vandt Position
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
